Forældre holder ferie uden sine børn – Gør du også det?

Der køre flere debatter rundt omkring angående en undersøgelse omkring at forældre holder ferie uden sine børn. Og hold da op hvor er der mange pudsede glorier inde på facebook under kommentarer. Folk har stærke meninger ved kun at læse en overskrift og dømmer folk ud fra den. Og jeg er faktisk ret overrasket over hvor stærke udmeldingerne de er. Jeg har samlet nogle af dem her:

Det er i hvert fald en trist udvikling af familiekonceptet. Men man bør spørge: hvad i ens liv gør at man ikke kan magte sine egne børn i sin ferie??

Hvis man ikke engang gider holde ferie med sine børn, hvorfor så blive forældre til at begynde med? Synes klart det er en fejlprioritering hvis man bare aflevere børnene i institution mens man selv holder ferie.

Jeg er fuldstændig uforstående over at forældre ikke nyder og glæder sig over 3 ugers ferie med deres børn – ikke at jeg siger at der ikke er plads til at de er på ferie med bedsteforældre og lign. dog tænker jeg at de må være ressourcesvage forældre som vælger at deres børn skal være i instutionen mens de afholder sommerferie og det er vel alt andet bedre at for børnene at de er et sted hvor de kan rummes end hjemme hos forældre som intet overskud har til deres børn.

Hvorfor får folk børn. Især bemærker jeg stort svigt blandt såkaldte stærke forældre. Veluddannede og velhavende forældre. Mange børn er overladt til philipinske barnepiger, de ser stort set aldrig deres forældre, de gider ikke engang hente dem fra skole og børnehaver.

Sådan lyder de fleste kommentare i debatten. Men jeg ved ikke helt om jeg er enig.

Jeg mener at børn uden tvivl har et stort behov for ferie, koble lidt af og have lov at kede sig ind i mellem. Men jeg er bestemt ikke enig i at det er de ressourcesvage forældre der er “synderen”. Faktisk er mit indtryk at de kæmper lidt ekstra for en god ferie med børnene, fordi de ikke har samme muligheder end andre.

Hvis vi kigger på et barn der er i SFO i sin sommerferie. Så skal man jo huske at SFOén også går i feriemode. Der er færre børn og mulighed for vandkamp, ture til museum, stranden, ishuset osv. Ting som børn jo sikkert hellere ville foretrække at lave med sine forældre. Men hvis sfo er alternativet er det så virkelig så slemt? For rigtig mange børn handler det jo også om at man som forælder ikke kan aktivere sine børn i længere ferier.. Så ender de med at sidde i en varm lejlighed klistret foran skærmen og se tv eller spille. Er det meget bedre?

Og hvorfor synes så mange at det er helt forfærdeligt at forældre har brug for at være på ferie uden sine børn? Er vi virkelig kommet dertil hvor det ikke er iorden at have brug for et afbræk fra livet som forælder? Måske er det fordi jeg selv kan huske fra min egen barndom at min mor og hendes kæreste rejste på ferie uden min bror og mig. Men jeg synes det er helt ok at forældre slapper af uden børn nogle gange.. så længe børnene også får deres ferie og mulighed for at slappe af. Men at så mange konkludere at så er man en forfærdelig forælder der ikke elsker sit barn og sit liv nok, synes jeg er helt hen i vejret.

Og hvis det ikke er i orden at forældre holder ferie uden sine børn, hvor længe går der så før debatten udvikler sig til at hjemmegående forældre er dårlige forældre fordi de sender deres barn i børnehave fordi de selv går hjemme hele dagen? For er det i bund og grund ikke det samme?

Hvad er din mening til denne debat?

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar