Fra “Chick” Københavnersnude til Landsbytosse

En kort præsentation af mig selv, mit navn er Stine, jeg er 28 år, gift med Stefan på 36 år, gift på 7 år. Derudover er jeg mor til Damian på snart 7 år og Konrad på snart 5 år. Vi er inde fra København af, men flyttede til Fuglebjerg for 3½ år siden, og har siden da skabt os et liv og netværk her på landet.

Jeg er sådan en rigtig Københavnersnude, født og opvokset på Nørrebro i Københavnstrup, jeg har altid elsket min bydel – it could do me no wrong.. Men som årene gik, byturene blev færre, jeg blev gift og fik to fantastiske sønner, fik min mand og jeg en mindre hjerneblødning, og  I 2011 valgte vi at rykke teltpælene op og flytte hele familien til Fuglebjerg, en lille by mellem Næstved og Slagelse. Vi var nede og kigge på forskellige lejeboliger, for efter at have solgt vores andel i KBH ville vi ikke købe noget på landet til at starte med – FOR HVAD NU HVIS VI VILLE TILBAGE…

Vi sagde farvel til venner og familie, der alle sagde,  at vi var tilbage i byen efter 6 mdr. Vi fandt et hus, midt ude på 4 marker – RET isoleret.. og der skulle ”bare” lige males.. YEAH RIGHT.. Vi så hurtigt at tapetet hang i laser, væggene faldt sammen og overetagen skulle fuldt ud renoveres! – men nok om det!

Jeg havde den forestilling om, at man i de små byer hilste på hinanden – så det gjorde jeg! Og folk gloede på mig som om at jeg var FULDSTÆNDIG underlig.. (hvilket jeg vel også er, men det ved de da ikke!)

Mit hidtil uheldigste træk var da vi anskaffede os en hundehvalp, lille yndige Alli.. Som desværre fik blærebetændelse, og dyrlægen skulle jo bruge en urinprøve fra det lille væsen. Så her går jeg, på vejen ude foran vores hus i træsko og morgenhår, hunden sætter sig til rette, for at tisse, og her kommer jeg, flyvende ind fra siden med et plastikbære, ind under hunden, for at få de sidste stråler urin.! Og da jeg står der med bærret under hunden, kommer der en bil kørende forbi, og her vælger Stine, at vinke til personen i bilen, og staklen i bilen var ved at køre galt af forundring over dette skøre kvindemenneske, der på åben gade ”forulemper” denne stakkels hvalp – og oven i købet VINKER!

Og om aftenen da jeg fortæller min mand om episoden og deler min forundring over, at folk ikke vinker igen, siger min mand rimelig tørt: ”Stine, hvorfor helvede luftede du hende ikke i haven, nu du skulle udtage en urinprøve”… Øhm ja.!

Stine Elise Nygaard

Stine er fast gæsteblogger på bloggen. Hun har sammen med sin mand og to drenge, taget livet fra Nørrebro og rykket det længere ud på landet end mågerne gider flyve 😉 En beslutning vi her på Sydsjælland er utroligt glade for. Stine er fyldt med humor, kærlighed og så ved hun alt om Make up. 🙂 Følg hende på instagram på @makeup_by_selise

More Posts - Website


Skriv et svar