Nem og lækker sommersalat

  
Som nogen af jer der har fuldt med i længere tid ved, så er køkkenet et sted jeg helst undgår. Det går bare altid galt og de få gange det lykkedes gider hverken mand eller unger at spise hvad jeg har lavet 🙂 Så her hjemme er det primært kæresten der laver mad. Hvilket også er ret tydeligt under kategorien drengestreger i køkkenet, her på bloggen. 

Den anden dag forsøgte jeg mig alligevel med en sommersalat. Og det var faktisk en succes, yay. Så enkel at man næsten ikke kan fucke den op. Og så er den perfekt til en travl hverdag hvor overskuddet måske ikke lige er til at lave det helt store. 

Alt du skal bruge er

Forskellige meloner

En agurk

Frisk basilikum

Og rødløg

Jeg lavede melonerne i kugler og den ene halvdel var der ikke så meget rødløg i, så den ikke blev alt for stærk for drengene. Næste gang tror jeg måske at jeg tilføjer nogle pinjekerner og fetaost. Personligt synes jeg ikke at en dressing er nødvendigt, da det er frugter og grønsager med en del vand i sig. Men det er selvfølgelig en smagssag 🙂 Vi smed noget kylling på grillen og lidt brød ved siden af. Nemmere bliver det næsten ikke. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar