Status på uge 2 – de første kilo er væk

Det et blevet søndag og tid til status på uge 2. Jeg sidder tilbage med en god følelse af denne uge. Jeg kan mærke en forandring rent psykisk. Det er så småt begyndt at komme ind på rutinen det hele. Det går bedre med at tænke i sunde vaner. Jeg har givet den gas med Tababata træningen i denne uge og er nået mig mål på trænningsfronten for denne uge. At træne hver dag fra mandag til fredag. Jeg føler stadig jeg er i opstartsfasen, men lidt længere inde i den fase end før. Ved ikke om det giver mening. I fredags var min første vejedag. Jeg har tabt 2 kilo, på 2 uger. Jeg er glad og godt tilfreds. Det er på trods af at jeg dagen inden ramte ind i “den tid på måneden” (sorry til jer gutter der læser med, for den vinkel). Men der plejer jeg som regel at tage lidt ekstra på. Så jeg var noget nervøs inden denne vejning. Om jeg overhovedet havde tabt mig. Så jeg blev lettet da jeg så resultatet. Jeg håber jeg har tabt mig ét kilo mere på fredag. Og jeg ved at jeg skal passe på ikke at banke mig selv i hovedet, hvis jeg taber under eller slet ikke taber mig. For hvert et gram tæller. Det kan bare være en svær indstilling at have, når man føler at man skal tabe hvad der svare til et helt menneske. Det er selvfølgelig lidt overdrevet. Så meget skal jeg selvfølgelig ikke tabe mig. Men lige nu er der langt til lyset for enden af tunnellen og jeg arbejder hårdt på, kun at fokusere på mindste mål. 

Jeg har lavet et delmål for næste uge, som bliver noget af en prøvelse. Jeg må ikke hyggespise om aftenen mere. En kold tyrker på aftenssnask. Både det sunde og det usunde. Jeg vil gerne komme ind i en vane hvor jeg ikke spiser noget efter aftensmaden. Heller ikke gulerødder eller lign. Det er min last og dårlige vane at spise om aftenen. Det behøver ikke engang at være noget der indeholder sukker. Bare det at jeg kan køre noget i kæften, det gør noget beroligende for min hjerne, på det tidspunkt. Jeg har erfaringer fra mit tidligere vægttab at jeg taber mig mere (og hurtigere), hvis jeg undlader et mellemmåltid efter aftensmad. Derfor skal den vane væk. Jeg må kun drikke vand, på det tidspunkt. Kæresten frygter allerede apstinenserne, som ofte er at jeg bliver rastløs og gnaven. Jeg skal nok opdatere om det et det samme denne gang. 

God afslutning på ugen, at se denne solnedgang gemt bag skyer og tordenvejr

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar