Derfor lægger jeg billeder af mine børn på nettet

Debatten kommer op igen hele tiden. De forfærdelige mennesker der deler alt for meget af deres børn på nettet. Hver gang bliver jeg en smule provokeret. Selvfølgelig, jeg er jo blogger, det ville nok være lidt underligt hvis jeg ikke gjorde 😉

Jeg bliver provokeret fordi rigtig mange i denne her debat er så faens teknologiforskrækket. Det bedste er altid et total forbud af ting i stedet for lige at trække vejret. Men det kommer jeg tilbage til.


Derfor deler jeg billeder af mine børn online

Jeg deler fordi jeg er stolt af dem. De her to lækre drenge som er så stor en del af mig. Fordi jeg gerne vil vise dem frem og vise folk de her lækre unger. Jeg går ikke op i om mine facebookvenner synes jeg deler for meget af mine børn. Jeg deler når jeg er stolt af noget eller der er sket noget sjovt eller lign. Præcis ligesom folk uden børn deler deres branderter, festivalgture og scoringer. Det har kostet mig et par venner fra min facebook og sikkert også nogle der har skjult mig fra deres feed, men sådan er det jo. Det kan jeg ikke gå og have så ondt over. Jeg har omvendt jo også fjernet en del fra mit feed fordi de delte noget jeg ikke gad se på.

Her på bloggen kommer der også ind i mellem billeder af drengene. Det er for mig en naturlig del af min blog. Bloggen handler en lille smule om dem. Ikke så meget som på andre blogs, for det her er ikke en typisk dagbogblog som de fleste mommyblogs, men selvfølgelig bliver de vist frem når jeg synes det passer ind.

De er så store nu at de selv kan bestemme hvilke billeder jeg må lægge online. Elias har ikke rigtig en holdning til det endnu og siger altid ja. Men Oliver er så småt begyndt at gå op i hvad der kommer online af ham. Jeg har forsøgt at vise og forklare dem hvordan det her internet fungere og hvor mange mennesker der kigger med. Så de sådan nogenlunde har en idé om hvad det er de siger ja til. For mig er det vigtigt at sætte dem ind i de sociale medier tidligt, så de lære nogle normer inden de selv får en profil på et socialt medie. For i stedet for at sige fyha slemme voksne som deler billeder af sine børn. Så inddrag dem når de er klar til det. Hver gang jeg spørger dem om jeg må dele et billede, så bliver de mindet om at man spørger folk pænt, inden man deler et billede af folk. Og forhåbentlig er det noget de tager med sig videre. Det er i hvert fald min teori. Jeg synes også kun det er fint at Oliver allerede nu er lidt kritisk overfor hvad jeg må dele. Jeg håber rent faktisk at han bliver ved med det, når han selv får en profil på de sociale medier en dag.

Jeg tror ikke at løsningen er et total forbud. Det giver dem ikke redskaber til hvordan man bruger de sociale medier. For de kopiere stadig voksne selvom de er ved at være nogle store drenge. Og der er ofte et lille ansigt over min skulder når jeg er på instagram.

På min private profil og instagram sletter jeg løbende billeder af drengene efterhånden som de bliver ældre. Der er derfor ikke nogle babybilleder liggende af dem. For selvom jeg går ind for at man deler billeder af sine børn online, så tænker jeg selvfølgelig også over mobning osv. Jeg ved godt at selvom man sletter billeder, så forsvinder de aldrig helt fra nettet. Men samtidig er Google jo heller ikke interesseret i døde links, så jeg tror på det i hvert fald gør en lille forskel når jeg sletter dem igen. Måske det er en naiv tankegang, det må tiden jo vise.

Jeg giver også altid afslag på sponsoreret indlæg hvor de kræver at mine børns ansigt bliver vist. For jeg vil selv finde den bedste situation at tage billeder af mine børn på. Nogle gange viser jeg mine drenge frem i sponsoreret indlæg, men så er det noget jeg selv har valgt og ikke noget et firma har bestemt for mig.


Deler kun 1/3 af hvad jeg egentlig har lyst til

For at være ærlig så kunne jeg nemt lægge rigtig mange billeder op af dem begge hver dag. Og skrive meget mere om dem her på bloggen. Det kribler ofte i mine fingre og jeg skal til tider anstrenge mig for ikke at dele for meget. For selvom jeg indrager dem så meget jeg nu kan på deres niveau, så forsøger jeg også at se længere frem i tiden. Vil de synes det er fedt se sig selv blive fremstillet på denne her måde når de er ældre? Og lidt paranoid tænker jeg også at alt lige fra mobbere, kommende (eks)-kærester, kommende chefer osv jo vil kunne gå ind og se disse her ting omkring dem. Derfor holder jeg lidt igen nogle gange. Og selvfølgelig er der også tanken om at de forkerte mennesker, med dybt perverse og syge fantasier måske kigger med på min blog.

Det er min egen beslutning at være sådan halvt på ja siden og halvt på nej siden i denne debat. Jeg har absolut intet imod bloggere der deler nærmest alt om deres børn. En del af mig misunder dem lidt, for når man har lyst til at fortælle hele verden hvor dejlige ens guldklumper er (blogger eller ej), så kan det være en udfordring at holde fast i sine principper på disse punkter. Så kunne det være rart at bare være “lige glad”.

Kan i følge mig? Hvad er din holdning til at flashe sine børn online?

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar