En træningsmetode jeg kan overskue, Yay


Når man har en depression kan selv de mest ligegyldige ting være virkelig svære at overskue. Så at finde en motionsform som jeg kan overskue, imens jeg kæmper med depression har været en kamp i sig selv. Jeg elsker at danse. Jeg har danset siden jeg var helt lille, men efter jeg har fået børn har jeg slet slet ikke prioriteret det. Hvilket jeg nogle gange ærger mig lidt over. For jeg savner det. Desværre er der bare nogle hindringer der gør at jeg ikke “bare” melder mig til et hold igen. Blandt andet kontakt med fremmede mennesker, som min angst med det samme sætter sirener igang og bygger en stor mur, der hurtigt skubber mig tilbage igen. Der ud over  de 500 undskyldninger som mit selvværd kastet ned i hovedet på mig. Som at jeg ikke længere er i god nok form til at kunne følge med og at jeg vil være hende den tykke pige på holdet. For at nævne nogle få. 
Jeg har desuden også forsøgt mig med cirkeltrænning i et af de der Loopcentre. Jeg har egentlig for mange år siden besluttet mig at fitnesscentre er noget der giver mig kvalme og om muligt endnu dårligere selvværd. Men lige dette her koncept vil jeg rent faktisk gerne anbefale. Man træner i kort tid på hver maskine, indtil en klokke ringer. Så rykker man videre til næste osv. 24 minutter senere er du færdig med træning. Og typerne der går der alt lige fra Olga og Børge på 80 år til børn. Der er ikke så mange stik-mig-armen-med-noget-lækkert typer. Og heller ikke helt så mange kvinder med perfekt udseende der køre din selvtillid ned på et minus. Der er plads til alle. De eneste forhindringer jeg havde, var hvis der var for mange mennesker, så gik min angst amok. Og på dårlige dage var det hammersvært at komme afsted. Men ellers var jeg virkelig glad for det. Den eneste grund til at jeg meldte mig ud, var fordi vi blev nødt til at skære lidt i vores udgifter. Øv.. 

Før i tiden var jeg faktisk også rigtig glad for at løbe. Men det er mega belastende for min krop. Derfor har jeg flere gange forsøgt at lægge faste gåture ind i min kalender. Nogle små og andre lidt større. Det har fungeret nogle gange. Jeg forsøger at gå i et tempo hvor pulsen kommer lidt op. Og det giver en fed effekt når jeg er færdig. Men (måske) fordi jeg er tidligere løber, så får jeg ikke helt samme kick af en gåtur, som jeg plejede at få af en løbetur. Det er som om det ikke helt er nok for mig. Men som nogle af jer måske har fuldt med på Snapchat (jeg hedder camilzh) eller på instagram stories (@camilla_drengestreger), så kan det hjælpe med en Powerwalk de dage hvor min depression fylder rigtig meget.. 

Og nu til sagen 

Men den motion som rent faktisk har fået mig til at skrive dette blogindlæg er et projekt der er lavet af Szhirley og Camilla Malmberg. På Szhirleys blog finder du #Fra baby til babe, som ud over nogle blogindlæg også er forskellige træningsvideoer med øvelser som er virkelig gode og nemme at lave derhjemme. De havde kun udgivet den første video og jeg var allerede fan. Der er 4 meget simple øvelser som kun tager sammenlagt 5 minutter. DET er sku da lige til at overskue. Øvelserne kræver ikke mere plads end du kan lave dem i hjemmet. Du kan endda lave dem i smug på badeværelset hvis du vil. Og har du brug for lidt ekstra så kan man snildt køre filmen en gang eller to mere. I like it. Jeg forventer selvfølgelig ikke et kæmpe vægttab eller lignende ved kun at træne 5-10 minutter om dagen, men denne her form for træning, var seriøst det jeg havde brug for, for at komme igang og kickstarte mit vægttab. Jeg har desuden fundet denne her 3 dages kostplan, som skal være med til at kickstarte det hele. 3 dages kostplan og 5 minutters træning lyder af meget lidt, jeg ved det. Men det er så langt nede i niveau som det overhovedet har været muligt, samtidig med at der sker noget. Jeg har med min depression brug for at forløbet går så langsomt her, så jeg føler at jeg kan følge med og mit hoved ikke pludselig går ind og afbryder det hele igen. Det skal være så realistisk som muligt for mig, netop fordi jeg samtidig skal kæmpe imod en depression. Jeg ved desværre ikke rigtig hvad jeg kan sammenligne mit abejde imod min depression med, til jer der ikke kender til det. Kan kun sige at det er sindssygt udmattende at skulle arbejde så meget med sig selv på så intensiv en måde, som jeg gør i den behandling jeg er i lige nu. Efter 3 timers samtale er jeg helt færdig, selv dagen efter. Ens hjerne føles seriøst som en ballon der konstant får pustet luft ind i sig, men aldrig vil springe. Det er hårdt. 

Anyway, i dag har jeg tager hul på min første træning. Der gik rigtig godt. Det var hårdt men  tilpas. Oliver joinede mig og selv han pustede. Han er ellers i temmelig god form, men det er nok det der er så fedt ved de her film. At man uanset fysik, helt automatisk tilpasser sig træningen så den passer til hvor meget kan man presse sig selv. Senere gik begge drenge igang med træningen og har allerede plaget om at de gerne vil være med når jeg skal træne igen i morgen. 6 og 9 år gammel. Elias var dog lidt nervøs for at jeg skulle tabe mig. Det har han ikke lyst til, fordi han synes jeg var smuk som jeg er. Så blev man lige rørt.. Hvem har dog opdraget ham så godt?  Det er fedt at de gider være med. Og faktisk også lidt sjovere når ungerne er med, frem for hvis jeg bare stod der selv. Er sikker på Elias i sidste ende vil tilgive mig, selvom jeg går imod hans ønske. <3

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar