Status på delmål for februar og nyt mål i Marts

Så kom vi til vejs ende i februar og det er blevet tid til at give jer en lille status på hvordan det er gået med mine delmål i mit vægttabsforløb. Jeg skriver delmål i flertal fordi at der jo blot kommer nye delmål koblet på og de gamle slutter ikke af den grund. Det er meningen at alle mål skal forsætte og blive til gode vaner.

Hvis du ikke læste med her, kan jeg fortælle at mit delmål for februar var at fjerne aftensnacks og småspiseri efter aftensmad. Jeg valgte dette mål fordi jeg tidligere har erfaret at jeg har nemmere ved at tabe mig, når jeg ikke spiser noget om aftenen. Heller ikke selvom det kun er sunde ting.

Og egentlig har det været nemt nok at holde mit mål. Der hvor det har været svært, er jeg slet ikke i tvivl om hvad jeg gør forkert. For der har været dage hvor jeg ikke kunne holde mit mål. Og problemet med de dage er at jeg ikke spiser nok i løbet af dagen og derfor bliver sulten også efter aftensmaden. Det er én af de største udfordringer for mig at spise nok. Og selvom jeg måske burde tabe mig af ikke at spise særlig meget hver dag, så tror jeg faktisk uden at have noget fakta der kan bakke mig op omkring det, at det blot er medskyldig i at jeg ikke taber mig. For jeg spiser kun én max to måltider om dagen. Jeg føler mig bare ikke særlig sulten og det sværeste ved at bryde det her mønster er klart min manglende interesse for mad. Det interessere mig overhovedet ikke. På trods af jeg virkelig synes jeg har prøvet, så kan jeg bare ikke fremtvinge en moden interesse for mad. Det skal helst være så nemt som overhovedet muligt. Og helst slet ingen tilberedning. Jeg har til gengæld meget klare holdninger til hvad jeg og min familie putter i munden. Jeg forsøger så vidt muligt at købe økologisk og generelt bæredygtigt. Nyeste ændring som jeg har lavet  i vores køleskab er at skifte vores kærgården ud med smørbart som er lavet på forskellige planteolier. Den kan anbefales og smager præcis som almindeligt smørbart. Vi køber den i Netto, men kan sikkert findes i de fleste dagligvarebutikker, tænker jeg.

Anyway, det er noget jeg skal arbejde på, men på trods af et kæmpe udvalg af sundt mad på nettet, synes jeg det er svært at se skoven for bare træer. Især morgenmad synes jeg er mega svært at finde noget som er spændene og som jeg ikke bliver træt af efter få dage.

Men jeg kan mærke en forandring både på min krop og min hud efter blot ændre i de her to vaner på to måneder. Det er en ekstrem langsom proces, men jeg er positiv og føler jeg gør det på den rigtige måde. Til gengæld hvor jeg sidste måned kunne prale med at have tabt 5 kilo, kan jeg ikke fortælle om jeg har tabt mig i denne måned. For selvom det lyder som en tam undskyldning, så er min badevægt gået i stykker. Så jeg ved ikke om jeg har tabt mig. Men jeg har på fornemmelsen at der er gået lidt elevatorvægt i den, og jeg nok ikke har tabt mig så meget.

Jeg har lidt krise over min vægt er i stykker. Det var en skide dyr vægt, som registrerede en masse andet også. Som feks fedtprocent og alt gik direkte til en app på min mobil. Den kan genkende hvem i familien der stiller sig på den. Så når jeg stiller mig op skriver den Mor, når Oliver stiller sig op skriver den Oli osv. Og alt blev registreret automatisk til min mobil. Men omvendt er det måske også meget sundt at jeg er tvunget til ikke at fokusere så meget på vægten, selvom det er der jeg føler at man hurtigst kan mærke sin successer.


Nyt delmål for Marts 

Kalenderen siger forår og dermed bliver det den årstid som er min personlige ynglingstid, men også hvor jeg har nemmere ved at hive mig selv op af min depression og ofte har mere overskud end ellers. Derfor er det heller ikke tilfældigt at det er i denne måned at jeg fastlægger noget træning til mine nye vaner.

Jeg har jo trænet før og er stadig stor fan af Tabata træning, som er nemt at gå til og ikke varer i særlig lang tid. Hen over vinteren mistede jeg fokus på min træning og kan mærke at jeg virkelig trænger til at komme igang igen. Så dette mål hedder tabata træning 3 gange om ugen. Mandag, onsdag og fredag. Det er ikke så meget, men på længere sigt vil der komme mere træning på, så jeg kun har 1 eller 2 hviledage om ugen. Det er i hvert fald planen nu og her. Med start i dag og det er så fedt at være igang igen. Jeg sværger stadig til Szhirleys tabata videoer som du finder lige her.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


2 comments

  1. Mia says:

    Ligesom dig, hungre jeg lidt efter foråret, det giver simpelthen bare lidt mere overskud i hverdagen! 🙂
    Jeg håber at det går godt med dine trænings planer for denne måned, det er skønt at komme igang igen efter en pause 🙂

Skriv et svar