Kære Julemand. Jeg ønsker mig…

Ifølge mine sidevisninger, så plejer I at være ret glade for ønskesedler her på bloggen. Normalt plejer jeg jo at flashe drengenes ønskesedler op til jul. Men eftersom det er planen at bloggen skal ændres fra Mommyblog til egoblog og det er den faktisk allerede, jeg mangler blot noget computeradgang, så jeg også kan ændre det visuelle, så synes jeg at dette års ønskeseddel skal passe til resten. Måske jeg tilføjer drengenes ønsker senere hvis det er noget i er interesseret i. Mon det er det? Drenge  ønsker i alderen 6 og 9 år? Sig endelig til hvis I stadig ønsker den slags blogindlæg. 

Jeg har pinligt mange ønsker på min ønskeseddel. Ønskeskyen er altså farlig at bruge. For så glemmer man jo ikke lige sådan sine ønsker og flere kommer hurtigt på. Det er næsten pinligt med så mange ønsker. Men det ændre jo altså ikke på at det er ting (og en enkelt oplevelse), som jeg virkelig ønsker mig. Nogle ting er ting jeg har ønsket mig rigtig længe, men som man bare ikke selv får prioriteret at købe. Jeg har samlet nogle af ønskerne i dette indlæg. Jeg må indrømme at jeg virkelig ikke har gået op i hvad der trender lige nu og hvad der er den nyeste mode i de forskellige kategorier. Det ved jeg mange andre blogs så fint gør meget bedre. Så se ønskerne som en personlig ønskeseddel, som du måske kan få lidt inspiration fra, til din egen liste.

Kreafunk trådløse hørebøffer 

Som nogle af jer ved, så er jeg meget begejstret for mindfulness og diverse hypnose apps. Især i svære tider og hvis jeg har virkelig svært ved at finde ro når jeg skal sove, sætter jeg ofte en mindfulness på telefonen. Men effekten er altså bare tusinde gange bedre med hørebøffer i ørende. De her er trådløse og fungere via Bluetooth. Det gør det meget nemmere at skulle slappe af, uden samtidig at fumle med ledninger. Samtidig synes jeg designet er super fint og en tilpas blanding af feminint og enkelt. Jeg har absolut intet forstand på hvordan man ved om lyden er god, så det er udelukkende de nævnte kriterier jeg går ud fra. Men du kan læse flere detaljer om dem lige her, hvor de også kan købes. 

Day Birger et Mikkelsen iPhone cover

Det er nok en af de der ’til kvinden der har alt-gaver’. Men jeg synes det er super fint. Jeg kan godt lide at skifte lidt rundt i mine Mobilcover nogle gange. Det er rart at have lidt at vælge i mellem. Og det her er altså super fint synes jeg. Det kan købes lige her

Lala Berlin tørklæde

Altså vi giver slet ikke hinanden så dyre gaver i min familie. Så forventingerne til at dette tørklæde ender under juletræet er faktisk ikke eksisterende. Især fordi det er den store version der koster hele 3000kr som jeg ønsker mig. Jeg elsker kæmpe tørklæder og bryder mig faktisk ikke om små tørklæder. De små har bare ikke rigtig fungeret for mig. Men trods det dyre ønske, så har jeg alligevel lagt det på min ønskeseddel. Så kan jeg altid dagdrømme lidt om det ind i mellem. 🙂 Du kan købe det lige her

Casa Nordic sengesæt by Naja Munthe

Det her sengetøj har jeg dæleme kæmpet en hård kamp imod Google for at finde. Jeg er vild med det og ønsker mig det så meget. Men det er simpelthen umuligt at finde nogle steder. Jeg har endda kontaktet firmaet for at spørge om det mon var udgået. Med det svar at det var ikke udgået, men de kunne ikke hjælpe med hvor det kunne købes. Hvilket jeg synes er virkelig underligt. Jeg har ligeledes kontaktet de forhandlere jeg har kunne finde online som tidligere har forhandlet det. Uden held. Så jeg kan desværre ikke linke videre dertil. Ikke engang 2hand har det lykkedes mig at finde det. Men skulle nogle af jer læsere vide hvem der forhandler det så sig endelig til. 

Whatwedo faunascapes 

Jeg er vild med printene fra Whatwedo.  Det er en fed stil. Jeg har allerede et par plakater derfra og mangler kun et par billeder på deres træplader, så er min væg færdig hvor det hele skal samles. Det hele kan købes på Etsy lige her

Ilse Jacobsen gummistøvler

Jeg har allerede de lange gummistøvler fra Ilse Jacobsen. De er super gode og jeg bruger dem både sommer og vinter. Ind i mellem kunne jeg dog godt ønske de var noget kortere. De lange er gode til når man skal være udendørs i flere timer. Men jeg mangler ofte nogle korte til når jeg bare skal ud at handle, hente børn osv. Ting der egentlig ikke tager særlig lang tid, men hvor man bare ærger sig over at få ødelagt sinde almindelige sko pga regnvejr. Jeg kiggede flere forskellige mærker igennem, men endte alligevel med et par Ilse Jacobsen på ønskesedlen igen. De kan købes lige her

Day Birger et Mikkelsen taske

De populære tasker fra Day er snart blevet allemandseje. Alligevel har jeg ikke selv en endnu. Jeg elsker mønsteret på lige denne her taske. Det er så fint og lige min stil. Og så matcher den selvfølgelig mobilcoveret som jeg skrev om lige før. Den kan købes her

Royal Copenhagen mega mussel vase

Selvom jeg er samler af det populære mega mussel, så synes jeg faktisk ikke at deres vaser passer ind i vores hjem. Jeg synes de er alt for dominerende i designet til en vase. Lige indtil den helt lille kom frem. Den er vist kun 12 cm høj og ikke spor dominerende. Den er rigtig fint og vil pynte uanset om der er blomster i eller ej. Og så har den en rigtig god pris. Den kan købes her

Royal Copenhagen blue riflet tekande

Jeg synes Blue riflet serien er virkelig lækker. Og så er det en serie selv kæresten kunne blive begejstret for at eje. Vores tekande har længe trængt til en udskiftning. Og i stedet for at bare købe/ønske mig den samme igen, faldt jeg for denne her fine en. Du kan købe den her

Fatboy lampe

Denne her lampe har været et ønske længe. Jeg er vild med det enkle design og at man kan gøre den trådløs og rykke den rundt i huset efter behov. Jeg har ofte manglet den og det er næsten skørt at jeg ikke bare selv har købt den. Den fåes i flere størrelser, men personligt kan jeg bedst lide den mindste størrelse. Køb den her

Clean Rollerball

Clean er fantastisk, jeg fik 3 parfumer af kæresten til vores årsdag. Derfor var jeg egentlig lidt i tvivl om jeg skulle ønske mig mere Clean. Men altså det kan man jo næsten ikke få for meget af vel? 🙂 De her er desuden mega praktiske til håndtasken og man får meget for pengene, så det bruger jeg som undskyldning. De kan købes her

Ghd glattejern

Jeg har virkelig længe manglet et ordentligt glattejern. Et der rent faktisk kan klare mit enormt tykke hård og gerne indenfor en rimeligt tidsperiode. Efter hvad jeg har kunne læse mig frem til, så er det her lige hvad mit hår skal bruge. Find det lige her

The organic company håndklæder 

Vi trænger i den grad til at få skiftet vores håndklæder ud. De er både slidte og grimme at se på. Så jeg trænger til at få samlet sammen til nogle lækre luksus håndklæder som kan holde til mange vaske og som jeg ved er møg lækker kvalitet. Du kan købe dem her

Karmameju tørbørste til ansigtet

Sidste år fik jeg en Karmameju ionic tørbørste. Og jeg er SÅ glad for den. Den er så god. Derfor er mine forventinger store til nyeste tørbørste i Karmameju familien. Denne her tørbørste er til ansigtet og et stort ønske på min liste. Den har allerede været udsolgt hos Karmameju, men er kommet tilbage på lager igen. Skulle der blive udsolgt i linket her, så Google den evt. Den er nem at finde online. Du kan købe børsten lige her

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar