Et farvel til børnehaven og klar til førskole

Nu er det officielt. Jeg har ikke længere nogle børnehave børn. Fra nu af skal der kun afleveres børn i skolen. Det er underligt. Med barn nummer to der forlader børnehaven, burde det vel egentlig ikke være så svært for forældrene med dette her skift. Det er jo ikke første gang. Men situationen er helt anderledes end da storebror skulle starte i førskole. Først og fremmest fordi at vi havde en virkelig dårlig kemi med den børnehave. Ikke med alle, men med de pædagoger som var tilknyttet Oliver. Det fungerede overhovedet ikke. Det sidste år i hans børnehave kom jeg næsten aldrig for at aflevere eller hente, for jeg synes det var direkte ubehageligt at være en del af. Den eneste grund til at vi ikke flyttede ham, var fordi han havde det rigtig godt i den børnehave. Han vidste ikke noget om vores issues med pædagogerne og lederen, for ham var alt som det nu skulle være. Hvis vi flyttede ham ville det ikke være for hans egen skyld, så det så vi ingen grund til.

Men denne gang hvor det er Elias der skal sige farvel til børnehaven er det noget helt andet. Det er en helt anden institutition og vi har aldrig haft en finger at sætte derpå. Han har gået der siden vuggestuen og det er svært at skulle slippe så søde pædagoger der virkelig har taget godt om børnene. Det er sjovt som tingene ser ud. Olivers børnehave er kendt for at være en af de bedste i byen og det var bare slet ikke noget hit for os. Elias børnehave var dengang han startede i vuggestue, kendt for at være virkelig dårlig. Vi valgte alligevel at skrive ham op og danne vores eget indtryk. Og det har vi ALDRIG fortrudt. Det gør det ikke nemmere at skulle sige farvel.

 

Billede er lånt med tilladelse af henkogt hverdag.dk som desuden er et follow værdigt. tryk på billedet for at komme direkte til hendes blog.

Men altså førskole.. Det er altså lidt vildt. Det var stort at sende Oliver afsted i skole fordi han var den første. Men det overrasker mig at det føles lige så stort at sende Elias afsted. Det er sidste gang vi kommer til at opleve en første skoledag. Sådan allerførste skoledag. Jeg er fyldt af glæde og rigtig mange bekymringer. Måske min hukommelse bare svigter, men jeg husker det som en del nemmere at sende Oliver afsted i førskole. Han går på min gamle skole og i min gamle SFO. Det var trygge rammer som jeg kender i søvne og selv billederne på væggene har ikke ændret sig siden jeg selv malede dem med min årgang, tilbage i 3. Klasse. Intet er forandret udadtil, en del er selvfølgelig forandret når man kigger på personale, undervisningsmetoder osv. Der er jo trods alt gået 20 år.

Elias skal ikke gå på samme skole. Eller det vil sige det skulle han, men så fik byrådet en hjerneblødning og besluttede at slå samtlige af kommunens skoler sammen til 6 skoledistrikter. I vores distrikt er det kun to skoler der skal slåes sammen. Med en indskoling på den ene skole og en udskoling på den anden. Indskolingen bliver derfor på naboskolen, som sikkert er en helt fint skole. Den har bare ikke samme muligheder som vores nuværende skole har. Og Sfo’ens lokaler er heller ikke ligefrem nogle man klapper i hænderne af, sammenlignet med hvad vi er vant til. Så for første gang er vi pludselig på delvist udebane. Beliggenheden er desuden meget mere trafikeret og jeg skal overskride en del grænser for at være klar til at Oliver selv kan cykle frem og tilbage fra skole, som han jo ellers gør nu. Det er udfordringer som lige skal sluges og helst uden børnene mærker det.  Elias starter derfor allerede i dette skoleår på den nye skole, fordi førskolen starter her i april. Lige som man havde glædet sig til at skulle hente børn ét sted (det har vi aldrig prøvet før), så må det lige vente til august.


Elias føler sig helt klar til at starte i skole. Han har dog ikke været helt klar til at sige farvel til børnehaven. Jeg har kunne mærke på ham det gør lidt ondt, med tanken om ikke at skulle gå der mere. Så jeg er spændt på om det kommer en reaktion på det, eller om han bare falder helt ind i livet med vennerne i førskolen og Sfo’en. Han har i den sidste uge reageret lidt. Han har i hvert fald i flere dage klaget over hovedpine, når han kom hjem fra børnehave. I går gik han i seng markant tidligere end han plejer, ting han aldrig plejer. Så det tror jeg er en form for reaktion. Han fik den fineste sidste dag i børnehaven, med diskofest og dimension. Det blev delt studenterhuer ud til børnene og sagt farvel til dem alle. Jeg tror ikke han kunne ønske sig en bedre afslutning. Han græd ikke, men til de sidste farvel pressede tårende på. Selvom han valgte at holde dem tilbage.  Imorgen starter første dag i førskolen og jeg tror faktisk jeg er en del mere nervøs end han er. 🙂

Er der mon andre hvis børn skal starte i førskole blandt mine læsere?

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


One comment

Skriv et svar