Børnefødselsdag – Michael Jackson temafest

I hele det sidste skoleår har Michael Jackson været et stort hit blandt rigtig mange drenge på Olivers skole. Inklusiv hos Oliver. De går virkelig meget op i det. De sidste par år har vores børn fået lov til at vælge et tema til deres fødselsdage hvis de havde lyst. Og selvom Minecraft lige var kort inde og vende, så endte det altså med et Michael Jackson tema. Hvilket var en smule svært at finde inspiration til. Men jeg synes da vi kom frem til nogle ret fine detaljer. Vi havde lånt skolens kælder, som har et fedt diskolokale med alt hvad der høre der til. Det er perfekt til klassearrangementer osv.

Først skulle der jo laves indbydelser. Jeg købte nogle billige cdcovers i biltema og satte Olivers ansigt på et Michael Jackson coverfoto. Når man åbnede coveret kunne man læse alt hvad der plejer at stå i sådan en indbydelse. Oliver fik lov til at invitere hele klassen med denne gang. Hvilket resulterede i alle drengene undtagen to og kun fire piger kunne komme. Derudover var lillebror og lillebrors veninde også med. Sådan er jo når det er sommerferie. Men jeg synes der kom rigtig mange trods alt.


Borddækning

Jeg havde haft så meget fokus på andre ting til festen at bordet ikke blev prioriteret så højt. Set i bakspejlet ser det ret trist ud, men børn er heldigvis pænt ligeglade.. Jeg havde foldet servietter som var lavet til Michael Jacksons jakke i en musikvideo (thriller måske? Jeg er ikke helt inde i ham MJ). Det er sjovt som en lille detalje som servietter kan skabe god stemning og fjollede lege om tøj der er krympet i vask, blandt ungerne. 🙂 Men populære var de.

Dugene fik vi lov at låne af Elias børnehave, jeg prøvede at holde det nogenlunde i farverne rød og sort. Vi havde bare købt billig sodavand, så der lå sugerør i stedet for glas.


Maden er jo aldrig min stærke side. Så vi fik overtalt drengenes far til at lave en ordentlig røvfuld pølsehorn og pizzasnegle… Ikke så blærerøvsvenligt til en blog 🙂 men en sikker vinder blandt ungerne.


Kagerne var igen bare noget sukkerprint med billeder som Oliver selv havde valgt fra Google.  Det er så nemt og en sikker vinder hos fødselsdagsbarnet. 


Til snack var der flere forskellige ting.. Chips og popcorn, kanelsnegle og skumfiduser som også skulle forestille Michael Jacksons jakke fra en anden sang jeg heller ikke helt kan huske. Jeg havde lavet hjemmelavet rødt “glimmer” som hver skumfidus blev rullet i. De gule knapper er lavet med glasur. De der var fan af Michael Jackson kunne godt se hvad det skulle ligne. Så kan man jo dårligt nok forlange mere 🙂




Slikposerne havde jeg klippe klistret en Michael Jackson silhuet på, for at pifte den lidt op.


Aktiviteter

Vi havde faktisk ikke planlagt så meget i forhold til sidste år. Lokalerne indeholder allerede udover diskorum, poolbord, airhockey, ps4 rum, bordtennis osv. Men vi havde selvfølgelig det populære Pie Face spil med, som virkelig var et hit. Og så havde vi taget vores wii med, inklusiv Michael Jackson dansespil og der var fuldt booket til det spil hele aftenen. Der udover lavede vi stopdans og et diskoringspil med knæklys og nogle sodavandsflasker. Ellers underholdte de sig selv og der var knald på.


Gaver

Som altid var der masser af gaver fra både venner og familie.. Møgforkælet som altid 🙂


Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar