Rod, kaos og malerhjerne


Herhjemme er vi i fuld gang med at genindrette børneværelser og soveværelse. To værelser skal blive til tre. Egentlig var det meningen at drengenes fællesværelse bare skulle have en opgradering så det passede både til en 7 årig der elsker sit legetøj og en 9 årig som ikke ønsker SÅ meget legetøj på værelset mere. Midt i den planlægning fandt jeg i samråd med drengene på en anden løsning, der gjorde at de begge to kunne få hver deres værelse allerede nu og ikke først når vi engang får en større bolig. Deres nuværende deleværelse har en rigtig god størrelse, så man sagtens kan lave to mindre værelser ud af det. Men at lave to værelser til 3 har virkelig skabt et kaos i vores lille hjem. Både i hjemmet generelt, men også i mit hoved. Det er kommet bag på mig hvor lidt jeg har kunne overskue en gang og en stue der var fyldt op med skrammel og ting. Vores gang så i flere dage sådan her ud. Knap så instagramvenligt, i know.  Det var ret tungt at komme igennem synes jeg. Nu kan vi heldigvis se gulvet igen. Og legetøjet er også væk fra stuen igen. 


Drengene har håndteret det super flot, på trods af at der var begrænset adgang til deres ting i flere dage. Hunden har også klaret det virkelig fint, men man kunne godt mærke på ham at han savnede sin plads til leg og bare være ham. Det er kommet bag på mig hvor stressende det har været for mig, at der var rod og kaos over det hele. Jeg troede det ville være malerarbejdet som ville blive den tunge del. Men det gik jo vildt hurtigt, på trods af at vi blev nødt til at male et lag mere end beregnet. Resultatet er blevet så fint og friskt at se på. Men det har virkelig taget tid at få ting på plads de rette steder. Elias har endda stadig noget legetøj liggende i skraldesække og papkasser, på trods af at vi er kommet næsten helt på plads. Nye ting til værelserne skal købes og da det hurtigt løber op, så køber jeg det over flere gange. Hvilket betyder at tiden så bliver trukket endnu længere, før vi bliver færdige. Jeg er i forvejen ikke verdens mest tålmodige menneske. Samtidig er det kommet bag på mig, hvor lidt overskud jeg har til noget som helst andet. Jeg bruger alt min energi på de her værelser, og selv nu hvor vi faktisk snart er færdige, har jeg taget mig selv i at tænke, at jeg ikke kan huske hvad jeg fik min tid til at gå med inden vi gik igang med projektet. Nogle gange føler jeg at mine tanker er lige til den lukkede. 🙂 Jeg har haft total malerhjerne. Feks (og ja det er desværre bare ét ud af flere ting jeg har glemt den sidste uge) så afleverede vi Elias til hip hop 10 minutter før undervisningen var slut, jeg var stensikker på at det startede der. Selvfølgelig var det også den sidste time inden det store afdansningsbal og at danseskolen går på sommerferie. Typisk… 


 Men bortset fra at Elias har enkelte ting i papkasser. Så er der i det mindste så meget styr på indretningen nu, at drengene føler de har deres eget værelse. Så må jeg bare arbejde med min tålmodighed og mit manglende overskud lidt endnu. Til gengæld glæder jeg mig til at vise jer resultatet her på bloggen. For det bliver nogle  virkelig fede værelser, hvis jeg selv skal sige det. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar