Det der med Juleting i oktober

Altså det er jo ingen hemmelighed at jeg eeelsker julen. Som i virkelig elsker den. Elsker stemningen, hyggen ved at købe masser af gaver til andre, den evige klichéfyldte julemusik og mest af alt de mange timer man har sammen med familien juleaften. Det er faktisk det jeg bedst kan lide ved julen. Når vi alle er samlet og der ikke er nogen der bliver nødt til at skulle afsted tidligt på grund af arbejde og (næsten) hele familien er samlet og klar på at der bare skal hygges. Juleaften er bare noget andet end fødselsdage og andre familiebegivenheder. Det er ligesom mere afslappet og alle er på hver deres måde i centrum. Nogle er i køkkenet (ofte de samme som alle de andre år), nogle ser Disneys juleshow og nogle hyggesnakker bare med noget gløgg. Det gør ikke noget at man er fordelt i flere forskellige rum, for der skabes alligevel et sammenhold og en stemning som kun findes frem juleaften.

Stod det til mig alene, så lejede hele familien et hus et sted i Sverige eller Norge, hvor man er garanteret sne i knæhøjde, hvor vi a la de amerikanske film, boede i dagene op til jul. Hele familien på tværs af generationer, samlet under et tag. Mega kliché, men gal jeg synes det kunne være hyggeligt. Vi skulle ikke lave andet end at gå ture, lege i sne, drikke masser af varm kakao, fælde vores eget juletræ, fylde hele huset med en masse grimt julepynt og jeg ved at drengene ville sørge for at der blev spillet masser af brætspil også. Okay jeg har måske opbrugt min kvote af julefilm, men det kunne altså være super hyggeligt.

Tilbage til virkeligheden hvor der går knap så meget netflix i den. Jeg er kommet i julehumør. Jeg er en af de få der jubler som et barn når butikkerne begynder at pynte op til jul. Oktober er ikke et sekund for tidligt for mig. Og det viser sig at Elias er begyndt at dele min begejstring. Før i tiden var jeg ret alene herhjemme og at juble over juleting og at Bilka endelig har sat de der obligatoriske grimme nisser frem (som vi selvfølgelig ejer en af, og den vil bare ikke gå i stykker uanset hvor meget jeg kaster rundt med den). Men nu er vi delt op i to lige store hold. Elias og mig på juleholdet og den anden halvdel af familien der er ved at kaste op bare ved tanken. Jeg har købt de første 2 julegaver (så mangler jeg kun 30 endnu) og Elias har brugt sine egne penge på en Ramasjang julekalender (for så mente han at jeg kan give ham den julekalender fra Brio, som er dyrere, skide smart er han).

Jeg er af den teori at vi altså har det meget sjovere på vores side. Hellere gå rundt og glæde sig over at julen er på vej, frem for at skulle gå og være små negativ de næste 5 uger, fordi ‘det er alt for tidligt’. Idag gik Elias og jeg all ind med Pyrusmusik for fuld drøn (undskyld nabo), pebbernødder og den mest kunstige færdiglavet risalamande vi kunne finde i Rema. Og det var mega hyggeligt. Han fandt samtlige dvd’er med julekalenderne frem og lagde dem i rækkefølge, efter hvilken vi skal se først. Imens kæmpede Han en hård kamp om at få sin far til at finde julepynten frem. En kamp han tabte, men som han har planer om at tage op igen i løbet af weekenden. Vores julepynt er pakket så meget af vejen at jeg ikke kan hive det frem alene, så lige der har kæresten magten for tidspunkt af oppyntningen. Det er nok meget godt alligevel.

Så kære julepessimist. Kom over til os, vi har det meget sjovere 😉

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


This entry was posted in Juletid.

One comment

Skriv et svar