Fantastiske gode børnebøger

    
Vi er en familie med rigtig mange børnebøger. Vi elsker alle fire at læse bøger og jeg nyder virkelig at begge drenge har taget det til sig med at læse/kigge i bøger. Det er for mig en rigtig sund og vigtig interesse.

Fordi vi har så mange bøger, så har vi også mange favoritter. Nogle er primært Oliver der læser, andre er dem begge. Jeg har med vilje ikke nævnt Bennys badekar, muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet en lort på dens hoved, Astrid Lindgren, Ole Lund kirkegård osv, da jeg tænker de fleste allerede kender til dem. Men selvfølgelig er de også blandt vores favoritter. 

  
Villads fra Valby er uden tvivl nogle af de bøger der bliver læst flest gange herhjemme. Vi har dem alle sammen (den sidste nåede bare ikke med på billedet) og der er ikke nogle som ikke bliver læst. Alle Villads bøger har lige høj status. De kan købes lige her. 

Manu Sareen er også en virkelig god børnebogsforfatter. Hans serie med de klassiske eventyr der lige får et mere moderne ghettopift er super underholdende. Også for de voksne. Vi har Gangsterens ny klæder, klods Hassan (som er min farvorit) og Hvad fætter gør er altid det rigtige. De kan virkelig også anbefales. Find dem her.

Peter puslespil er en bog som var stor favorit da begge drenge var små. Den sætter fokus på kroppens dele og indeholder nogle små rim. Drengene er egentlig for store til den nu, men fordi de var så glade for den som små, så har den noget aflektionsværdig. Så vi har lidt svært ved at lade den gå videre endnu. Sådan er det generelt med flere bøger. Vi har f.eks også en del Lotte bøger. Men fordi Oliver nu kan læse selv, så har de nemme bøger fået nyt liv i form af læs selv bøger. Så de bruges stadig meget. 

Desuden bør alle bøger fra Ramasjang være i en samling. Vi har mange, så Hr skæg bogen må repræsentere dem alle. Vi har en del Hr. Skæg bøger og desuden Rosa fra rouladegade og store nørd. Virkelig gode bøger alle sammen. 

Jakob Martin strid har lavet Mustafas kiosk, min mormors gebis og mange andre. Det er bøger med rim og remser og rigtige seje tegninger. Drengene elsker at kigge i dem. De kan gruelig også anbefales. 

Det gule hus er en bog som Oliver læste meget da han gik i sprogskole. Han var så glad for den at vi købte den hjem til også. Det er en stor bog, som når man åbner den, finder seks (mener jeg) små historier. Den er stadig populær herhjemme.    

Bøger til de ældre børn

Man kan på flere områder mærke at Oliver er ved at blive ældre. Der skal noget mere spænding i bøgerne og interessen for bøger med færre billeder og mere tekst er så småt begyndt at komme. De klassiske Søren og Mette bøger holder stadig. Det var dem han brugte da han lige havde knækket læsekoden og han nyder stadig at læse dem. Det er ikke alle af disse her bøger han kan læse selv endnu. Men han er godt på vej. Karmaboy er vores nye Chrush. En rigtig god bog til tweens som er fyldt med underholdning. Antboy serien er også rigtig god til de ældre drenge, som har brug for noget mere spændning. 

  
Bøger vi ønsker os

Selvom vores lille bibliotek allerede er godt fyldt, så er der stadig bøger på ønskelisten.

   

 Rødhætte og Mohammed, og Muhammed og Grete er især musthave, når nu drengene allerede er så glade for den “serie”. Ramasjang mysteriet er især et must for Elias der elsker Kristian rigtig meget. 

Du blev til ved et knald, opfør dig ordentlig og de tre bukkebruse i badeland er bøger som vi ikke har læst endnu, men de har fået så fine anmeldeser rundt omkring, så en dag skal de hjem til vores samling. 

Iqbal bøgerne er også fra Manu Sareen og et hit. Vi har lånt en bog engang og hele serien er et must til især Olivers samling af bøger. Den kommer desuden som film til jul. 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar