Første vejningsdag


Det er dag 11 i mit vægttabsforløb og desuden også min første vejningsdag. Jeg har besluttet at fredag er den bedste dag for mig, at veje mig på. Selvom mandag ville være oplagt, så synes jeg det er en dårlig dag. Man er måske super motiveret i starten af en uge, men når man så rammer weekenden, så frygter jeg lidt at jeg vil være knap så motiveret og dermed måske ta det på jeg evt. skulle have tabt i løbet af ugen. Med vejningsdag på en fredag, så føler jeg mig motiveret til at give den en ekstra skalde efter en vejning. Hvis jeg har tabt mig, er det i sig selv en motivation til ikke at fucke det op i weekenden. Og hvis jeg ikke har tabt mig, giver det mig et behov for at gøre det bedre inden næste vejning. 

Første vejningsdag var en stor succes. Jeg har tabt 2 kilo. Faktisk er jeg bare glad for at jeg har tabt mig. Alt fra 400 gram og op efter, ser jeg som en succes. Under 400 gram er selvfølgelig også en succes. Men jeg tror ikke jeg vil føle samme kick ved at tabe mindre end det. Hvorfor det lige er 400 gram ved jeg ikke. Det er bare lige det tal der åbenbart giver mening i mig hoved. 

Jeg har en (tidligere sponsoreret) super lækker badevægt, som automatisk tilkobler data til en app på min mobil. Udover vægten, fortæller den også fedtprocent, hvilepuls og endda om man trænger til at lufte ud i rummet den står i. På appen kan jeg desuden se min bmi og diverse grafiske diagrammer omkring de overnævnte tal. Vægten kan desuden genkende hvem der vejer sig. Så hvert familiemedlem har en “profil” hver på appen. Når jeg vejer mig, viser den de første tre bogstaver i mit navn, det samme når de andre herhjemme vejer sig. Det hele sker helt automatisk. Det er super smart og vi bruger det meget. Også til at følge ungernes vægt lidt på sidelinjen når de vejer sig for sjov. 

Efter dagens vejning har jeg selvfølgelig også fået min bmi en lille smule ned. Det kommer jo af sig selv, når jeg taber mig. Min fedtprocent var uændret og det er jeg lidt skuffet over. Men samtidig tænker jeg, at det hele stadig er meget nyt og lige pludselig skal det nok komme med fedtprocenten også. Så alt i alt er jeg faktisk godt tilfreds med den første vejningsdag. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


One comment

  1. Jeanette Henriksen says:

    Hvor er det bare sejt, tillykke med vægttabet. Jeg er også selv tilbage med en sundere livsstil og har også altid vejning om fredagen. jeg havde tabt 1,6 kg og har endda været usund i går.. Det er sådan en fed fornemmelse.

    Jeg har en Facebook side som hedder *Sundt*, hvor vi er god til at støtte hinanden og gi motivation og inspiration. Samtidig er der fælles vejning for dem der ønsker at deltage. Måske det var noget for dig. 😀

    Knus <3

Skriv et svar