Dømmer du?

Idag var jeg til et hyggeligt møde med terminsgruppen. Der fortalte en skøn ung alenemor om hendes problemer med vs. om hvordan hun føler sig stemplet og at hun opdagede, at der i de papirer vs har sendt til sundhedsplejersken står at hun ikke magter sit barn.  Hvilket hun blev ulykkelig over at læse da det ikke er hendes holdning.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er sandt eller falsk,  men er vi lidt hurtige til at dømme andre?  ja hun har tidligere haft nogle problemer som hun har været åben om, men gør det automatisk en til dårlig mor?  Og tør man overhovedet dele noget med pædagog / læge / sundhedsplejerske mm.  Hvis man risikere dette?

Selv har jeg været offer for min del af ung mor fordommene….

Jeg var 19 år da jeg blev gravid med min datter.  Blev gravid efter lidt over et års ægteskab (Jep gift som 18 årig!  Det giver også grimme kommentarer)

Alligevel var kommentarer som: er du stadig sammen med faderen, obligatoriske! Og det nærmest forundrede udtryk folk fik da jeg svarede ja blev standard.

Det værste var nok da min venindes mor spurgte om jeg vidste hvem faderen var!?! Øhh ja, hmmm regner da med at det er min mand 😛

Selv jordemoderen satte ved første besøg spørgsmålstegn ved hvorfor vi havde samme efternavn.  Og ja ved godt at man er ekstra følsom som gravid og ikke altid kan tåle så meget,  men det ødelagde en stor del af graviditeten og min start som mor. Det blev faktisk så galt med folks blikke og stikpiller at jeg begyndte at misunde min mand for at han kunne gå rundt i det offentlige uden en stor mave.  Begynde fødselsdepration?  Jeps :/

Det blev så slemt at jeg slet ikke nød graviditeten på samme måde som anden gang jeg var gravid.  Og ja kald mig bare overfølsom eller hvad i vil men det er hårdt at skulle høre negative kommentarer om det der er det bedste der er sket en!

Det stoppede desværre ikke ved fødslen. Selv i vs måtte vi høre på lidt af hvert.  Husker specielt en episode hvor en pædagog kom hen til mig og sagde at jeg ikke kunne være bekendt at sende min søn møg beskidt i vs med hullet tøj og alt muligt. Jeg kunne så svarer at det ikke var mit barn men at min DATTER sad og legede med bolde i hjørnet.

Det blev starten på et stor forbrug af mærkevarer tøj. Ikke fordi jeg mener at børns tøj reflekterer ens forældre evner,  men fordi at de ihvertfald ikke skulle have det på mig! (det var langt fra den eneste uheldige episode i vs)  selvfølgelig skal man ikke gå op i hvad andre mener om en, men som måske lidt usikker første gangs mor kan det være svært.

Nu kom det til at handle meget om ung mor fordomme,  men har i selv oplevet at blive ramt af fordomme?  Eller tør i fortælle om nogle fordomme i har / har haft?

I skal ikke snydes for et billede af prinsessen som nyfødt 😀

IMG_20150201_195853

 

 

Christine Matz

Christine er mor til 2 skønne børn og gæsteblogger hos Drengestreger. Du kan desuden følge hende på instagram, hvor hun har lækre giveaways og skønne billede @christinematzdk

More Posts


2 comments

  1. Jelena says:

    Så godt et indlæg. Der var nogle nye ting imellem – så spændende at lære dig bedre at kende 🙂

    Fordomme er der desværre masser af, især iblandt mødre. En masse antagelser om hvorfor man gør dit eller dat med sit barn. Det er hurtigere at dømme end at spørge, desværre 🙁

    Den episode, som jeg husker bedst var, da en fremmed dame sagde til mig, at jeg skulle lægge min baby i barnevognen, når jeg bar ham i armene, ‘for han var tydeligvis træt’. Så gik hun videre, uden at vente på et svar. Hvad hun ikke vidste var, at baby hadede barnevognen og var blevet taget op, fordi han bedst kunne falde til ro hos mig.

    Det ville have taget hende et minut at spørge, om hun kunne hjælpe. Så ville jeg have forklaret sagen, og hun kunne måske have hjulpet med at tage den tomme barnevogn for mig. I stedet valgte hun at fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, uden at vide noget som helst om mig og min baby – og hjalp ingen ud over sig selv. Trist.

    • Christine Matz says:

      Sødeste du, det er da også en mærkelig opførelse! Når man er gravid er det åbenbart alles ret at de må røre maven og når vidunderet er kommet ud har folk heller intet filter. Som om der ikke er nok bekymringer med en lille en….

Skriv et svar