Og så var det pludselig Maj måned

Endda langt ind i Maj måned. Og en flink læser lige mindede mig om, at jeg da plejer at lave status på projekt vægttab ved skift til en ny måned. Og hvor er det bare fedt at I er efter mig. Det viser jo bare at jeg præcis som håbet, forpligter mig overfor jer læsere (og ikke mindst mig selv), til ikke endnu engang at lade projekt vægttab sejle væk. 

Når det er sagt, så har April både været positivt og negativt i forhold til mit vægttab. Jeg har ikke stået på en badevægt længe og må indrømme at jeg virkelig nyder ikke at få min dag ødelagt, ved at skulle ærge mig over at have kæmpet forgæves. Jeg har været godt igang med motionen. Har hentet endomondo til min mobil igen. Har dog ikke været super god til at huske at bruge appen og det har irriteret mig lidt. Fordi man lynhurtigt signalere at man ikke er aktiv når man glemmer at slå den til ved træning. 

Det har gået godt med både kost og motion. Har ikke glemt det på samme måde denne gang, som i sidste måned. Så det er så småt begyndt at komme ind som en vane. Men der har også været svipsere. Det har uden tvivl taget hårdere psykisk på mig end jeg havde forventet, at der har været så meget kaos omkring hele denne her  omrykning af værelser. Og så har der som jeg tidligere har skrevet, bare været så meget knald på med at male osv, at det slet ikke er blevet prioriteret. Så der har også været perioder hvor motionen ikke har været helt i top. Tilgængæld synes jeg virkelig jeg er blevet god til ikke konstant at dunke mig selv i hovedet, hvis jeg synder eller springer motionen over. Jeg er meget mere afslappet omkring det, end jeg har været tidligere og føler på nogle punkter at jeg hviler mere i mig selv omkring det her vægttab. Dermed ikke sagt at jeg slapper totalt af og bare dovner den. Men ja det er lidt svært at forklare. Jeg føler bare at jeg hviler lidt mere i mig selv mht til det her vægttab. Jeg tror det måske også har noget at gøre bedst jeg åbner mig op for jer læsere. Jeg får snakket om nogle ellers ret personlige tanker, for normalt ser jeg ikke mig selv som typen der fortæller Hvidt og bredt om gode og især negative ting med hensyn til mit vægttab. 

Så tak fordi I stadig læser med og tak til min søde læser Louise der var venlig at sende mig et kærligt spark via mail omkring at jeg havde glemt at lave det her blogindlæg. 

Det var meningen der skulle et nyt delmål på her til maj. Men jeg kan mærke at jeg lige har brug for et break, hvor jeg fokusere på de mål jeg allerede har lavet. Så det ikke bliver for uoverskueligt i længden. Men samtidig vil jeg virkelig gerne blive bedre til at spise morgenmad. Så jeg tror der måske kommer et lille delmål snigende, med at jeg skal spise morgenmad minimum 5 dage om ugen. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar