Ta ungerne i biffen og se dokumentarfilm

…Det lyder måske ikke super spændene, men om ikke andet er det en anbefaling lige fra hjertet. Drengene og jeg har nemlig været i biffen efter deres eget ønske og se en norsk dokumentarfilm.

Man må sådan generelt sige at der er gået rimelig meget Norge i den herhjemme. Ungerne skråler dagligt med på ‘Elektrisk’ og så snart de er kommet i seng, kaster jeg mig over SKAM. Jeg tror at deres far er ved at være en lille smule træt af os og vores crush på Norge. Men på trods af det var han da rimelig nem at overtale til en tur i biffen sammen med drengene og se dokumentaren og ‘Marcus & Martinus).

Billede er bragt med tilladelse af Scanbox

Filmen fortæller rigtig fint om deres liv både privat og bag mikrofonen. Der er overhovedet intet kedeligt dokumentar over den. Selv Elias (6 år)  som godt nok lige har knækket læsekoden, slugte det hele råt på trods af at han ikke forstod halvdelen af hvad de sagde og heller ikke kunne læse underteksterne. Og begge drenge sang gladeligt (og knap så stille), med på sangene. Det er svært ikke at lade sig rive med, selvom man som forældre måske ikke er lige så stor fan som ungerne. Jeg synes det er en meget ærlig fortælling hvor de viser mange sider af sig selv. Både successen og de skrigende fans, men også når der kommer skuffelser, nedture og modstand. De viser hvordan de slås som søskende nu engang gør, hvordan de stadig tørre deres kind af når deres mor giver dem et kys og hvordan de knokler med skolen og hygger med vennerne og fritidsinteresserne.

Olivers (9 år) første kommentar da vi forlod biografen, var ‘hvornår kan vi købe den på dvd?’ Så selvom det er en dokumentar, kan det altså nemt fange ungernes opmærksomhed. Mine drenge glæder sig endnu mere til kommer til Danmark og giver koncert igen. Vi så dem i Tivoli og de kan give den gas, på trods af deres unge alder. Jeg tror ikke jeg spottede én forælder der ikke lod sig rive med af stemningen og det bliver med garanti det samme næste gang de kommer. Jeg skal nok give jer en anmeldelse af koncerten bagefter her på bloggen. Der er stadig få billetter ledige til koncerten. Men kun ståpladser og dit barn skal være over 12 år for at have en ståplads.  Find dem lige her.

Så hvis dine børn også er kæmpe fan af Marcus og Martinus, så er denne film en must at se. Den havde præmiere i biffen i torsdags og vil være oplagt til en aktivitet i vinterferien.

Se traileren i linket her

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar