Har du overvejet at starte din egen blog? En mini guide med jordforbindelse

Jeg får ret ofte spørgsmål omkring det at blogge og især fra folk der selv har leget med tanken. Det er ofte de samme bekymringer som folk har.

Mon der overhovedet er nogle der gider læse min blog? 

Og tanken: Der sker ikke nok i mit liv til jeg kan blogge om det. 

Først og fremmest er det vigtigt at du spørger sig selv, hvorfor vil du blogge? Er det udelukkende for at tjene penge så lad være. Vil du blogge om et bestemt emne så vælg noget som virkelig interessere dig. Noget du brænder for. Du skal ikke vælge et emne som du tror læserne gider læse om. Du skal vælge det som du brænder for.

Og så er det vigtigt at huske at en blog altså kan være meget mere end test af boblesdyr, perfekte hjem eller en personlig dagbog hvor du udstiller dig selv og dine børn fuldstændig. Der findes så sindssygt mange forskellige blogs. Folk der blogger om økonomi, hvordan man driver virksomhed, strikkeopskrifter, kageblogs, rollespil, sygdomme, mindfulness osv. Hvad kan DU godt lide at lave/følge med i/læse om? Det behøver langt fra handle om designertasker, boligindretning og samarbejde med virksomheder.

Hvis du gerne vil blogge men måske ikke ved hvad din blog skal handle om, så gør det alligevel. Opret bloggen og bare begynd og skriv. Eller ta billeder hvis det er mere dig. Du kan altid slette dine indlæg igen hvis du ikke synes de høre sig til på bloggen. Så vil du stille og roligt få opbygget en solid blog og udvikle dig og finde din egen blogstemme. Det kan godt tage lidt tid. Til gengæld har du så fået opbygget dig en forhåbentlig god placering på Google, og fået indsamlet nogle følgere via de sociale medier.

Hvem mon gider læse om mit liv?

Jeg har set det rigtig mange gange. Populære blogs der tror de beskedent fortæller at dengang de startede var der “kun” 5000 læsere der læste med efter en uge. Hvilket også er grunden til at jeg har kaldt overskriften på dette indlæg som jeg  har. For det er dæleme at give et forkert billede af den helt almindelig nyopstartet blogger. Hende der ikke er gift med en semikendt person, ikke har deltaget i realityprogrammer eller ikke er blevet anbefalet af en i forvejen allerede drøn populær blogger.

Vil du vide hvor mange læsere jeg havde den første uge? Syv, jeg havde syv læsere. Og to af dem var mig selv. En fra min computer og en fra min mobil 🙂 Efterfølgende har jeg slået en funktion til så den ikke længere tæller mine egne besøg med. På den måde kan jeg give et mere realistisk billede af mine besøgende. Efter en måned havde jeg 500 læsere og sådan gik det stille og roligt i den rigtige retning. I dag har jeg flere tusinde læsere. Men jeg føler at jeg har arbejdet sindssygt hårdt for at komme her til og det gør jeg stadig. Og jeg nyder det.

 

Blognetværk

Der findes flere forskellige bloggernetværk hvor du nemt og hurtigt kan oprette en blog. Bloggers Delight er uden tvivl et af de mest populære. Føler du dig usikker er det helt sikkert en mulighed at oprette din blog igennem er netværk. Men hvis du vil udvikle din blog efter hvad du selv har lyst til, så skal du ikke lade dig indsnævre dine muligheder med et netværk. For det er hvad du gør. Du betaler for at få flere muligheder på din blog. Muligheder som du helt gratis kan hente med et plugin hvis du bare vælger at oprette din blog direkte hos wordpress f.eks. Så hvis du godt kan lide og have den fulde indflydelse på din hjemmeside så brug lidt tid på at sætte dig ind i at gøre det selv. Det er faktisk ikke så svært og Google og diverse Facebook-bloggrupper kan altid bruges til hjælp. Selvfølgelig har blognetværk også deres fordele. Men jeg tror det er en smagssag hvad man er til.

Folk har mange meninger omkring blognetværk. Primært positivt og mange mener at man først er kommet rigtig langt når man er blevet en del af det profesionelle netværk. Men især til sidste modeuge mødte jeg faktisk flere som så det som en stor fordel at jeg ikke er en del af et netværk. For at være ærlig så overraskede det mig lidt, men blev samtidig ret glad. For personligt ved jeg ikke helt om jeg har lyst til at være i et netværk. Ikke på grund af nogle personer, men mere fordi jeg selv har opbygget hele min blog. Og jeg nyder når jeg skriver sponsoreret indlæg, at der ikke er 20-30 andre som skriver om præcis samme emne, på samme tid. Men måske en dag det ændre sig. Hvis det rette tilbud kommer, på det rette tidspunkt. Så måske.

Find andre blogs og glem så alt om dem

Når du har fundet ud af hvilken stil din blog skal have, så kan du med fordel lige udforske hvilke andre blogs der er inden for dette felt. Tjek lidt ud, hvilken stil de kører. Og glem så alt om dem. Jeg læste på et tidspunkt med hos rigtig mange andre mommybloggere. Jo flere jo bedre. Hvilket faktisk resulterede i at jeg begyndte at ændre min skrivestil og holdninger til hvor meget jeg ville dele. For de her bloggere var jo meget mere populære end mig. Så måske jeg skulle gøre ligesom dem. Men så var det jo ikke mig selv og hele min idé med bloggen der kom frem. Så var det bare en slatten efterligning af noget der allerede var lavet. Efterfølgende holdt jeg op med at følge rigtig mange blogs. Kun enkelte som virkelig har fanget mig, følger jeg stadig. Og det har været rart få luftet lidt ud min bloglæsning.

Køb dit et domæne

Så snart du har fundet det rigtige navn til din blog, så bør du som det første købe et domæne. Det koster ikke særlig meget. Omkring 45 kr årligt alt efter hvad du vil hedde. Derudover skal du tænke på et webhotel hvis du ikke er i et blognetværk. Jeg har under 300 kr årligt i omkostninger på min blog. Det er til at forholde sig til.

Så selvom du er i tvivl så bare kom igang. Din blog vil udvikle sig sammen med dig. Du skal nok få masser af inspiration når først bloggen er oprettet og du har skrevet et par indlæg. 😉 er du i tvivl om noget så er du altid velkommen til at skrive en mail eller kommentar med dit spørgsmål 🙂

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


4 comments

  1. Jeanette Henriksen says:

    Super indlæg..

    Jeg har selv blogget i lidt over 3 år og er blevet langt mere glad for at blogge end jeg lige havde regnet med.. gad godt at ha læst dette indlæg inden jeg gik igang, men har jo lige som dig lært det hen af vejen.. 😀

    Jeg mangler stadig at købe mit eget domæne.. men har ingen ide om hvordan og hvor man gør det bedst.. Synes lidt det er en jungle.. <3 Jeg blogger selv for blogger.com

    Knus <3

    • Camilla Maria Andersen says:

      Tak for de søde ord. Jeg har mit domæne hos dem der hedder unoeuro.com (eller dk måske?) de er ikke særlig dyre i webhotel. Jeg bare den billigste. Og der er gode guider til hvordan man gør når man ikke lige selv er så nørdet. Det er ret hurtigt sat op. Er du i tvivl så kan du altid skrive til dem og spørge. Jeg startede også selv på blogger, men flyttede hele min blog over i wordpress da jeg købte domæne. Det havde jeg nemlig heller ikke i starten.
      Men find nogle med et webhotel som du synes lyder som noget for dig og skriv evt til dem om de kan hjælpe dig med hvordan du skal tilknytte domænet din blog 🙂 start med det billigste webhotel, du kan altid skifte til et større og dyrere senere hen. 🙂

  2. Jeanette Henriksen says:

    Kan se på den side at man kan nøjes med at købe et domæne.. altså uden webhotel.. jeg betaler i forvejen lidt ved blogger for extra plads osv.. men ved ikke om jeg kan nøjes med at købe et domæne..

Skriv et svar