Januar er en skod måned at være igang med et vægttab i

Godt nytår alle mine skønne læsere. Jeg håber I alle er kommet fantastisk ind i det nye år. For mit eget vedkommende var det en brag af en fest selvom vi bare var os selv. Igår måtte jeg konstatere at jeg simpelthen fester for lidt. 1. Januar er i hvert fald blevet en del sværere at komme igennem end den var for 10 år siden. For på trods af at jeg hverken var fuld eller havde de obligatoriske tømmermænd, så var jeg helt smadret hele dagen igår. Kl. 17 opgav jeg at få noget som helst energi eller få klaret noget som helst fornuftigt denne dag. Måske det er begyndende hukommelsestab, men jeg husker det virkelig som at jeg så småt begyndte at føle mig som et menneske igen noget tidligere, dengang nytårs aften handlede om at drikke mig fuld og gå i byen til den lyse morgen. Der var det da stadig lyst udenfor da energien så småt begyndte at komme igen. Men dengang havde jeg selvfølgelig heller ikke børn der vågner klokken 9, når de sover VIRKELIG længe. Halleluja for at de nu er blevet så store at de bare går ned og laver deres egen morgenmad er derefter bare tænder fjernsynet. Jeg havde ellers gode intentioner med at rigtig skulle få klaret en masse praktiske ting og ud at gå eller cykle en god lang tur. Måske det dødsyge vejr også havde lidt for meget påvirkning lige der. I dag er jeg til gengæld fuld af energi og nyder i den grad at solen skinner og er klar til at komme godt igang med 2017. 


Januar og faktisk også lidt februar er generelt bare nogle skodmåneder at være igang med et vægttab på. For hvis du først starter efter nytår, synes jeg der er en tendens til at mange (mig selv inkl.) ikke tager det særlig seriøst. At det blot er endnu et kliché nytårsforsæt som alle godt ved ikke holder længere end et par uger, hvis det overhovedet holder så længe. Og selvom jeg startede mit vægttabsforløb tilbage i august, så holder jeg mig generelt tilbage med at fortælle at jeg forsøger at tabe mig, her i januar måned. Jeg synes det er alt for kliché også selvom jeg overhovedet ikke kan skjule at jeg skal tabe mig. 

Jeg har lavet en strategi for 2017 i forhold til mit vægttab. Jeg havde brug for en plan så det hele ikke er lige så flyvsk et projekt som det har kørt indtil nu. Jeg har ikke tabt mig vanvittig mange kilo de sidste måneder, og jeg ved helt ærligt ikke om jeg kommer til at tabe mig af denne her nye metode. Men lige nu er mit primære mål stadig bare at have fokus på mine vaner, skabe nogle nye gode vaner, så det i sidste ende bliver resultatet af en sund livsstil hvor jeg har masser af energi og overskud og forhåbentlig kan komme helt af med min depression. For det er ikke kun et vægttab der er målet med det her projekt. Det er lige så meget at spise og træne mig ud af min depression. Uden overhovedet at vide om det kan lade sig gøre, så forsøger jeg alligevel. Om ikke andet tror jeg på at det i hvert fald kun kan have en positiv effekt. Så jeg er optimistisk og tror på at der vil ske en forskel. Min strategi for vægttabsprojektet 2017, er at have mindre delmål. jeg har før prøvet med delmål og det er ofte det der giver de bedste resultater og også den metode der er mest overskuelig, fordi det er nemmere at overskue et enkelt lille mål. Der hvor den plejer at gå galt for mig er når de nye delmål skal tilføjes. Det plejer at være for hurtigt for mig at tilføje nye mål allerede efter en uge eller to. Også fordi de ofte ender med at man har virkelig mange små mål som man skal huske. Derfor tilføjer jeg nye mål hver måned og planen er at de tidligere mål skal forsætte, så jeg om et år har 12 små delmål der på hver deres måde har ændret mine vaner. Jeg lufter målende et mål af gangen her på bloggen, efterhånden som de skal starte. Januar starter med det mål der klart bliver sværest for mig. Det kan du læse meget mere om lige her. Jeg glæder mig til at se om kommer til at give noget resultat. 

Godt nytår alle sammen <3

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


One comment

  1. Jeanette Henriksen says:

    Et forsinket men rigtig godt nytår herfra..

    Håber du er kommet rigtig godt ind i det nye år og at du har det godt..

    Jeg er selv igang med en sundere livsstil og selv om det har været svært for mig i 2016, så starter året ret godt ud.. Jeg har forresten en facebook gruppe der hedder sundt.. hvis du mangler nogen at dele alt de sunde med.. Vi har også fællesvejning hver fredag..

    Det er så sejt at du tænker positivt, det smitter gerne af på mange andre ting og så bliver det hele bare lidt mere positivt..

    Kæmpe krammer.. <3

Skriv et svar