Mine børn skal ikke gå i børnehave i nærheden af Martin Henriksen

Ja beklager hvis I synes det bliver en tand for politisk på bloggen. Men argh jeg kan flyve helt op i det røde felt over hvordan vi er begyndt at dele os op i Danmark. Flygtninge er et følsomt emne, sidste gang jeg skrev om det mistede jeg 10 likes fra facebook, tilgænggæld fik jeg 11 nye, så det var jo egentlig fint nok hvis man kigger på tal.

Men hver dag flyder min facebook over med forfærdelige historier om flygtningedebatten og hvor stor en last det er for vores land. På trods af at jeg ikke følger nogle blå partier på facebook, så fylder Inger Støjberg vel omkring 80% af mit facebookfeed. Man savner næsten folks statusbeskeder omkring hvad de skal spise til aften, hvor mange måneder deres babyer er og hvem der var fuld i weekenden.

Jeg synes det er så sørgeligt at se hvordan vi deler os op. Voksne mennesker der sviner hinanden til. Det er simpelthen for nemt og krysteragtigt at sidde bag en skærm og svine danskere til som gerne vil give flygtninge en varm velkomst til landet. Som gerne vil hjælpe med frivilligt arbejde så de her mennesker får den bedste mulige start i vores land. Misforstå mig ikke. Jeg synes det er helt fint at man deltager i en debat omkring flygtningepolitikken. En rigtigt debat med folk der har forskellige meninger. Dem jeg hidser mig op over er de der udelukkende sviner folk til. Både flygtninge og de frivillige. Der kommer racistiske, intetsigende kommentare der er så grove at jeg ikke engang vil komme med eksempler på min blog. Seriøst! Find en tilfældig debat på en nyhedsside omkring flygtninge og scroll den igennem. Voksne veluddannede mennesker der kommer med de sygeste kommentare på et niveau der får realitydeltagere til at virke som præsidenter. Det skriger langt væk at de ikke engang gider gøre en indsats for at sætte sig bare en smule ind i de her menneskers liv og forfærdelige rejse. Politikerne er næsten de værste. Jeg ved det er ved at være old news, men  Martin Henriksen han skulle da kastes direkte til Syrien og se virkeligheden i øjnene. Jeg vil hellere bo klods op og ned af mennesker i et asylcenter end at lade mine børn vokse op med mennesker som Martin Henriksen og Inger Støjberg. For det eneste mine børn vil tage skade af vil da være at blive påvirket af de to’s hjernedøde tankegang.

Kære Inger Støjberg og co.

Grænser og begrænsninger vil ikke stoppe flygtninge. Den eneste måde at løse problemet med flygtninge er at udrydde terroristerne. Hvis I brugte bare halvt så meget energi på at finde en løsning på at bekæmpe den skide krig, som i bruger på at holde flygtninge væk fra Danmark, så tror jeg vi ville være langt længere i “mål”. At piske problemet med flygtninge sådan op, mener jeg bare sender et signal til Terroristerne at de har os præcis hvor de gerne vil.

 

Hvem har ansvaret 

Jeg kan udemærket godt se at vi ikke har råd til at huse de mange nye mennesker i landet. Men man kunne jo f.eks. bygge en masse nye boliger til dem i stedet for at lade dem bo i skurvogne som de gør her i min by. Det ville desuden skabe en masse arbejdspladser og kunne også skabe elevpladser til de kommende håndværkere.  Det kræver selvfølgelig at I ikke ansætter Polakbyg til projektet. Just saying. 😉 jeg er faktisk også ret sikker på at der sikkert er en håndværker eller to gemt blandt asylansøgerne, som med stor glæde vil deltage i arbejdet og på den måde blive integregeret og skabe sig et solidt netværk blandt de nye kollegaer.

Selvom vi ikke har råd eller plads til de mange nye mennesker, så ændre det bare ikke på at vi har et ansvar. Os helt almindelig mennesker, som ender med at være dem der skal give asylansøgere en god start i landet. En dårlig start får dem jo ikke til at rejse videre til Sverige (som jeg helt seriøst har læst som et forslag i en debat WTF?). Vi danskere vil så gerne være kendt for vores ‘Hygge’.. Er hygge ikke også at invitere nye mennesker indenfor og være en del hyggen? Jeg siger ikke at vi alle sammen skal melde os som frivillige på asylcentrene osv., jeg siger bare at der virkelig ikke skal særlig meget til at sætte sig ind i hvordan de her personer egentlig er og hvad deres tanker er. Ring til et asylcenter og spørg om du må komme forbi og se det hele lidt an, donér dine gamle ting og tøj eller i det mindste bare smil og vær åben når du møder dem på gaden. Det kan ændre så meget ved at gøre så lidt. Jeg havde selv mine fordomme om folk på asylcenter (som du måske har læst her). Men det har ændret sig på overraskende kort tid og nu er det blevet lidt af en mærkesag for mig. Et emne som jeg virkelig gerne vil hjælpe med, i det omfang jeg føler jeg kan.

Sådan lukker man munden på en selvfed politikker 

Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i hvordan det må være at flygte fra sit hjemland. Og derfor kan det også være svært at virke overbevisende i min sag synes jeg. Men jeg kan smide fordommene på hylden, opfordre jer igennem min blog til at åbne op for forskellighederne og støtte op om projektet på andre måder. Asylcenteret her i Næstved er virkelig gode til at inddrage byen. De har allerede afholdt flere arrangementer hvor man har mulighed for at komme nærmere ind på menneskerne i centeret. Vi har haft mulighed for at se hvordan de bor. Vi var inde på et værelse sammen med en lokalpolitiker. En ret arrogant en af slagsen. Han kæmpede ekstra meget for at argumentere at de boede da ret fint og sikke med plads de havde når de ligefrem kunne have hver deres værelse. Indtil en ansat på centeret så fortalte at der boede ikke kun én men faktisk mindst en familie på minimum fire. Efterfølgende prøvede han rede den med at de da havde eget køleskab. Indtil han åbnede for det og erfarede at det så var et skab! Bum! Hvor jeg elsker når den slags mennesker bliver sat på plads. (PS. Det lignede altså overhovedet ikke et køleskab).

Nå men tilbage til det med at sætte sig ind i flygtninges rejser og deres tanker. Jeg kan som sagt slet ikke sætte mig ind i det. Det er der til gengæld en anden blogger der desværre kan. Hun er fantastisk og jeg følger hende troligt hver dag. Hun har nemlig selv været flygtning og har delt sin historie på sin blog lige her. Læs den for pokker 🙂

Det jeg egentlig ville frem til med hele denne her smøre, er at vi, os helt almindelige danskere, vil se lidt mere på hvad de her flygtninge egentlig er -MENNESKER. Mennesker med en vanvittig historie som fortjener at blive hørt. Lad politikerne bekymre sig om tal og statistikker. For at få dem til at se på folk som mennesker i stedet for tal, er vist op af bakke. Men dig og mig, og vores børn. Vi kan rent faktisk gøre en lille forskel blot ved at ændre vores attitude.

Filmen herunder har fået en del kritik af skeptikkere. Men jeg er ligeglad. Den går lige i mit moderhjerte og  jeg har set den en del gange efterhånden. Hver gang får jeg ondt i maven og krammer mine drenge en ekstra gang og håber at de aldrig nogensinde kommer til at opleve noget lignende <3

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


4 comments

  1. Jelena says:

    Først og fremmest skal du have et kæmpe virtuelt kram. Her! 🙂 <3
    Dernæst stor tak herfra, fordi du blander dig i debatten i stedet for at lukke øjnene for det, der sker. Det betyder mere, end du tror.
    Du er sej, Camilla <3

Skriv et svar