Vægttab status

Jeg synes det er på tide at jeg kommer med en lille status på hele mit vægttabsforløb. For selvom jeg ikke har opdateret via bloggen, så jeg er selvfølgelig stadig i fuld gang. 


Jeg har faktisk droppet det ugentlige vejning i en periode. Tallet blev ved med at stå mere eller mindre stille og jeg har stadig kun tabt 3 kilo. Så i stedet for at føle mig frustreret over at jeg ikke har tabt mig, droppede jeg helt at fokusere på vægten. I stedet har mine prioritereter ligget på mine vaner. Både de sunde og de usunde. Jeg har fokus på hvad jeg kaster i munden og hvilke aktiviteter jeg foretager mig. Ikke kun motionsmæssigt, men i det hele taget. Jeg kørte lidt død i tabatatrænningen. Jeg havde brug for at der skete noget mere og noget anderledes. Så nu træner jeg et maveprogram jeg har købt hos workout Pedersen  og tager tabata de dage hvor jeg ikke orker andet. Og så cykler jeg selvfølgelig stadigvæk. Jeg kan rent faktisk mærke på min krop nu, hvis jeg ikke får trænet i en længere periode. Så kan jeg mærke den har brug for bevægelse og der af kommer trangen til at træne. Det er i hvert fald nyt. Jeg har ikke frivilligt haft en trang til at træne i mange år. Så det er jeg rigtig glad for. Men når det er sagt, så er min største udfordring med at træne at huske at give mig selv tiden til det. At ind i mellem droppe alt det praktisk der skal ordnes og i stedet huske at prioritere min træning. Det kan ind i mellem være svært for mig, når der samtidig er et hav af praktiske ting der skal klares. Så der er stadig plads til forbedring. 

Kosten er også et punkt hvor der er plads til forbedring. Selvom jeg allerede har ændret en del på mine kostvaner, så er min største udfordring at jeg ganske enkelt slet ikke interessere mig for mad. Og det er samtidig nok også grundstenen til at jeg er blevet overvægtig til at starte med. Det siger mig bare ikke særlig meget. Bevares jeg kan  virkelig godt lide at spise mad og især når man er gæst hos folk som det virkelig kan lave noget lækkert. Jeg ser egentlig heller ikke mig selv som en særlig kræsen type. Men derhjemme til hverdag, der siger mad mig intet. Det er derfor primært kæresten der laver mad herhjemme. Men havde jeg boet alene og ikke haft børn, så ville mine måltider være meget ensformige eller også ville det være restaurantbesøg en del oftere end vi gør nu. Den største fejl jeg laver er at jeg kun spiser én, max to gange dagligt. Og når jeg kun spiser én gang om dagen, så er mit første måltid derfor til aftensmaden, som vi spiser sammen som familie. Jeg ved jo godt det er hammer usundt ikke at spise mere, men det interessere mig virkelig ikke. Kæresten siger altid at jeg bare skal sige til, så skal han nok lave og/eller købe ind til det. Men det er som om at jeg ikke kan se skoven for bare træer. For jeg kan slet ikke overskue hvad jeg gerne vil spise. Ind i mellem synes jeg faktisk det er et ret stort problem for mig. Og det hænger jo ikke helt sammen. For i mit hoved er tykke mennesker jo folk, som har svært ved at stoppe med at spise. Og ikke typerne der har svært ved at putte noget i munden. Jeg tror virkelig det havde været meget nemmere hvis jeg var mere madglad. Hvis jeg elskede at stå i et køkken, for så ville jeg uden tvivl bruge tid og kreativitet på at lave nye sunde retter. Så det er nok den største udfordring i hele mit vægttabsprojekt. At blive bedre til at huske at spise oftere. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar