Status efter første uge med vægttab

Den første uge er nu næsten gået. Startede godt nok på en tirsdag, så der er ikke helt gået syv dage endnu. Men det bliver sku for forvirrende hvis jeg skal lave status på ugen der er gået, hver mandag. Så en lidt kort uge her i starten. 

Alt i alt er jeg faktisk ret godt tilfreds med min start. Målet var (og er stadig), at komme ordentlig igang med hele det her projekt. Og føler rent faktisk at jeg er igang. På trods af den meget korte træningsmetode, som du måske læste med om her, så fungere det oppe i mit hoved. Jeg banker ikke mig selv over for at jeg kun træner 5 minutter dagligt. For jeg gør mere end jeg gjorde før i tiden. En meget lille smule mere, men nok til jeg føler at noget er ændret. I fredags kunne jeg for første gang mærke ømheden efter træning. Lørdags træning var  en smule hård at komme igennem i forhold til de andre dage. Men det var en super rar følelse. Ungerne har plaget om at være med til træning hver gang. Og har gået meget op i om jeg mon har trænet uden dem. Især Elias vil meget gerne være med og så slutter vi af med en stor High five til sidst, med en yes vi gjorde det attitude, der ikke er til at slå fejl af. Det er super motiverende og hyggeligt så længe de gider være med. 

Imorgen kommer der desuden splinter ny cykel med fragtmanden, hvilket jeg virkelig har savnet. Ikke nok med at jeg har forventninger om at indadvendte røv, måske vil blive pæn igen (bare en smule, tak), så savner jeg virkelig at cykle. Før i tiden var cykling min nr. 1 måde at komme nogle steder hen på. Og det savner jeg virkelig og ser rent faktisk frem til at være forpustet og føle mine lunger sidder oppe i halsen, på grund af dårlig kondi. Jeg synes det er skørt at vi tager bilen de små 2 km drengene har til skole og andre steder som kun ligger i få kilometers afstand. At gå er ikke rigtig en mulighed, hvis Elias små ben skal kunne nå i skole til tiden. Men vi gjorde det nogle gange da han gik i førskole. Desuden gør den friske luft altså bare noget ved ens sjæl. Uanset årstid er det altså forfriskende at mærke vinden når man cykler (skrev hun i august måned. Måske jeg er knap så positiv når vi rammer november).


Nå men tilbage til den status der. Kosten kom der først rigtig fokus på i fredags (den med mad, ikke den man fejer med). Så den er også startet lidt skævt. Selvom jeg skal tabe mange kilo, så er det ikke rigtig en kur, men mere nogle ændringer af vaner og livsstil som skal gøre det for mig. Alligevel havde jeg virkelig brug for en slags kur der kunne kickstarte hele det her forløb. Så jeg fik følelsen af at nu er jeg virkelig igang. Kiggede derfor nettet tyndt for en metode der passede til mig, og fandt denne her kostplan på iform.dk. Mit værste område på kroppen er klart min mave, det kan jeg ikke komme udenom. Denne her kostplan var nogenlunde overskuelig for mig. Der er links til opskrifter og den vare kun i 3 dage. Igen handler det om at det skal være så simpelt som muligt, så jeg kan overskue det. Det har været super godt for mig og der er da nogle af retterne jeg helt sikkert vil genbruge i mit forløb. Har endda næsten lært at kunne lide skyr, som jeg ellers har haft et meget kompliceret forhold til. 


I Weekenden har min krop desuden reageret på lidt små sygdom. Jeg er ikke sådan syg, syg. Men ører, hals gør ondt. Er semi snottet, mit hoved føles vildt ubehageligt og har lidt pre feber. Uden at være klog på den slags, tænker jeg at måske det er en måde min krop renser ud af alt det usunde på. Man har vel lov at at håbe, ik? 😉

Og så har jeg været til fødselsdagsfest som også gav lidt udfordringer. For det første havde jeg ikke fortalt familien at jeg var gået igang med projekt vægttab. Måske du fulgte med på Snapchat (jeg findes under Camilzh), hvor jeg postede udfordringer som Chips m.m. op. Jeg undgik Chipsne fuldstændig og mine største synder var to glas rosévin. Så jeg var tilfreds. Normalt ville jeg have kørt meget mere ind end jeg gjorde. Så i stedet for at banke mig selv i hovedet over det usunde jeg fik indenbords, forsøgte jeg at vende den om og være stolt over at jeg spiste og drak med måde, uden at være asocial og “kedelig” (som by the way er mine egne tanker og ikke noget familien har givet udtryk for. Bare så I ikke misforstår det). 

Jeg kan ikke give status på min vægt eller cm endnu. Jeg har besluttet at vejedag er fredag, så der er intet nyt på den front endnu. Forventer egentlig ikke noget helt stort resultat her i starten. Selvom jeg godt ved man normalt taber sig mere i starten, så er mit fokus ikke rigtig på de tal på vægten endnu. Lige nu er det bare vigtigt for mig at komme igang og holde ved. For at komme igang er skisme det sværeste ved hele sådan et forløb. 

I det hele taget kan jeg anbefale at følge med på Snapchat og instagram (både stories og det almindelige) hvis du vil lidt mere behind the scenes i mit forløb. Der prøver jeg at opdatere så ofte så muligt med små film m.m. om mit projekt. 

Du finder mig under disse navne:

Snapchat – camilzh

Instagram – @camilla_drengestreger

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar