Tip til vinterferien – ta en tur i Experimentarium 

Sponsoreret i form af invitation til blogevent, men ord og billeder er som altid mine egne

I søndags var hele familien herhjemme inviteret til et besøg i Experimentarium i deres spritnye lokaler. Egentlig åbner de først rigtig op lige præcis i dag, men vi fik lov til at teste det hele af sammen med en masse andre bloggere, før (gen)åbningsdagen. Og I kan godt glæde jer til en skøn rejse igennem alt fra kroppen, til fragt og olie til vandpjaskeri.


For Elias var der ingen tvivl hvad der var den helt store favorit. Faktisk behøvede han overhovedet ikke andre aktiviteter, han kunne have leget der hele dagen. Det var en kæmpe kuglebane hvor man skulle fragte forskellige ting til forskellige destinationer. Elias gik dog mere oppe mange muligheder man kunne sende kuglerne hen. Det var et kæmpe hit. Oliver morede sig også, men gik lidt mere i detaljer med at klare opgaver osv. Sådan var det egentlig generelt alle stederne. Hvor Elias så det som en kæmpe legeplads, gik Oliver mere op i at læse om tingene og skabe resultater. Så selvom det et de samme ting, så kunne det sagens bruges trods aldersforskellen. De har fået en splinterny afdeling hvor der er rig mulighed for at lege med vand. Her kunne vi også sagtens bruge hele dagen og der blev nørdet igennem og testet hvad man kan lave med vand og hvordan. Elias kom i snak med en ansat, som var super god til at forklare hvordan man får båden igennem banen på Elias niveau. Elias sugede det hele til sig og brugte efterfølgende næsten 3 kvarter på denne ene bane (der er sat bænke op hvis du også har et barn der kan fordybe sig lige så længe som Elias, men måske ikke har samme tålmodighed til at vente 😉 ). Generelt synes jeg at de ansatte var virkelig gode og fyldt med overskud og smil når de snakkede med børnene. Det er sådan noget jeg virkelig sætter pris på. Det får os også til at føle os mere velkomne og lyst til at blive lidt længere. 



Oliver er mere til opgaver hvor han kan bruge sin krop og klare nogle missioner. Så han brugte mest tid i en aktivitetszone hvor du lyn hurtigt opretter dig med et kort (gratis) og så sender den billeder til din mail når dagen er slut fra de aktiviteter som du har deltaget i. Der kom sved på panden når Oliver og far konkurrerede imod hinanden og nogle sjove billeder vi fik på mailen. 


Mangler du planer til weekenden eller måske en udflugt til vinterferien, så kan en tur til Experimentarium helt klart anbefales. Her er noget for alle også de voksne. Du finder mange flere oplysninger på deres hjemmeside her

Den store “kuglebane” som Elias i den grad anbefaler, og samtidig bebrejder mig lidt for at han ikke kan have der hjemme

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar