Klassesammenlægning og overvejelser om at forlade folkeskolen

Dengang Oliver skulle starte i skole, var vi ikke i tvivl hvilken skole han skulle gå på. Det skulle være folkeskolen og det skulle være en bestemt folkeskole i byen. Fordi vi mente det var den bedste løsning. desuden var/er udvalget af privatskoler i selve byen begrænset og du skal helst skrive dit barn op så snart du overvejer at blive gravid, for at være sikret en plads. Så den løsning droppede vi helt. Friskoler m.m. blev slet ikke overvejet, nok mest på grund af uvidenhed og at de ikke er særligt synlige her i kommunen, i forhold til andre skoler. Men der er (vist nok) et okay udvalg af friskoler i vores kommune. Så derfor blev valget folkeskolen. Og vi var overhovedet ikke i tvivl, ikke engang selvom skoleåret før han skulle starte, var ramt af lockout og børn der ikke kom i skole i rigtig lang tid.

Nu går han i 3. klasse og Elias går i 0. klasse. Elias har ikke rigtig mærket det store drama der har været omkring folkeskolen i vores kommune, i hvert fald ikke hvad han ved af. Olivers klasse har mærket det lidt mere. Der sker rigtig mange ting på byens skoler lige for tiden. Det er til tider ret hårdt som forældre at være vidne til hvordan de ansatte på drengenes skole, nærmest flygter til andre folkeskoler og privatskoler. Vi har flere gange, især i starten af skoleåret, været fristet til at hive dem ud af skolen og flytte dem til en privat eller friskole. Alligevel trækker vi den altid lige lidt mere. 


Nu står Elias årgang til en klasse sammenlægning og igår skulle han tage stilling til hvilke 5 venner han vil ønske at gå sammen med. Af de 5 ønsker, garantere skolen én. For Elias er 5 venner meget at vælge. Han ville have haft bedre af kun at skulle vælge 3. De to sidste på listen, blev lidt en hovsaløsning, fordi der skal udfyldes alle 5. Det er ikke nogle han har nogen nærmere forbindelse til, andet end han synes de er søde og sjove. Så hvis det ender med én af dem som bliver hans garanti for at få et ønske opfyldt, kunne det i princippet være helt lige meget. Omvendt så har det altså også været lidt bizart for ham at skulle gøre sine venner til en slags rangliste. Jeg havde aldrig troet jeg ville spørge mit barn om hvem han synes er den bedste ven, Lise eller Lotte (navnene er selvfølgelig opdigtet)? Han ville gerne have to piger på sin liste efter de første 4 ønsker var drenge. Og her blev han så nødt til at vælge i mellem dem. Det er bare så strit meget imod alt hvad vi forsøger at opdrage vores børn til. At alle er lige gode og der skal være plads til alle. For her er ikke plads til alle. Han er tvunget til at tage stilling til hvilken ven der skal vælges fra. Hvem er ikke værdig nok til at være på denne her liste over top 5 venner? Set med forældre øjne, synes jeg det er så vulgært at eleverne skal tage stilling til sådan noget. Nu skal han bare vente lidt over en måned, på svar omkring hvem han kommer til at gå i klasse med. Indtil da krydser vi bare fingre for at det bliver én af de tre første.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar