Smølfe Fødselsdag når man fylder 4 år

Min yngste havde fødselsdag i går og fyldte 4 år. Han er blevet fejret over tre dage med masser af kage og gode gaver. Få alle detaljerne og inspiration i de mange billeder her i indlægget.

 

20140219-213632.jpg

Aftenen før den store dag har vi gjort det til en tradition at sengen bliver fyldt med balloner. Drengene synes det er fantastisk at vågne op til de mange balloner i sengen. Vi lægger dem i fodenden så de ikke kommer til at sprænge dem i løbet af natten. I øvrigt et typisk Elias-der-sover-billede. Med dynen UNDER kroppen og lagnet krøllet sammen 😉

 

20140219-215139.jpg

 

 

 

 

Han fik selv lov til at bestemme temaet som skulle være smølferne (med et tvist af Jake og Piratterne). Jeg synes selv jeg klarede at få det ned på et rimeligt prisniveau. Der blev købt dug, pynt, paptallerkner og servietter i temaet. Vi dækkede op til børnehaven på gulvet med Smølfe og Jake duge, det fungerede fint på trods af vores lille stue. Der var selvfølgelig også pyntet op med balloner hvor der stod Elias og nogle seje balloner jeg fik hos Danefæ. 20140219-214837.jpg

Hvad får man i gave når man er 4 år?

Elias fik mange lækre gaver. En smule der skal byttes, men jeg havde heller ikke lavet den længste ønskeliste fra ham. Jeg synes han har fået de lækreste gaver. Især alt hans tilbehør til briotog blev taget i brug med det samme, så jeg har måtte finde nogle produktfotos til jer i stedet. 🙂 Den fede bluse med Panda er fra Molo og det andet lækre sæt er fra Name it.

20140219-215028.jpg20140219-215010.jpg20140219-215120.jpg20140219-215049.jpg20140219-213747.jpg33576_fullBRIO-33030-damplokomotiv-117685-1005093BRIO-33521-figurer-117688-992191brio33047item

 

Menúen

20140219-214921.jpg20140219-213837.jpg20140219-215239.jpg

 

 

 

 

 

 

Selvom jeg ser mig selv som en ret så kreativ person, så var menúen ikke den jeg havde brugt mest energi på. Jeg havde masser af idéer, men jeg valgte (eller økonomi og overskud valgte 😉 ) at begrænse det lidt. Elias fik dog nogle super flotte kager. Jeg fik en tidligere klassekammerat der er et geni med kager til at lave tre flotte smølfehuse og tekst til. Så brugte jeg selv noget fondantrest og pastafarve jeg havde i forvejen til at gøre de hjemmelavede kager fine og pynte dem med hendes huse og tekst. Selvom den første kage var for varm da fondanten kom på, så den revnede og der på den sidste kage manglede ordet ÅR fordi de var blevet spist af en lækkersulten storebror, så blev de faktisk ret fine. Rent økonomisk vil jeg klart anbefale at efterligne metoden. Det er rart hvis man ikke har råd til en dyr flot kage blot at bruge lidt ekstra penge på pynten og så selv lave det grundlæggende. Fødselsdagsbarnet bliver med garanti ligeså glad.

20140219-214945.jpgIngen smølfefest uden Smølfedrik. Det var utroligt populært især da børnehaven var på besøg. Og hvor nemt er det ikke lige at blande noget blå saftevand og kalde det for Smølfedrik? Det er de små detaljer der tæller, i hvert fald for mine drenge.

 

 

Besøg af børnehaven for første gang
Må indrømme jeg havde frygtet det lidt. Har aldrig haft dem hjemme før. Og i Olivers børnehave mente de ikke at de havde nok voksne til at ta hjem til hinanden. De larmede faktisk ikke særligt meget. Det larmer mere når Oliver har 4 6 årige venner på besøg (hvilket nok egentlig siger mere om de store drenge end om børnehaven hehe). Der var børn og legetøj over alt herhjemme, men de var vildt gode til at ryde hurtigt og pænt op da de fik besked på det. Jeg havde i hvert fald forventet noget mere oprydning til mig end der var tilbage. Der var meget få konflikter og det var nok også mest fordi de til sidst var begyndt at blive lidt trætte og trængte til at komme tilbage til børnehaven. Elias måtte også lige tage en middagslur da de var gået. Må samtidig indrømme at vi nok ikke havde klaret det i samme stil uden de tre seje pædagoger. Det skriver jeg ikke bare fordi jeg ved at mindst én pædagog fra børnehaven sikkert læser med hehe. Men de har altså bare et tag på de unger som jeg ikke er sikker på jeg selv ville kunne have gjort med samme stil og overskud. Jeg blev simpelthen nødt til at tage et billede af vores lille entré. Om ikke andet til at minde mig selv om synet når jeg normalt synes at mine egne to drenge har overtøj nok til en hel børnehave 😉

20140219-215207.jpg

Dele slik ud til vennerne

Om eftermiddagen skulle Elias til dans sammen med hans veninde Ella. Der skulle selvfølgelig også deles ud i dagens anledning. For at blive i smølfe-temaet delte han smølfe-vingummier ud til alle de andre på holdet. De andre på holdet var vilde med dem. Personligt synes jeg de er ekstremt søde og ulækre i smagen.  20140219-213648.jpg

Fødselsdagstøjet

Elias havde alle tre dage sin super seje bluse fra Danefæ på. Den har jeg skrevet meget mere om lige her 20140131-222343.jpg

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


2 comments

Skriv et svar