Sponsoreret omtale på Camilli

Bloggere får ofte et dårligt ry på sig hvis man reklamere for virksomheder. Når jeg læser med i kommentarfeltet på andre blogs, så er det et emne som fylder meget på enten den ene eller anden måde. Derfor vil jeg give dig som læser muligheden for at se hvordan det foregår med sponsoreret indlæg her på bloggen. Har du yderligere spørgsmål, så kontakt mig endelig eller skriv en kommentar herunder.

Myter jeg gerne vil aflive

En blogger har ikke sin egen mening i sponsoret indlæg – Løgn, please lad være med at hoppe i den. En seriøs blogger vil altid komme med sin ærlige mening også selvom man er blevet betalt. Du vil aldrig finde en mening her på bloggen som ikke er min egen. Det samme gælder når mine Gæstebloggere skriver.

Bloggere får en masse gratis ting efter sig – Ja det er til dels rigtigt. Men vidste du at vi som bloggere er forpligtiget til at betale skat af alt hvad vi modtager? Også selvom vi ikke viser det frem på bloggen. Så selvom det er gratis når vi modtager det, så er altså ikke gratis i sidste ende. Det er blevet normen at man får en fin lille Goodiebag når man er til events. Hvilket jeg synes er super hyggeligt. Værdien af en Goodiebag svinger vildt meget. Personligt nyder jeg at dele ud til jer læsere hvis der har været noget lækkert i en goodiebag. Og nej jeg laver ikke bare giveaways af det jeg ikke selv kunne bruge. Jeg stræber efter at det er lækre præmier i får hver gang.

Sponsoreret indlæg er utroværdige – Her kan jeg af gode grunde kun udtale mig om hvad der sker på min egen blog. Jeg siger nej til mindst lige så mange tilbud om sponsoreret samarbejde som jeg siger ja. For det er først og fremmest vigtigt for mig at det er relevant for bloggens niche. Der kan selvfølgelig godt komme ting der ikke lige henvender sig til drenge, som f,eks, bolig, skønhedsprodukter osv. Men så er det fordi at jeg har vurderet det måske kan have interesse for mine læsere. Jeg vælger altid selv hvad jeg ønsker at lave af sponsoreret indlæg.

Mit mål med bloggen er ikke at tjene kassen, alt hvad jeg får ind ser jeg blot som en lækker sidegevinst. Selvfølgelig vil det være fantastisk hvis jeg kunne få hvad der svare til en månedsløn, og være sikker på at den løn kom hver måned. Men det vigtigste for mig er at inspirere mine læsere med nyheder og kreative ideer. Og mindst lige så vigtigt mit samarbejde med virksomhederne. Jeg har som tiden er gået, lavet nogle rigtig gode netværk med nogle faste virksomheder. Mærker og butikker som jeg virkelig brænder for og som jeg virkelig ønsker skal nå langt. Det betyder langt mere for mig end hvad penge gør. For det er også disse virksomheder jeg bruger tid på at følge, hvilke nyheder laver de og dermed dem der ofte bliver nævnt når jeg laver collager med produkter jeg drømmer om at få råd til.

Affiliate links

Jeg fik engang et spørgsmål om Affiliate var en slags virus, som man ikke måtte trykke på. Og nej Affiliate er bestemt ingen virus. Du kan være helt rolig, vi bloggere ønsker ikke at fucke din computer op. Affiliate betyder at klikker du på linket og køber noget fra den webshop der bliver linket til, så får jeg som blogger en lille procentdel af dit samlede køb. Med andre ord, virksomheden betaler mig for at du shopper. De fleste giver omkring 10-15 % der er enkelte der giver mere og nogle der giver lidt mindre.

Jeg kan f.eks. også modtage et fast beløb hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev via linket eller opretter en bruger på deres side. Men det er primært det første eksempel jeg bruger her på bloggen.

Grunden til at vi bloggere “advare” om affiliate links, er fordi det står i markedsføringsloven. Det skal være synligt for dig at der er tale om affiliate links. Men det gør det altså ikke farligt eller til en virus. 🙂 Her på bloggen skriver altid nederst i et indlæg hvis der er tale om affiliate links.

Sponsoreret indlæg

Hvis jeg har lavet en aftale med en virksomhed er det et sponsoreret indlæg. Det gælder uanset om det er betalt med penge, produkter eller om jeg har fået rabat på et køb mod at jeg skriver om det. I bund og grund alt hvor jeg personligt får noget ud af det. Jeg er forpligtet i følge markedsføringsloven at oplyse jer læsere om at det er et sponsoreret indlæg. Det skriver jeg altid øverst i et indlæg og på Instagram hashtagger jeg det #sponsoreret. Jeg ved ikke helt hvordan markedsføringsloven ser på events. Derfor har jeg besluttet at jeg fremover også skriver sponsoreret på disse, så er jeg sikker på at være dækket ind i hvert fald. 🙂

Kort sagt står der ikke ord som sponsoreret eller affiliate her på bloggen, så er det ganske enkelt fordi det ikke er sponsoreret.

Håber jeg er kommet hele vejen rundt. Har du flere spørgsmål eller noget du synes jeg ikke nævner godt nok ( eller slet ikke), så skriv til mig.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar