Lidt for hurtig ind i de gamle vaner

Igår aftes skrev jeg egentlig et langt blogindlæg omkring mine hudplejerutiner. Da jeg skulle igang med at tage billeder til indlægget, kunne jeg bare mærke at det slet ikke fungerede. Selvom meningen var god, så var det bare slet ikke den vej jeg vil gå med bloggen. Jeg røg direkte i gamle vaner og skrive om det jeg kendte til. Det er så nemt at skrive om det man kender til, og det er så nemt at skrive om produkter. Det er omtalen af produkter som giver de fede samarbejder med virksomheder, det er produktomtalen som sikre invitationer til seje events. Men det var jo lige præcis de ting som jeg gerne ville uden om denne gang.

Jeg ved ikke helt hvordan bloggen kommer til at udforme sig denne gang. Jeg har en idé om at den bliver mere som en slags offentlig dagbog og klart meget mere personlig end før, men så ved jeg faktisk heller ikke mere. På en måde er det helt okay. Jeg glæder mig til at se hvad det ender ud i, eller om jeg måske bare bliver mere afklaret på, om min passion for at blogge bare ikke findes mere.

Men jeg fik da lært at lige nu, skal der lidt mere dybde i indholdet, end hvilke hudplejeprodukter som jeg vil anbefale eller hvor i skal købe dem.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har været vidt omkring. Jeg startede som en mommyblog med fokus på drengetøj, det udvidede sig til min personlige historie med depression som I tog rigtig godt imod. Nu starter jeg forfra og ser hvor det føre mig hen. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar