Om at poste billeder af børnene på internettet

Hvor sikker kan du egentlig være, når du poster billeder af guldklumpen online? Tænker du over hvilke konsekvenser det kan have at poste billeder af dig selv eller dine børn på nettet? Jeg selv er gået fra at skrive næsten alt online, til at lære at begrænse mig lidt. Da Oliver var født oprettede jeg en hjemmeside om ham. Det var før facebooks tid ( i hvert fald for min familie og mit vedkommende). Siden var lavet for at familie og venner kunne følge med i Oliver og senere også Elias udvikling. Jeg delte næsten ALT. Alle billeder, noter fra sundhedsplejesken osv. Det ente med at jeg lavede en kode på den da jeg fandt ud af at fremmede mennesker kiggede med på siden (ved ikke lige hvad jeg ellers havde regnet med, men det kom helt bag på mig dengang). Jeg fik problemer med at forny domænet og som tiden gik, så kom facebook stille og roligt frem. Behovet for hjemmesiden blev derfor også mindre.

På facebook har jeg også været flittig til at dele. Skrev godt nok ikke direkte kopi af sunhedsplejeskens noter ned mere, men delte da en del. Men der er jeg til gengæld opmærksom på hvilke personer der kan se mine billeder og jeg går meget op at slette billederne efterhånden som drengene bliver ældre.

Her på bloggen kan det ikke undgås at der ind i mellem kommer billeder af mine to drenge. Skal jeg være helt ærlig så ville jeg elske at poste langt flere billeder op af mine drenge på min blog og lade hele min blog handle om dem og deres liv. Men det er ikke sikkert de vil synes det er særlig fantastisk at se billeder af dem selv være frit tilgængeligt på Google, når de bliver voksne. Hvordan skal jeg også kunne forsvare mine argumenter for hvorfor de ikke skal smide billeder op af dem selv konstant, når de engang kommer i den alder, hvis jeg selv har lagt babybilleder hvor de render rundt med bar røv og leverpostej i håret?

Men jeg prøver så vidt muligt at begrænse det. I hvert fald sammenlignet med flere af de andre Mommybloggere der findes. Nu er min blog jo heller ikke så personlig som nogle andre blogs. Så det vil jo altid være produktet der er i fokus her på drengestreger, hvor det på de andre blogge måske mere er deres guldklumper der er i fokus. Men der skal i virkeligheden ikke mere end et enkelt foto til før at det kan blive misbrugt. Det behøver nødvendigvis ikke kun være en privatperson der lige napper billedet fra Google. Desværre kan en stor virksomhed også blive i “tvivl” om reglerne. Det har den populære blogger Børnetøjsindkøberen desværre erfaret og det kan du læse mere om lige her.

Hvad er dine holdninger til det at udstille sine børn online? Tænker du over om det kan få konsekvenser? Er du hende der deler alt? Eller findes der ikke et eneste billede online af dit barn?

 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


2 comments

  1. christine Matz says:

    Læste godt om børnetøjsindkøberen og håber de ansvarlige har dårlig smag i munden!
    Selv deler jeg meget. Nok også for meget. Men jeg har familie i udlandet og det er en god måde for blandt andet olderne i Spanien at følge med i ungernes liv. Jeg har dog em regel : ligger ikke billeder op af ungerne som jeg ikke ville have at nogle lagde op af mig. Min veninde lagde fx. Et billede ud af hendes barn på toilettet fordi det tissede der for første gang. Det ville jeg ikke ha nogle gjorde ved mig så det gør jeg ikke med ungerne

    • Camilla Maria Andersen says:

      Det er en god regel du har. Tror jeg vil prøve at bruge den selv. Man har jo også lyst til at vise hvor stolte man er for sine guldklumper. Det har jeg i hvert fald Hehe. Jeg har desværre også set eksempler på nogle virkelig upassende billeder på facebook.

Skriv et svar