Fortryder jeg at være ung mor?

Den anden dag havde jeg en snak med en fyr omkring det at blive gravid som 19 årig. Jeg fik sagt sætningen at jeg ville gøre det hele en gang til hvis jeg fik muligheden. Hvorefter han han spørger om jeg nu VIRKELIG også ville det. Eller om det bare var noget jeg sagde.

Jeg skal da være den første til at indrømme at en færdig uddannelse, masser af fester, rejser og oplevelser og masser af tid til at dyrke mine venner, da ind mellem er noget jeg tænker kunne være rart hvis det fyldte mere i min bagage. Måske jeg endda havde haft kontakt til nogle af de venner der lynhurtigt smuttede da jeg blev gravid og de veninder som jeg ikke fik holdt kontakten med fordi jeg røg ind i barselsboblen.. At få min gamle krop tilbage, ville jeg heller ikke klage over. Ind i mellem ville jeg da også ønske at drengenes far og jeg bare kunne ta afsted til koncerter osv, uden at skulle knokle for at finde barnepige, eller uden at skulle være bange for at de få vi har til at passe, skulle blive irriteret over at vi “altid” spørger om pasning. Ligesom jeg kan dagdrømme om at skifte vores grimme møbler ud, i stedet for at bruge så mange penge på nyt overtøj, sko osv til drengene med få måneders mellemrum. Men de stopper forhåbentlig med at vokse på et tidspunkt og så holder tøjet nok også i længere perioder. Jeg plejer at sige til mig selv, at jo grimmere møbler, jo mindre nervøs vil jeg være når de spilder og når de bliver ældre skal til at holde fester osv. Så køber vi luksusmøbler når de flytter hjemmefra. 😀

Alligevel ville jeg ikke tøve hvis jeg fik tilbudet om at gøre det hele igen, det med at blive gravid tidligt og blive mor kun 20 år gammel. Samme alder, lige så hurtigt i forholdet (vi havde kun kendt hinanden i 10 måneder, da jeg blev gravid) og på samme bekostninger. Ja jeg ville gøre det igen. Det er hånden på hjertet ikke bare noget jeg skriver, fordi der er risiko for at drengene vil læse denne her blog når de bliver ældre. Jeg mener det. Selvfølgelig vil jeg ikke anbefale nogle at blive gravide tidligt, uden uddannelse, fast job osv. Og jeg håber virkelig ikke at Oliver kommer hjem om 10-11 år og fortæller han skal være far. Jeg håber selvfølgelig at begge drenge får en masse oplevelser og en uddannelse de vil bruge til noget, inden de begynder på familieforøgelsen. Men omvendt, skulle det ske så skal vi nok også finde ud af det hele alligevel.


Der er en del ting jeg med glæde ville ændre fra de sidste årtier. Men at blive mor så tidligt er ikke en af dem. Jeg har altid haft en idé om at jeg ville være en forholdsvis ung mor. Havde et ønske om at få første barn inden jeg fyldte 25. Da jeg var 23 fik jeg min sidste og hold nu op hvor jeg nyder at jeg har to skolebørn inden jeg overhovedet er fyldt 30. De var skønne da de var små og det kan jeg godt savne nogle gange. Men samtidig synes jeg de har en rigtig god alder begge to, lige nu. De er store nok til at kunne klare mange ting selv. Men alligevel har de stadig brug for deres forældre. Vi kan lave andre ting med dem nu og det er altså fedt. Vi har lige fejret deres mormors 50 års fødselsdag og de har oldeforældre der er friske, aktive og som de laver mange seje ting med. Der er endda en lille chance for at deres oldemor måske en dag vil kunne kalde sig tipoldemor, imens hun stadig er i live. Det synes jeg er så sejt.

Så da jeg blev spurgt om jeg virkelig også ville gøre det hele én gang til, blev jeg faktisk en smule provokeret. Fik lidt en følelse af, hvor vover han at tvivle på min udtalelse. Jeg blev lidt sur inden i mig selv. Og selvom mit svar bare var meget kort, ‘ja det ville jeg’, så hjemsøgte hans kommentar mig i lang tid efter. Så måtte derfor lige have luft her på bloggen. Så måske det lyder lidt kliché, men jeg ville elske at blive ung mor igen. Med undtagelsen af graviditeterne. Jeg er ikke god til at være gravid. Kaster desuden alt for meget op, i alt for mange måneder. Men efter fødslen, ja tak.. Gør gerne det hele igen også hvis jeg kun var 19 år, men med samme erfaring som nu.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar