Første gang på Musical.ly, sådan har vi grebet det an

Oliver har fået lov til at få en profil på appen Musical.ly, selvom han endnu ikke har sin egen mobil. Han bruger det på vores tablet eller på min mobil i stedet. Hvis du ikke kender til musical.ly kan jeg kort fortælle det er en app til smartphones, hvor du kan lege popstjerne, danse og lipsync(e) til en masse forskellige lækre musiknumre. Man filmer sig selv imens en sang spiller til din film. Det smarte ved denne her app er at du kan justere tempoet. På den måde gør det nemt for børn (og voksne) at synge med på sange de ikke helt kender så godt. Også de engelsk, fordi det foregår i slow motion imens du optager og når du er færdig er musikken tilbage i korrekt tempo. Det er super smart og jeg kan godt forstå det er så populær en app blandt børn. 

Men appen er også et socialt medie, og her kan jeg godt fornemme at jeg vidst er en smule strengere (eller pylret) på området end andre forældre. For det første har Oliver ikke en mobil endnu. Og jeg har holdt fast i at han først må ønske sig én til hans 10 års fødselsdag. Han må heller ikke ønske sig tv på værelset, iPad og computer før.. Dog har jeg rykket mig i hele den her mobilholdning. Hvor jeg før ikke kunne se nogen grund til at hans første mobil skulle være en smartphone, har jeg ændret holdning, fordi jeg gerne vil give ham lov til at være en del af det sociale fælleskab hvor de andre i hans klasse har en smartphone og visse apps, som feks musical.ly.. Han er ved at være så stor så der rent faktisk er opstået et socialt behov for at have en smartphone. Så selvom jeg helst så at han ikke kom med på bølgen så tidligt og jeg altid har syntes at det var det tammeste argument, når nogen begrundede deres børn digitale vaner med at ‘alle de andre har det’. Så har jeg nu overgivet mig og tager det som det kommer. Det skal vel i bund og grund heller ikke gå ud over ham, at hans mor ikke er klar til at han kommer selvstændigt ind i den digitale verden. 

Tilbage til musical.ly 

Jeg har brugt en del tid på at sætte mig ind i appen, så jeg vidste hvad det var jeg gav mit barn lov til. For mig er det virkelig vigtigt at man som forældre bruger tid på at vide hvad der foregår når ens barn er på sociale medier. Og udadtil synes jeg musical.ly virker som en rigtig god app til børn der skal på sociale medier for første gang. Jeg har brugt lang tid på at snakke med Oliver om uskrevne regler og forventninger til sociale medier, værdien af likes osv. 

Jeg har fra start sat hans profil som privat og har også valgt at det kun er hans “fans” (venner han har godkendt) som kan skrive privat til ham. Se hvordan nederst i dette blogindlæg. Vi har lavet en aftale om at han kun må godkende folk som han kender i virkeligheden og at bare fordi man går på samme skole, betyder det ikke nødvendig at man behøver være venner på nettet. Især hvis han ikke engang kender personens navn. Generelt forsøger jeg at få ham til at være lidt kræsen med hvem han følger. Selvfølgelig skal ingen udelukkes fra klassen, men at de 15 profiler der kalder sig joey Moe, næppe alle 15 er den ægte Joey Moe. Det har han heldigvis fanget lynhurtigt og spørger gerne en ekstra gang, inden han følger en kendt. 

Fordelen ved at han endnu ikke har mobil og derfor bruger musical.ly på min mobil, er at jeg stadig kan have et overblik over hvad der sker på hans profil. Han ved godt at jeg kigger med og har heldigvis ikke noget imod det (endnu)..

Der florere en del afvarsler rundt på facebook omkring klamme pædofile mænd, som kontakter børn og sender upassende og ulækre billedet af dem selv og deres sørgelige kønsdele. Uden at gøre mig professor i denne her app, så tænker jeg at problemet kan løses ved at du sikre dit barns profil er så privat som muligt. Og derefter kigge følgerne igennem. Er det realistisk at dit barn kender 500 mennesker som alle er på musical.ly? Jeg har forsøgt at lave en miniguide til hvordan du og dit barn sætter profilen privat. Jeg har tegnet over Olivers profilnavn og billede, så hans profil stadig er privat, men er sikker på du alligevel kan bruge billederne. 

  1. Log ind på appen og tryk dig ind på barnets profil. Tryk derefter på det lille tandhjul som. Den grønne pil peger på, på billedet herunder. 


2. Tryk derefter på ‘settings’ som pilen her peger på. 


3. Find følgende 3 punkter som jeg har markeret i den lilla firkant på næste billede og sørg for at de alle er slået til. 

Og så har du faktisk gjordt den så privat som muligt. Tjek derefter sammen med dit barn hans følgere igennem. Og vær opmærksom på at fremmede stadig godt kan ansøge om at blive fan, men barnet skal selv godkende eller afvise dem. Oliver har kun haft sin profil i en uges tid og har allerede måtte afvise en del som han ikke kendte. Det er også muligt at blokere folk. 

 Har i nogle erfaringer eller dos and donts til appen, så del dem meget gerne i kommentarfeltet herunder. 😉 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar