Børn og GTAspil høre på ingen måde sammen

Det har længe kriblet i mine fingre for at skrive dette indlæg. Men jeg har været i tvivl om hvordan det lige skulle gribes an. For jeg hader jo faktisk selv de der artikler der gerne vil bestemme hvordan vi skal opdrage vores børn. Der vil sikkert sidde nogle af jer derude og mene at det er helt godnat overhovedet at overveje at vise dette spil til sine børn. Hvor tabt bag en vogn kan man lige være.  Men jeg kan flere steder se en stigende tendens til at børn får lov til at spille GTA. Og endnu flere forældre som ingen anelser har hvad spillet egentlig går ud på. Derfor vil jeg gerne dele vores erfaringer med jer og den fejl jeg selv lavede. For ja det var sku en ommer fra min side.


For lige at pudse egen glorie først

Jeg var selv en af de forældre der gav min søn lov til at spille GTA. Så meget spillede han jo heller ikke PlayStation og tanken var sådan set udelukkende at han kunne køre ræs rundt i byen og gå rundt i hovedpersonens hus osv. Det var i mine øjne ret harmløst. Han havde ikke nogle våben (han kunne i hvert fald ikke finde ud af at få dem frem). Men som han blev ældre blev han jo også bedre. Flere af hans venner spiller også spillet og kunne pludselig tippe om hvordan man klarede missioner osv.

Jeg har altid gået meget op i hvad han spiller og hvad det handler om. For mig er det et led i at være forberedt på når han begynder med mobiltelefon og sociale medier osv. Jeg kan også sagtens finde på at være med til at spille. For det er mega hyggeligt at spille med eller imod sine børn i PlayStation spil osv. Derfor opdagede jeg hurtigt den udvikling som hans GTAspil havde taget. Og så var det altså knap så uskyldigt for min 7 årige dreng. Bevares der findes også vold når han spiller Legospil eller Disneyspil. Men det her spil er på et helt andet niveau. Og det er ikke noget der påvirker ham yderligere efter legospillet er slut. Så det er altså ikke fordi jeg er en af dem der er fuldstændig Modstander af vold i computerspil.

I GTA gør de meget ud af at det er realistisk og meget detaljeret. Jo længere du kommer i spillet jo værere synes jeg næsten det bliver. Mænd der stikker hinanden ned, halshugning, stoffer, prostitueret osv. Alt sammen rigtig detaljeret og bestemt ikke altid et syn der hører til i børnehøjde.


Virkelighed vs. Computerspil

Jeg har flere gange spurgt ind til Oliver, for at undersøge om han kan skelne i mellem de ting der sker i GTA og virkeligheden. Og der er heldigvis ingen tvivl om at han slet ikke kan se det realistiske i at disse ting kunne ske i virkeligheden. Hverken for ham eller andre mennesker. Så måske jeg ikke burde være bekymret. Men til gengæld kunne jeg se en markant forskel på den måde han leger rollespil, med nogle venner som også får lov til at spille GTA. Du ved som den klassiske leg krig. Hvor man bekæmper de onde. Den har udviklet sig ret meget når de her drenge leger. Nu er det pludselig sejt at være den onde og de her virkelig detaljeret scener fra GTAspillet bliver ofte gengivet. Og nej de ved måske ikke helt hvad meningen egentlig er der sker. Men når legende bliver så voldsomme, så ringer alarm klokkerne altså for mig. Bare kald mig pylremor 🙂 jeg tager glædeligt imod titlen. 🙂


Onde onde mor

Derfor har jeg været den onde mor og sagt nej til at spille GTA. Vi har gemt det væk fra de andre PS3 spil, så det ikke ligger og frister. Og drengenes far spiller det kun når begge drenge sover eller ikke er hjemme. For hvad nytter det at give forbud imod et spil, hvis de så bare ser med på sidelinjen i stedet. Jeg kan selvfølgelig ikke forhindre at Oliver spiller når han er hjemme hos venner. Jeg har fortalt de mødre, hvor jeg ved at han før har spillet det, at han ikke må spille det mere. Det har der været ret blandet reaktioner på. Men mere kan jeg ikke rigtig gøre.

Men jeg tænker at jeg faktisk ikke er helt gal på den, når min på daværende tidspunkt 7 årige søn, siger han godt kan forstå min beslutning. Den havde jeg altså ikke lige set komme. Han synes selvfølgelig jeg er mega uretfærdig, for ‘alle de andre må jo gerne’ og han lover at han bare kører rundt stille og roligt. Jeg har aftalt med ham at vi kan se på situationen igen når han er omkring 15 år. Og selvom han synes jeg er mega nederen, så virker han til at være okay med det. Jeg har sagt til ham som det er. At det var min fejl at vise ham spillet til at starte med og jeg ikke havde forudset hvor hurtigt han ville lære spillet at kende. Efter jeg har sagt det, har vi faktisk aldrig haft en længere diskution omkring spillet.

Alternativer

Når fristen så alligevel trænger på, har jeg spurgt Oliver hvorfor GTA er så sejt. Hver gang siger han fordi han kan køre frit rundt i byen og gå ind i huset. Vi har flere forskellige spil som vi så bruger som alternativ. Nærmest alle nyere Legospil giver adgang til at man frit kan køre rundt i en storby. Der kan man også skyde folk hvis behovet skulle opstå, forskellen er bare at skyder du nogle i et Legospil, kommer der en masse løse klodser rundt omkring i stedet for blod. Disney infinity spillene er også gode til dette behov. Her bliver folk til fint glitrende tryllestøv når de dør. Når han vil kører råddent og i seje biler, så har vi et gammelt need for speed spil som han kan spille. Der kan også komme politi efter en.

Når han gerne vil kunne gå rundt i sit hus, sidde i møbler osv, så har vi brugt the sims. Så hvor han før gik ind i huse eller på stranden for at skyde folk, så spiller han nu et spil hvor han opbygger en familie, tager på arbejde og passer på sit kæledyr. Det er en forskel der kan mærkes, også når han leger rolleleg. Selvfølgelig skal der være plads til vilde og voldsomme lege. Men når det handler om scener fra et GTA spil, så sætter jeg grænser.


Jeg skal selvfølgelig ikke diktatere hvad du giver dine børn lov til at spille. Og jeg skal bestemt ikke gøre mig klog på opdragelse. Men jeg håber at du måske vil revurdere om dit barn er klar til det spil? Og så vil jeg bare vise vores eksempel på, hvis skaden allerede sket, så kan man sagtens være den onde forældre og tage spillet retur igen. Det handler bare om måden man gør det på.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


12 comments

    • Camilla Maria Andersen says:

      God beslutning 🙂 det tror jeg ikke du fortryder.. Og tak fordi du har taget så åbent imod indlægget.. Jeg har dæleme fået lidt høvl her på den anden side, fra forældre der mener jeg er dybt hysterisk 🙂

  1. MilleSmille says:

    Min dreng er 8 1/2 år og vi har (heldigvis) ikke spillet herhjemme, men den 13-årige fætter har det. Og jeg har været den “onde” mor, der har valgt, at August ikke må være i falsters og onkels fællesrum, når fætteren spiller det. Vi er dog de eneste i familien, der er kritiske til spillet, hvilket undre vores dreng og uretfærdigheden bliver derhjemme større 😠😠😠

    • Camilla Maria Andersen says:

      Ja det er aldrig nemt i de her debatter. Og slet ikke når andre voksne ikke kan bakke op om problemet. Jeg har mødt forældre der synes jeg er overpylret, en curlingmor, you name it. Men helt ærligt så tror jeg ikke at disse forældre reelt er klar over hvad dette her spil indeholder. Hvor voldsomt det rent faktisk er. For man ser ofte andre spil som også indeholder en aldersgrænse på 18+, men som egentlig er uskyldige nok. Jeg tror det er derfor man tager aldersgrænsen med et gran salt. Det var i hvert fald min egen tanke tror jeg.

      Hvis nu Disney lavede en tegnefilm der handlede om mord, sex, stoffer osv, så ville disse her forældre jo garanteret starte en shitstorm. Men computerspil er åbenbart noget andet.

  2. Rene s Jørgensen says:

    Spil bliver også mere og mere realistiske en da jeg som 10 år gammel knækt spillede Doom og Juke Nukem 3D i 96-97.
    Og de spil var på samme hvis ik være en i dag med nøgne damer og død og ødelæggelse.
    Jeg var dog 3 år ældre en Oliver og det mere moden. Så kunne godt skelne hvad der var fiktivt og hvad var virkeligt. Kvaliteten var også en helt anden en nu bevars men der vsr blod og indvolde over alt.
    Det var sku mere uhyggeligt at have Anden Verdenskrig som tema uge de årgange.

    Men de spil vi spillede på Nintendo og Sega som 7 årige var slet ikke af den kaliber som GTA. Det var supermario sonnic og fodboldt spil.
    Så forstår godt dit valg pt.
    Og de alternertiver han har er også fine til hans alder.
    Men med alderen vil han også søge mere mod first person shoot spil og platform spil som GTA.
    Så se tiden an. Der sker meget på 3 år..

    Så er der også kommet et svar fra en mands side.
    Og jeg er ik hysterisk..

    • Camilla Maria Andersen says:

      Fantastisk med en mands synspunkt. Tak søde. Ja der kan ske meget på få år. Den eneste grund til at jeg satte en grænse på 15 år, var fordi han selv søgte et svar på hvornår han må spille det. Jeg har ikke noget imod at han spiller voldsspil på PlayStation. Men lige præcis GTA er alt for voldsomt. 🙂

  3. Kasper Thorsen says:

    Det jeg ikke forstår er at forældre køber spil til deres børn selvom der står med store tal på forsiden hvilken alder spillet henvender sig til. Tror det handler meget om at der findes mange som ikke sætter sig ind i de ting de køber til deres børn men istedet køber det børnene fortæller de ønsker sig. I tilfældet med GTA V er den pasende alder 18+. Ville aldrig selv købe et spil til min søn på 5 år hvis alderen på forsiden af spillet siger 18+.
    Syntes det er sørgeligt at mange ikke ser dette problem før det kommer op på deres facebook side….

    (Billede nr. 2 er ikke “GTA V” men spillet “Postal” som er langt være og bør ikke sammenlignes)

    • Camilla Maria Andersen says:

      Det tror jeg du har helt ret i. Herhjemme havde vi det fordi drengenes far spiller det. Jeg tror også mange slet ikke er klar over nogle af de ting som dukker op i spillet. Især hvis de ikke selv interessere sig for at spille computerspil.
      Tak for tippet med billede nr2. Det er straks slettet. 😉

  4. Rasmus Jürs says:

    Som Kasper siger så er det 100% en forældres opgave at sætte sig ind i de ting de giver deres poder.
    GTA er til voksne. Punktum. Der er alt for mange som ligestiller computer- og konsolspil med legetøj, og det er simpelthen forkert.

    • Camilla Maria Andersen says:

      Jeg mener også det er os forældre der har ansvaret. Lige præcis fordi der er så mange der ligestiller konsolspil med legetøj har jeg skrevet indlægget. For hvis du som voksen ikke selv er typen der spiller computerspil, så kan det også være begrænset hvor meget du går op i hvad dit barn spiler. Ganske enkelt på grund af uvidenhed. Folkene bag GTA har endda taget deres ansvar og meldt ud at spillet ikke er for børn. Så de har gjort deres mener jeg. Resten er op til forældrene

  5. Adam says:

    jeg er 16 år, og har spillet stort set alle GTA spil, jeg har kunne få fat i.
    Det har aldrig påvirket mig, på nogle måder.
    Der findes også mange andre spil, der er meget, meget, meget, meget værre end GTA. Som mange forældre glædeligt, lader deres børn spille. Men fordi GTA serien efterhånden er ved at være lang. Er spillet blevet mere populært, og derfor griber forældre kun ind, på det fordi de kender det. Alle andre spil der er værre kender de ikke, men er meget værre efter min mening. det nye Battlefield 1 spil, kan nævnes.

    mvh Adam Nielsen

    • Camilla Maria Andersen says:

      Undskyld mit sene svar og tusinde tak for din kommentar. Fantastisk at du giver input om at der også er andre spil man som forældre burde være opmærksom på. Jeg nævner kun GTA, fordi det kun var det spil min søn spillede som ikke var målrettet børn. Resten af hans spil er lego osv. Så det er ganske enkelt på grund af min uvidenhed at jeg ikke nævner andre spil. Det er da skønt at du aldrig har været påvirket af at spille GTA.. Børn er forskellige og nogle børn håndtere de scener der kan komme i GTA 5 på forskellige måder. Jeg frygter ikke at min søn ender som kriminel på grund af et spil. Slet ikke. Men jeg kunne se hvordan hans adfærd ændrede sig markant da han stoppede med at spille spillet. Han gik fra at have beskeder i kontaktbogen ugentligt til kun få gange på et helt skoleår. Så for nogle børn går det ind ig påvirker mere end man lige tror. Og det er blot det jeg vil gøre forældre opmærksomme på ved dette indlæg. Venlig hilsen Camilla

Skriv et svar