En lille Update efter vi droppede vores tvpakke til fordel for streamingstjenester, plus test af Apple tv 4 generation

Dengang jeg skrev her på bloggen, at vi har droppet den traditionelle tvpakke, kom der overraskende mange sidevisninger og en del kommentare på facebook. Flere af jer ønskede at jeg skulle følge op på det senere, og det fik jeg aldrig rigtig gjordt. Nu har vi fået den løsning som hele tiden har været planen, nemlig et Apple tv i huset. Det var målet at vi skulle streame igennem Apple tv, da det for os virker som den bedste og nemmeste løsning. Gik du glip af indlægget kan du læse det lige her.


For lige at følge op på det med opsigelse af tvpakken. 

Selvom jeg skrev at det var grænseoverskridende, ude fra vores komfortzone og blot en testperiode, så gik der virkelig ikke mange dage før at vi overhovedet ikke kunne forestille os at gå tilbage til det traditionelle tv. Vi er så glade for vores løsning med streamingstjenester og det var faktisk først da julekalendere startede at vi tilmeldte os de sidste streamingstjenester. I det hele taget har jeg virkelig nydt hele den afslappede måde vi har set julekalender på i år. Drengene kommer som regel i seng i mellem klokken 19 og 20, hvilket gør perioden med julekalender i tv, en smule småstressende periode. I år har det virkelig været helt anderledes. Det har været rart at drengene kan se julekalender når det passer ind i vores tidsplan og drengene har kunne komme i seng i ordentlig tid. Af samme grund har vi heller ikke været “ofre” for håndboldkamp osv, som rykker julekalenderen til endnu senere. Jeg er virkelig glad for vores løsning. Det virker dybt godnat at skifte tilbage til almindelig tvpakke igen. De første par måneder streamede vi igennem vores PlayStation, og det fungerede fint. Vores strømregning steg ikke som jeg havde frygtet, faktisk faldt den, men det må have nogle andre faktore der spillede ind. Pointen er at strømregningen blev ikke højere af den grund. Nu streamer vi igennem Apple tv 4 generation og det er ren luksus. Vores tvvaner har faktisk også ændret sig. Det som nogle af jer læsere også kom ind på, er at når man streamer, så er man tvunget til at beslutte sig for hvad man skal se. Man kan ikke bare zappe rundt og falde ind i et tilfældigt program. Eller bare lade tv’et kører på en tilfældig kanal om baggrundsstøj. Men det synes jeg faktisk kun er rart og jeg kan mærke at det også gør at tv’et ikke er lige så meget tændt mere som det har været. Også selvom jeg ikke synes vi havde det vanvittig meget tændt før i tiden.

Test af Apple tv 64 GB, 4 generation 

Min skønne lillebror har givet min kæreste et Appletv i kombineret jule og fødselsdagsgave. Det var helt vildt sødt af ham og det er dæleme svært at toppe en gave som denne. Vi har nu haft den i lige knap en måned og da det nye Apple tv stadig er forholdsvis nyt på markedet vil jeg lige dele vores “test” af denne.

Personligt er jeg skabs-gadget-nørd og stor fan af Apple. Det fungere bare som det skal og når man først har sat sig lidt ind i tingene er det super enkelt at bruge. Det samme gælder deres Apple tv 4. Generation. Man kan nemt og hurtigt hente apps i AppStore. Ikke kun til streaming, men også til musik, billeder og spil. Spillende fungere lidt a la Wii konsollen, hvor du bruger fjernbetjeningen til at styre. Det er da meget sjovt, men det er ikke her vi har lagt vores energi så meget, ikke engang drengene. Måske fordi vi allerede er mættet af dette da vi både har en wii og en PlayStation til formålet. Og så er udvalget af spil ikke det mest fangende lige pt.

Tilgengæld bruger vi rigtig meget de forskellige streamingstjenester, primært DR, TV2 play, viaplay og netflix. Viaplay fungere helt fint sådan ca hver anden gang. Deres undertekster har tendens til ikke at fungere og af grunde jeg ikke helt forstår, så er deres udvalg af programmer større på PlayStation end på Appletv. Det er klart en ommer fra Viaplays side, men de andre streamingstjenester er der ikke en finger at sætte på.

Vi er desuden også begyndt at udnytte iTunes eget filmarkiv, både til leje og til køb. Det fungere bare som det skal. Det er nemt at finde alle de nyeste film og du kan endda forudbestille film som stadig går i biografen. Jeg er totalt hooked på at skifte alle vores DVD-film ud med denne løsning, men det er jeg åbentbart ene om herhjemme. Så indtil videre må jeg starte med min egen dvd-samling. Jeg savner dog muligheden for at kunne trykke mig ind på en komplet liste med alle film der er i deres sortiment og så kan jeg ikke finde en eneste serie på iTunes. Så er det godt jeg kan få mit seriebehov dækket på Netflix i stedet.

Fjernbetjeningen har fået et nyt design og har nu en touchoverflade og enkelte knapper. Det vænner man sig lynhurtigt til og ungerne fangede metoden med det samme. Man kan justerer lydstyrken på tv’et med fjernbetjeningen og den bruges den tidligere nævnt også hvis man skal spille spil. Når man skal skrive i feks et søgefelt, så kommer der en pop up på iPhone og iPad, så man nemmere kan skrive teksten der..

Alt i alt er jeg temmelig begejstret for Apples nyeste Tvbox og kan i den grad anbefale den.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


4 comments

  1. Jeanette Henriksen says:

    Vi har også talt om det flere gange her, men har ikke haft råd til at købe nyt tv endnu.. Mine tanker går dog på om det kan betale sig at gå helt over til streaming.. man køber jo hurtig 3-4 streamning tjenester og det koster jo også lidt..

    Knus Jeanette

  2. mikkelkk78ikkel says:

    Hvor var det sjovt at læse. Vi har netop været igennem same process hjemme hos os. Vi dropped tv-pakken for ca. 4-5 måneder siden og bruger pt. kun streaming tjenesterne Netflix, DR.TV, og Viaplay. Med 2 voksne og 3 børn (7,6 og 1 år) så havde jeg ikke regnet med at det ville gå så smertefrit – men vi savner slet ikke tv-pakken 🙂
    Så til alle dem der overvejer denne vej kan jeg kun sige GO!

Skriv et svar