Skoleklar? Om at gå imod børnehavens ønsker

Vi har været til møde i Elias børnehave for nylig for at snakke om at være klar til førskolelivet til April. Må indrømme at jeg altid er en smule nervøs inden disse møder, for hvad vil pædagogerne sige. Går det hele måske knap så godt som man selv går og tror? Bliver der mon kastet en bombe med et eller andet emne?


Hvert et møde vi har været til i Elias børnehave har altid været super gode. Der kommer ikke nogle bomber som vi som forældre ikke havde set komme. Skulle der være et lille problem så bliver der snakket om det og handlet hvor det er nødvendigt. Og sådan har det været lige siden han gik i vuggestue i samme bygning. Det er bare så nemt at have Elias i den børnehave og det er fantastisk. Børnehaven mente at Elias er skoleklar. Det er også vores egen mening. Det der holder mig mest tilbage med at Elias skal starte i skole er mig selv. Jeg synes det er svært at give slip denne gang. Give slip på børnehaven og give slip på min indre pylremor. Men jeg har heldigvis nogle måneder endnu til at være klar og bare fordi jeg har svært ved at bryde symbiosen med den yngste i familien, så skal han selvfølgelig ikke holdes tilbage af den grund. Jeg er til trods for mit pyller, slet ikke i tvivl om at han ikke vil blive udfordret nok, hvis han skulle være i børnehaven et år mere. Og det gav børnehaven mig ret i.
De møder vi har været til i Elias børnehave har altid været overraskende hyggelige. Pædagogerne er altid søde og til at snakke med og så er de fyldt med humor.  Noget vi langt fra tager som en selvfølge. For vores erfaringer i Olivers børnehave er langt fra lige så positive. Til trods for at den børnehave Oliver gik i er én af dem i byen med det bedste ry, så var kemien der bare bestemt ikke. Oliver kæmpede dengang med sit sprog og fordi han ikke havde korrekt udtale så blev han behandlet helt forkert af nogle voksne. Kender du typen der snakker lidt højere til en handicappet eller udlænding som faktisk høre helt fint? Sådan havde vi det i den børnehave. I stedet for at have forståelse for at hans sprog var udfordret så begrænsede de ham på en masse andre områder hvor det var helt unødvendigt. De mente at de efter tre år stadig slet ikke forstod et ord af hvad han sagde. Da han få uger efter startede i førskole, spurgte vi personalet der om de forstod hvad han sagde. Der fik vi tilbagemeldingen at de havde ingen problemer med at forstå det. To ret forskellige vurderinger på få uger.

Vi havde rigtig mange diskutioner og møder med børnehaven. Også møder vi selv havde bedt om. Det var en hård kamp og de kunne slet ikke sætte sig ind i Olivers person. Da de så vurderede at Oliver ikke var skoleklar startede det hele lidt forfra. Jeg stolede ikke på deres vurdering, fordi de havde fejlvurderet ham i så meget andet. Samtidig var tanken om at skulle bruge et år mere i den børnehave ulidelig. Så selv hvis han havde brug for et skoleår ekstra så ville det på ingen måde blive i den børnehave. Vi forhørte os derfor andre steder og bad om en vurdering i hans sprogskole også, samt hos andre personer der både kender Oliver og hvad det kræves for at kunne være skoleklar. Og der efter gik vi imod børnehavens ønske og meldte ham ind i skolen. Nu går han i 2. Klasse og er rigtig godt med fagligt. Især læsning er en egenskab han mestre ret godt i forhold til det niveau de er på i klassen. Hvilket faktisk var det vi tænkte ville blive den største belastning. Vi blev allerede da han var baby, forberedt på at han nok ville blive ordblind. Men det kan han vist ikke være meget længere fra og jeg tror det har været en fordel at vi har arbejdet så meget med hans sprog og bogstavernes lyde igennem hans talepædagog. Uden jeg helt har forstand på detaljerne ved at være ordblind.

Efter han startede i skole fik vi ved hvert forældremøde bekræftet at det var den rigtige beslutning at lade ham starte i skole. Er du gal hvor kan sådan en kommentar bare gøre lykke fra en lærer. For selvfølgelig har vi haft vores tvivl ind i mellem, om vores frustrationer over børnehaven gik ud over Oliver. Men vi har kun fået positivt feedback fra de fagfolk der er sammen med ham til hverdag. Selvfølgelig er der andre og mere personlige punkter hvor han er knap så moden. Men det er punkter der bliver abejdet rigtig meget med både i skolen og herhjemme. Og alene siden sidste skoleår er der også sket en kæmpe udvikling på det punkt. Hans klasselære sagde til sidste skole/hjem samtale at de punkter han skal arbejde med, er ikke anderledes end andre drenge på hans alder og dermed helt naturlige. I mellem linjerne at der ikke var behov for at gå en klasse om eller noget.

Det skal siges at der selvfølgelig også er pædagoger i Olivers børnehave som vi havde det rigtig godt med. Desværre var disse bare ikke tilknyttet Oliver særlig meget. Så det var ikke kun negative ting. Men det negative fyldte bare langt mere end det positive. Og som tidligere nævnt så manglede der virkelig en god kemi iblandt os forældre og de primærepædagoger.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar