Nææ, jeg troede ikke dine børn kunne gå i tøj fra Bilka…

…En sætning jeg har fået flere gange, når jeg har shoppet billigt tøj fra Bilka, H&M osv.. For siden Oliver blev født, har jeg elsket mærketøj til børn. I starten var det mærker som Calvin Klein, Ralph Lauren, Burberry og Baby Dior der fyldte i hans skuffer. Først senere blev det de populære danske mærker.

Dengang var det udelukkende signalværdien i mærkerne. Jeg var kun 20 år, da jeg fødte Oliver og havde et behov for at vise at jeg trods min unge alder havde lige så meget styr på det shit med at være mor, som de smarte ældre mødre havde. Jeg så i det skjulte ret meget op til dem. Derfor købte jeg også kun mærke tøj hvor man tydeligt på lang afstand kunne se at det var mærketøj. Da jeg begyndte at gå op i de danske Børnetøjsmærker, var det stadig vigtigt for mig at der var noget signalværdi. Katvig blev hurtigt ynglingsmærket og det var æbleprintet der udelukkende blev købt de første år.

image

Jo mere jeg fik øjnene op for de danske mærker, jo mere blev jeg også bevist om kvalitet og pasform. Stadig den dag i dag, synes jeg helt ærligt at mærker som Levis, Ralph lauren, Calvin Klein, Burberry og Baby Dior er utrolig ringe kvalitet, prisen taget i betragtning. Det er udelukkende navnet man betaler for. Især Ralph Lauren mister alt for hurtigt både pasform og farverne på trods af korrekt vask og ingen tørretumbling.
De danske Børnetøjsmærker er meget mere kvalitetsbeviste og tøjet er tusinde gange mere blødt og lækkert.Petit by Sofie Schnoor, Soft Gallery og Danefæ har noget af det lækreste og blødeste bomuld, selv efter mange vaske. Og jeg har købt virkelig meget mærketøj de sidste 7 år. Af de tre nævnte mærker kommer Danefæ dog på en stor første plads når det gælder kvaliteten af tøj. Det holder 100% både deres børne og voksentøj.. Og er bare sindssygt blødt og lækkert. (Og nej jeg er ikke blevet betalt eller lign for at komme med den mening, det er ren og skær personlige erfaringer). Når det kommer til børnetøjsmærker så synes jeg mommyblogs er fantastiske. Fordi flere af os viser tydeligt hvor stor passion vi har for et enkelt mærke.. Måske to tre mærker… Selvom vi nævner flere forskellige mærker, så skinner det så tydeligt igennem hvilket mærke bloggere foretrækker mere end andre. Det fede ved det er at det virkelig sjældent er det samme mærke. Så man kan som læser vælge den blog der har samme passion for et mærke som man selv har..

Når jeg shopper børnetøj

Når jeg køber mærketøj til drengene i dag, er det overhovedet ikke signalværdien jeg går efter. Selvom en del af tøjet skriger langt væk af mærkevarer, så kunne jeg ikke være mere lige glad med hvad andre folk synes om mine børns tøj. Bevares det er da fedt hvis man får en kommentar om at det er noget lækkert tøj de har på, men det er ikke derfor jeg køber det. Nu går jeg efter kvaliteten, designet og pasformen. Det er oftes de samme mærker jeg køber til drengene. Det er det af flere grunde. Jeg shopper oftes online og det er derfor nemt at vælge størrelser når jeg kender mærket jeg går efter. Desuden er de begge (især Oliver) begyndt at gå op i hvordan tøjet ser ud. Derfor er det vigtigt for mig at det er et mærke som drengene godt kan lide og som de har det godt i. Når alt dette er sagt så falder jeg selvfølgelig også direkte i “fælden” hvis nogle laver et fedt design. Seje print fra Molo, sjovt og anderledes tøj fra Bangbang Copenhagen og skønt og behageligt tøj fra Ej sikke lej og Mini Rodini er ofte blandt farvoritterne. Jeg siger ikke at disse mærker er i dårlig kvalitet, for det synes jeg ikke de er. De rammer bare ikke den samme topkvalitet som de tidligere nævnte mærker. Men derfor er de stadig blandt farvoritterne.

Børn og mærketøj

Jeg møder ofte kritik og uforståelse overfor at Oliver går op i hvilket mærke hans tøj er. Selv er jeg ærlig talt ikke bekymret. For selvom han ikke er så gammel endnu, så kender han flere forskellige tøjmærker. Mange af dem er nok fordi han er blevet påvirket af events osv som han har oplevet igennem bloggen, eller når han har stået fittingmodel for nogle mærker. Men så længe han ikke mobber andre børn for hvilket tøjmærker de har eller ikke har på, så må han kende alle de mærker han vil. Oliver elsker Danefæs viking Erik. Det er ikke noget jeg har påduttet ham, selvom det er tydeligt at mange mener dette. Jeg giver ham plads til at dyrke vikingen der i hans øjne er lige så sej som diverse superhelte.
Jeg mener ikke dette er et problem, faktisk mener jeg han er præcis som de fleste andre børn. Den eneste forskel er at han vil have bluser med vikingen på og andre børn vil have tøj med batman, Star Wars, eElsa og Anna eller prinsesser på. Det er præcis det samme. Den eneste forskel er at Danefæ er et populært tøjmærke og Star Wars bluserne som regel købes i Bilka eller H&M. Han har selvfølgelig også tøj med diverse superhelte, lynet mcqueen osv. Jeg synes ikke at jeg begrænser drengenes tøjønsker andet end de økonomiske begrænsninger vi selvfølgelig har.

 

Oliver der nyder de fede ting til et blogevent hos Danefæ

Oliver der nyder de fede ting til et blogevent hos Danefæ

Nu provokere jeg sikkert en del, men jeg mener jo at de fleste børn går op i brands allerede fra børnehave alderen. Måske ikke fordi det følger moden, men det er tydeligt at det giver “streetcredits” i børnehaven hvis man har sutsko/ madkasse osv. med Dusty, jake og piraterne eller hvad der nu lige er trenden. Det er de færreste der har en helt almindelig madkasse eller drikkedunk uden noget som helst motiv på. Og som aldrig har en bluse med et motiv fra Disney eller LEGO på i børnehave eller skole. Motiver som de om man vil det eller ej, dyrker fordi det interessere dem. Noget der sjældent bliver sat spørgsmålstegn ved, for det kan de fleste børn jo lide. Men lige så snart et barn dybt oprigtigt interessere sig for en figur som f,eks Danefæs viking, så ringer en masse alarmklokker altid hos nogle folk, fordi det jo er et mærketøj vi snakker om. Men helt ærligt, jeg ser ingen forskel på de to scenarier andet end prisen. Dengang Oliver gik i børnehave observerede jeg tre drenge som blev vildt begejstret da de opdagede at de alle sammen havde bluser på med småfolks æbleprint, blot i forskellige farver. De havde med garanti ingen idé om hvor populært småfolk var/er og heller ingen interesse i at vide at deres bluser var af mærket småfolk. Alligevel følte de sig tydeligt som noget særligt, fordi de havde det samme som de andre drenge i børnehaven. Det synes jeg ikke nødvendigvis behøver være et kæmpe problem.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar