Sparkling midnight party outfit til dig der er plussizestørrelse

Jeg ved ikke med jer, men jeg er ekstremt dårlig til at prioritere penge til mig selv, når det kommer til min garderobe. Misforstå mig ikke, jeg elsker lækkert og smart tøj. Men jeg får bare altid nedprioriteret nyt tøj til mig selv. På trods af at min garderobe virkelig godt kunne trænge til en udskiftning. Har så meget der burde smides ud for længst, fordi det er slidt. Men som jeg er for glad for, til at kunne gøre det. Eller tøj der er for stort eller småt, som jeg også bare burde fjerne. Men det er bare både nemmere og sjovere at købe tøj til mine unger, som for det første vokser ud af det på et splitsekund og for det andet, ikke er overvægtige, så de kan passe hvad som helst. Der er ingen former osv man skal tage hensyn til og de ser stang lækre ud uanset hvad jeg giver dem på. Men som plussize er det bare ikke lige så nemt, lige så pænt eller lige så billigt at købe tøj. Og derfor får jeg ikke prioriteret det. Og da slet ikke sådan noget som festtøj. Derfor er jeg typen, når jeg endelig skal købe festtøj, så skal det gerne kunne bruges til flere forskellige lejligheder. Og med en upcoming juleaften, nytårsaften og om jeg vil det eller ej også min 30 års fødselsdag lige om hjørnet, så er det jo en perfekt lejlighed til at kigge efter et party outfit der kan bruges til alle tre ting. Derfor bliver der ikke flashet en rød julet kjole i dette blogindlæg. Til gengæld har jeg kastet min kærlighed efter denne kjole fra Junarose i en lækker midnatsblå farve. Med masser af glitter, men det kan du jo nedjustere i outfittet hvis du ikke lige er til det. Egentlig havde jeg fundet et par lækre grå stilletter og grålig neglelak til nedenstående collage, men så gik der glitterhjerne i den, så der kom lidt sparckling midnight tema over det i stedet. Alting bliver bare lidt sjovere, når der er glimmer indvolveret, ik? 

// Pumps fra H&M // Øreringe fra Pandora // Kjole fra Junarose // Clutch fra Day Birger et Mikkelsen for Neye // Glitterneglelak fra Essie //

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar