Når børn samler penge ind til kræftens bekæmpelse


Igår var drengene ude at samle penge ind til Kræftens bekæmpelse. Det er blevet til en tradition at de laver en hygge-drenge-tur hvert år. Deres far startede traditionen i 2012 sammen med Oliver (Elias var for lille), fordi han selv har mistet sin far til kræft. Så det var noget han havde snakket om længe at han gerne ville gøre. Lige siden (med undtagelse af et enkelt år) har de alle tre gået ruten, som også er den samme hvert år. Og så sluttes den af med en is til sidst. De hygger sig og helt smadret i kroppen når de kommer hjem, efter omkring 4 timers tid. 

Jeg synes det er en rigtig god måde for børnene at mærke hvordan man kan hjælpe andre på. Mennesker man slet ikke kender kan blive hjulpet på denne her måde. Og så giver det drengene et sammenhold sammen med deres far. Det er noget andet når det kun er dem. Selvom hankønnene er i stort overtal i vores lille familie, så er det bare noget andet for dem når de gør noget sammen uden mig. Det synes jeg et super fedt. Omvendt laver jeg også ting med dem uden deres far og vi laver en masse ting sammen som familie. Så der mangler ikke noget på den konto. Men at samle penge ind giver børnene så meget på rigtig mange punkter at det næsten kan være svært at forklare. 

Derfor blev jeg ret overrasket da jeg læste kommentare på kræftens bekæmpelse facebookside, hvor et par stykker blev direkte provokeret af børn der samler penge ind. Med argumenter som ‘så er man jo tvunget til at give fler penge’ og ‘så kan man jo ikke sige nej’. Seriøst? De her personer bliver næsten mere provokeret for hvert modsvar de får. Og jeg kan egentlig ikke beslutte mig for om de er vildt arrogante eller bare har et blødt punkt for børn. Men må indrømme at min førstehåndsindtryk altså ikkr var særlig pænt. 

Nu kan jeg jo kun snakke for egne børn. Men jeg føler mig faktisk ret sikker, på at størstedelen af dem der samler ind, ikke medbringer deres børn for at bruge dem som uretfærdig lokkemad. Bevares vi synes vel alle at vores børn er de lækreste i verden, men alligevel.  Til gengæld kommer børnene med på indsamling for at lære en masse nye ting om livet. At man sagtens kan arbejde frivilligt, uden at forvente at få noget igen. At gøre noget godt for andre også folk man ikke kender. Jeg kan endda forestille mig nogle bruger indsamlingen til at hjælpe deres børn med at bearbejde den sorg der kan være efter man har mistet nogle. Og sidst men ikke mindst, så rammer kræft jo altså desværre også børn. Så hvorfor holde det her til en lukket fest, hvor du helst ikke skal være alt for nuttet når du samler penge ind. Det næste bliver vel at smukke kvinder og mænd med store muskler og charmerende smil heller ikke må samle penge ind, for det kan vel også være svært for nogle at sige nej til dem. 🙂 

Jeg har intet imod at folk ikke ønsker give penge til indsamlinger. Det skal være folks egen sag. Men hvordan kan man helt seriøst blive provokeret af at børn er med. Det forstår jeg ikke. Drengene fik stolt samlet 2500kr og en pakke chokolade ind på dagen. Chokoladen kom dog ikke med tilbage til banken (sorry guys). 😉 Og de har allerede planer for næste års indsamling. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar