Ingen slik og sodavand i en måned – Hvordan er det gået?

Så sluttede Januar pludseligt og det er blevet tid til at gøre status på mit lille forsøg med små månedlige delmål,der skal være hovedfokus i mit langvarige vægttab her i 2017. Gik du glip af det fra starten kan du læse mere om projektet her. Det er med en del stolthed at jeg gør status i dag. For selvom det har været lidt blandet med hvordan jeg har klaret mit mål, så kunne jeg konstatere at jeg i januar måned har tabt 5 kg. Det er for det første ét kilo mere end jeg havde håbet på og så har det været med til at jeg har passeret min første milepæl og kommet under et svimlende højt tal på badevægten, noget jeg har kæmpet for rigtig rigtig længe. Jeg har tidligere været tæt på, men det er endnu ikke lykkedes mig, før i dag. Wuhuu. 

Med hensyn til målet for januar, så har der både været successer og nedture. Jeg vidste godt at det her mål ville blive svært. Men jeg er super motiveret til at kæmpe videre. Rigtig meget af det er bare små vaner som jeg ikke rigtig har tænkt over før. Som f.eks. skal jeg  vænne mig til ikke lige at nuppe et stykke slik fra drengene når de sidder med deres slikskål til disneysjov. Selvom det måske bare er et enkelt stykke eller to, så er det først nu jeg er blevet bevidst om hvor dårlig en vane det er og hvor ofte jeg gør det. På længere sigt vil det selvfølgelig ikke betyde noget, at jeg spiser to stykker slik én gang om ugen. Men jeg kæmper stadig rigtig meget med den forbandede sukkertrang, så der skal ikke så meget til at ødelægge det hele for mig. 

Men jeg er blevet meget mere bevist omkring min sukkertrang. Hvornår er den der og hvad den gør ved mig. Jeg drak f.eks. et glas sodavand en aften. Sukkertrangen var egentlig væk. Dagen efter jeg havde drukket sodavand havde jeg den sygeste sukkertrang. Havde hele tiden et behov for at kaste noget i munden. Jeg spiste en hel agurk, en rugbrødsmad og drak et glas mælk. Intet af det hjalp særlig meget. Men jeg faldt ikke i. Og det er jeg sku stolt af. 

Jeg havde jo faktisk givet mig selv lov til bare at spise og drikke løs til min fødselsdag. Jeg spiste lidt is, kage og drak vin og sodavand. Men rørte ikke slik og Chips osv. Det ville jeg normalt have haft gjort. Så på den ene side er jeg så småt ved at være klar til ‘alt med måde’ og på den anden side føler jeg stadig at jeg helst skal holde det som en kold tyrker.. 

Alt i alt kan jeg sagtens gøre denne måneds mål bedre næste gang. Måske det bliver bedre når jeg tilføjer Februars delmål. Som du kan læse om lige her

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar