Du kommer aldrig nogensinde til at tabe dig igen…

…Sådan svarede min læge da jeg stolt fortalte hende at jeg nu har været igang med vægttab i flere måneder og at jeg overordnet set faktisk synes det går ret godt. Vi har aldrig haft den bedste kemi min læge og jeg. Vi klikker bare slet ikke sammen. Men én ting må man give hende. Hun pakker ikke tingene ind og siger direkte hvad hun mener. Hun har før givet mig de her “inspirerende” taler. Da jeg havde haft depression i et års tid, mente hun den eneste løsning var førtidspension. At jeg i starten af mine 20ére bare ville give op på mit liv og mine drømme. I stedet droppede jeg ud af kontanthjælp og startede på handelsskolen. Det er den bedste beslutning jeg har taget længe og jeg gennemførte med rigtig gode karaktere. Jeg fik bevist både overfor mig selv og over for min læge at jeg ikke er en man bare skal opgive. Jeg er en fighter, men jeg gør tingene på min egen måde. Og ja nogen gange har jeg altså brug for lidt hjælp til at nå målet.


Nu mener min læge så, at jeg skal opgive alt håb om nogensinde at tabe mig igen. Ærligt så vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle svare tilbage til det. For på den ene side, så har jeg jo godt læst forskellige artikler omkring, hvordan det nærmest er umuligt at tabe sig, når man lider af stress og depression. Men samtidig er der bare noget i mig der siger ´fandme nej, det skal de kloge hoveder satme ikke bestemme´. Jeg er godt klar over at det kommer rigtig lang tid, før jeg når mit mål. Det går rigtig langsomt med at tabe kilo og endnu langsommere med min fedtprocent. Men så længe jeg gør noget for at ændre det. Så længe jeg selv tror på at det kan lykkedes, så skal jeg nok nå det. Desuden kan det vel heller ikke ligefrem være sundt at bare opgive den sunde livsstil, fordi man aldrig taber sig. Altså, det gør jo bare tingene dobbelt så slemt. Jeg synes det er en underlig holdning at have som læge, at jeg bare skal opgive det hele.

Jeg har brug for håbet og mine drømme. Måske har min læge ret, det vil tiden jo vise. Men uanset hvad, så har jeg brug for håbet og drømmene. Det er det der giver mig gejsten til at kæmpe videre. Hvis jeg bare opgiver det hele og sætter mig ned, hvad skal jeg så? Jeg kan ikke sidde og have ondt af mig selv hver dag (dermed ikke sagt at jeg ikke har de dage, for det har jeg bestemt også), og bare lade livet glide forbi mig. Jeg vil være en del af mit eget liv og ikke kun et sørgeligt publikum til livet. Ved ikke om det giver mening? Jeg kæmper videre, med håbet og drømmen om at jeg en dag kan vise jer her på bloggen, at det rent faktisk er lykkedes. Og ved i hvad? Selv hvis det ikke lykkedes, så synes jeg stadig det har været kampen værd. For i det mindste har jeg så forsøgt at ændre på tingene. 


Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


2 comments

  1. Jeanette Henriksen says:

    Jeg synes virkelig det er tarveligt at din læge. Jeg er godt klar over at det er svært når man har psykiske lidelser, men det hjælper da slet ikke hvis du gir op. Ens læge burde da virkelig bakke en op og støtte.. også når det er extra svært.. Hvor ville du ikke ende hvis du bare lod stå til….

    Du er mega sej og bliv ved med at holde fast i dine sejre og dine drømme..

    Knus <3

Skriv et svar