Hvornår skal I så have en pige??

Hvornår skal I have flere børn?? Og hvorfor køber I ikke hus, i stedet for at bo til leje? Skal I ikke snart giftes?

Kæft hvor har jeg hørt dem mange gange. Og jeg gør det stadig. Alle de der spørgsmål om livet man burde gøre, for sådan passer man bedst ind i samfundet.. Det er normen når man bor i provinsen, har mand og to børn. Bliv gift, køb parcelhus med ligusterhæk og stationcar. Om lidt har kæresten og jeg været kærester i 9 år.. Brylluppet har dog været på tale flere gange. Han er til det helt store prinsessebryllup, men jeg ved ikke om jeg overhovedet vil giftes. Det eneste jeg ved er at jeg vil være sammen med ham til vi er gamle og glemsomme og at jeg helst vil undgå den der kæmpe opmærksomhed bruden plejer at få til et bryllup. Men vi får se. Måske jeg en dag bliver overtalt.

Når man har to drenge kommer det evige spørgsmål også ofte. Hvornår skal i have en pige?? Som om at få dreng nr 2 må ha været en upser.. Svaret: aldrig. I hvert fald ikke planlagt. Bund ærligt så efter vi har fået Elias har jeg faktisk ikke lyst til at få en pige. Jeg nyder at være mor til to drenge og at være drengemor. De lære mig utrolig mange ting hver eneste dag. Den ene er vild og en rigtig dreng med fart på. Den anden er mere stille og rolig og hans bedste venner er piger. På trods af de er vidt forskellige, så er de hinandens bedste venner på både godt og ondt. Jeg kan slet ikke forestille mig at vi pludselig skulle have en pige ind i vores familie.

Heldigvis har vi et fantastisk vennepar med en skøn lille prinsesse som jeg nyder at se vokse op. Og drengene har også en utrolig skøn kusine vi ikke vil være foruden. Så jeg har rig mulighed for at stille min trang til søde små piger. Og det er fantastisk. Jeg nyder hvert er sekund vi er sammen med dem og deres forældre.

Kæresten vil gerne have flere børn og især en pige. Men der er altså no freaking way, at jeg sætter et barn i verden fordi vi MÅSKE kunne få en pige. Desuden ved jeg bare at det vil blive en dreng igen. Den der fornemmelse du ved.

2014-07-01 20.37.38

Jeg kender flere som aldrig kunne finde på at sætte et barn i verden, før de har 100% styr på hus, bil og fast job. Alt dette er meget fint og jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke ville være lækkert at have styr på disse ting nu. Men jeg nægter at tro på at det er opskriften på den perfekte familie. Da jeg blev gravid første gang var jeg 19 år, uden færdiggjort uddannelse og havde hverken ejerbolig eller bil. Perfekt kandidat til ‘De unge mødre’ i følge de fleste. Bortset fra jeg vidste hvem faderen var og at vi ikke er gået fra hinanden 😉 Det har jeg forresten blogget meget mere om lige her.

Okay timingen for graviditeten var sq ikke helt planlagt. Men det var barnet.. Det med uddannelsen arbejder jeg på, Ejerboligen lader stadig vente på sig og bilen kom først for to år siden, da Oliver var 5 år.. Og vores børn har på trods af at vi ikke har fulgt normen, det bedre end de fleste. De mangler hverken kærlighed, opdragelse eller materielle goder.

Måske jeg bare har set for mange familier med villa, Volvo og vovhund blive skilt, til at tro på at det er der opskriften til lykke findes?

Dette indlæg er inspireret af to skønne bloggere, nemlig Lilletut og mor der skriver om vælge en far fra, lige her og Mit liv som Drengemor der også skriver lidt om det at være mor til drenge og ikke piger, lige her.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


2 comments

Skriv et svar