Grafik på børneværelset

  

Less is more er ikke et begreb jeg mestre særlig godt. Og slet ikke når det kommer til plakater.. For hold nu op hvor er der efterhånden bare kommet mange virkelig skønne valgmuligheder.. På vores børneværelse er der da også kommet en del synes jeg. Den eneste grund til vi ikke har flere, er plads mangel på væggene. 

De to plakater på billedet herover er fra Filibabba og Mark & Waldorf. Selvom de hverken indeholder superhelte eller disneyfigurer så er drengene så glade for dem. Jeg synes jo kun det er fedt at de efter så lang tid, stadig gider at kigge på dem. 

Danmarkskortet fra Danefæ er nyeste i samlingen. Især Oliver er ret vild med den (ikke nogen overraskelse i det). Som altid lykkedes det Danefæ at give nyt liv i vikingerne, på en rigtig sjov måde. Som de kæmpe Danefæ fans vi er, så håber vi selvfølgelig at der en dag, kommer et verdenskort med Dyrcph i samme stil 🙂 Danefæ laver mange flotte plakater og de er ikke engang særlig dyre, faktisk ofte billigere end andre der sælger plakater. Find dem lige her

  
Apropos børnetøj, så har Little Juno faktisk også lavet nogle rigtig fine billeder, som du kan købe billigt og selv printe ud.. Nemmere bliver det næsten ikke.. Der er mange fine og havde vi haft pladsen til det, pyntede jeg gerne en hel væg med alle deres print. De kan desuden også bruges andre steder i hjemmet synes jeg.. 

  
Min streg laver de fineste små figurer. Oliver fik Olsen banden i fødselsdagsgave og de hænger så fint over deres bøger. Når vi engang flytter og drengene får deres egne værelser, så tror jeg helt sikkert at der skal en livgarde, en håndværker og en fodboldspiller på Elias værelse.. Der er så mange fine at det er svært at vælge. 

  

I fodenden i den nederste køje i drengenes køjeseng hænger der endnu en plakat. Her bliver de ret ofte skiftet ud. Og der gemmer sig 3-4 plakater bag den der er fremme. Det er her plakater fra events hænger. Denne her fine plakat fik drengene i en goodiebag til et blogevent i Knuthenborg, hvor du også kan købe den. Der har også hængt plakater fra Bobles julekalender, Cirkus Summarum, Bamses ballet i det kongelige teater osv. Det er de her fine plakater som også har lidt minder med sig. Der bliver også skiftet tilbage igen, når de trænger til fornyelse eller der er en bestemt plakat de gerne vil have frem. Det giver lidt ekstra hygge at den hænger i den nederste køje synes jeg. 
 
Batman plakaten er købt under et show i Forum for mange år siden. Så den kan jeg desværre ikke linke til. Det er også den eneste som har en farvet ramme. Fordi vi har så mange farver på børneværelset, har jeg valgt hvide rammer. Men lige denne her synes jeg bliver fremhævet på en fed måde, med den blå ramme.  
  

Der findes som sagt rigtig mange steder man kan finde top lækre plakater. Er du på jagt uanset om det er til børneværelset eller resten af boligen så er WhatWeDoLivink, Citatplakat og selvfølgelig Etsy nogle steder som kan anbefales at kigge nærmere på. De har alle mere end én plakat som jeg i hvert fald skal finde plads til herhjemme. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar