Om madpakke regler og en Tre-stjernet overraskelse i madpakken

Sponsoreret

I dag er første skoledag efter ferien. Oliver er suset afsted med helt nye skolebøger, bundet ind og pennalhuset opdateret til den sidste del af 2. Klasse. 

Elias har startet på en helt speciel uge. Han har nemlig kun tre dage tilbage som børnehavebarn. På fredag starter en helt ny hverdag i førskolen. Det skal jeg nok komme meget mere tilbage til senere på ugen. 

Herhjemme er det altid drengenes far der smører madpakker. Ganske enkelt fordi vi er to forskellige typer mennesker. Jeg er typen der foretrækker at smøre dem om aftenen, så de står klar dagen efter, hvor en ting som at komme ud af døren og huske det hele er et mål i sig selv. Desuden er jeg virkelig ekstremt B menneske. Så at skulle have energi og overskud til at smøre overskudsmadpakker kl 6:30 om morgenen er bare ikke særlig realistisk for mig. 

Kæresten har stærke meninger om at madpakkerne er mere friske hvis de bliver lavet om morgenen. Hvilket jo er et argument der er temmelig svært at sige imod. Derfor har han fået madpakketjansen.. Faktisk holder han så stædigt fast i sine holdninger til madpakker skal smøres om morgenen, at han smøre dem selv på de dage hvor han skal møde på arbejde klokken 4 om natten. Så kan man jo diskutere hvor friske madpakkerne egentlig er, når drengene tager dem med i skole og børnehave, men den har jeg besluttet bare at lade ligge ;).

  
Drengene får altid lidt snack af en art med i deres madpakke. Også her er vi forskellige (at vi har kunne fungere som forhold i så mange år lyder næsten som en gåde 😉 ) Jeg synes jo at én snack er rigeligt. Hvor kæresten gladeligt giver 2-3 stykker med nogle gange. Men det synes jeg altså bliver lidt for dyrt i længden. 🙂

Anyway, en af deres ynglings snack er de her Stjernehapsere fra 3-stjernet. De elsker dem. Helt ærligt så var det ikke med min gode vilje at give dem, dem med i starten. Jeg synes det virkede vild underligt at gnave på en mini spegepølse. Uden brød eller noget. Og jeg skulle dæleme ikke selv nyde noget af at smage dem. Altså lige indtil der kom en kasse ind af døren med to madkasser fyldt med Stjernehapsere til spons.. Så blev jeg nysgerrig og skulle bare lige smage en enkel. Som blev til to, som blev til tre, som blev til nu-gemmer-vi-kassen-væk-så-jeg-ikke-spiser-det-hele.. 

Til min store overraskelse er de faktisk super lækre. De smager godt og min samvittighed og indre speltmor tør godt give drengene dem med i madkassen alligevel. Jeg overhørte en anden forælder på skolen snakke om dem en dag. Hun sagde at hun synes det er okay ungerne får dem med, for det er vel ikke anderledes end hvad der bliver serveret til en omgang tapas. Det argument kan jeg godt lide. Det lyder dæleme overskudsagtigt at sige at man giver ens børn tapas med i madpakken. Sådan da 😉

Stjernehaps kan købes i diverse dagligvarebutikker. Vi køber dem altid i Netto eller Bilka.. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar