Når folkeskolen måske ikke længere er en mulighed

Blogindlægget I aldrig fik. Jeg skrev dette blogindlæg i ren frustration og havde brug for at få det ud. Men fik aldrig udgivet det, fordi jeg lige ville trække vejret og læse det igennem nogle gange, inden det kom ud. Nu er der sket rigtig meget siden. Som du kan læse om lige her, men det hele giver mest mening hvis jeg udgiver det her indlæg også. 🙂

Første dag i vinterferien vågnede vi op til en bombe på intra om at byrådet havde besluttet at sparre igen igen igen, på byens folkeskoler. Denne gang vil det gå ud over de kommende 0. Til og med 4. Klasser på drengenes skole. Alle årgange skal nemlig cuttes ned til én klasse mindre end de er nu. Min første reaktion var frustration, derefter synes jeg det er virkelig krysteragtigt af vores skoleleder at sende det ud første dag i ferien, som om vi som forældre lige ville nå at køle ned inden ferien sluttede og vi derfor nok ikke vil gå lige så meget amok her efter ferien. Lige nu er følelsesregistreret en blandet pose af vrede, frustration og bekymring for både mine egne drenge og deres venner.

Det har i det hele taget været et temmelig turbulent skoleår på drengenes skole. I hvert fald for Oliver der nu går i 3. Klasse. og er i en god etableret klasse. Elias går i 0. Og er ikke så påvirket af de ændringer der er sket tidligere. Tilbage i december 2015, besluttede byrådet at hele kommunens skoler, skulle slåes sammen til kun 6 skoledistrikter. Der skulle sparres 8 millioner kroner (jeg er ikke helt sikker på om jeg husker beløbet rigtigt, men er sikker på i fanger budskabet alligevel) og der måtte for alt i verden ikke lukkes nogle skoler i kommunen. For det havde de jo lovet ikke ville ske. I stedet har de så slået rigtig mange skoler sammen, skolerne på landet er slået sammen med skolerne i byen. Og på den måde kan de enkelte skoler selv komme til at lukke “afdelinger”, som jo i bund og grund bare er et andet ord for skoler der lukkes og børn der skal flyttes rundt. Der var store og langvarige protester, men det fik ikke byrådet til at rykke sig en meter. Jeg behøver vist næppe sige at jeg ikke er fan af byens borgmester og synes faktisk direkte det er flovt at være borger i denne by, når han og hans parti udtaler sig i medierne. Jeg synes de opføre sig så uprofessionelle og rigtig mange beslutninger giver så lidt mening at det i mine øjne virker temmelig korrupt og som en stor joke. Jeg har altid stemt rødt i både kommunal og folketingsvalg. Godt nok ikke på det parti som byens borgmester er i, men altid rødt. For første gang har jeg virkelig overvejet at flytte min stemme til en blå stemme. Det havde jeg aldrig forestillet mig gøre. Men jeg har heldigvis helt til november til at beslutte mig.

Nå men det var jo egentlig ikke politik jeg ville snakke om i dette blogindlæg. Konsekvensen for skolesammen lægningerne blev at drengenes skole blev slået sammen med kun én anden skole. Så på den måde har vi vel heldige tænker jeg. Andre steder var det mange flere skoler som blev slået sammen. De to skoler er blevet delt op med indskoling på den ene afdeling og udskoling (5. Til 9. Klasse) på den anden. Så Olivers klasse skulle sammen med en masse andre klasser skifte til en anden bygning lidt længere væk fra vores hjem. Det var en stor kamel at skulle sluge for Oliver, men vi forsøgte at skjule vores frustrationer og virkelig snakke den nye afdeling op, selvom vi ikke synes der rigtig var noget positivt ved de bygninger. Da det her skoleår så startede og store flyttedag kom, var rigtig mange klasselokaler ikke klar. Skolen havde i løbet af sommeren gennemgået en større renovering og var ikke færdige. Derfor skulle Olivers klasse have klasseværelse i kantinen, nogle på biblioteket, nogle i gamle ildelugtende kælderrum osv. Forældregruppen var ret splittet i vores holdninger til dette, men jeg synes overhovedet ikke det var optimalt. Det påvirkede børnene rigtig meget, der var ikke rigtig nogen ro og det var for mange en ret hård måde at starte op på. Efter efterårsferien kunne vores børn endelig flytte ud af kantinen og ind i deres eget klasselokale. Nu er der endelig kommet ro på, børnene har accepteret de nye bygninger, de er så småt begyndt at føle sig som en del af skolen under dens nye navn og de er begyndt at få nye venner blandt de ekstra parallelklasser som er kommet til, under skolesammenlægnignen. De har kæmpet for at have Ja – hatten på og de har gjort det så godt synes jeg. En vigtig ting som har hjulpet dem med at have Ja – hatten på, var at byrådet og ledelsen lovede at ingen klasser i indskolingen skulle brydes op og at deres klasselære fulgte med. Og nu, ikke engang et halvt år efter de er rykket i egne lokaler, bryder byrådet og skolen allerede det ene løfte som for mange børn har holdt det hele oppe. Der skal fjernes en klasse på hvert klassetrin og derfor brydes samtlige af de nuværende 0. Til 3. Klasser op og fordeles i nye klasser. De må ønske 5 venner de gerne vil gå i klasse med. Kun én af de 5 er garanteret og ønskerne er sidste prioritet på listen over hvordan de nye klasser skal fordeles. Det er planen at de nye klasser skal starte allerede 1. Maj i dette skoleår. Det hele har givet kæmpe debat på facebook og i medierne. Der er rigtig mange rasende forældre. Med den måde som byrådet har håndteret og prioriteret hele denne her folkeskoledebat, er min ja – hat altså bare krympet..

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar