Børn, facebook og paradise hotel

Forleden læste jeg skønne Sandy fra Paradise hotel og hendes sure opstød til os forældre. Har du læst det?

Det handler i bund og grund om at hun får mange videoer af grædende børn, der nærmest tiggende beder hende om at følge disse børn på instagram, så de ikke bliver mobbet i skolen. Her snakker vi børn på omkring de 8-9 år.

10748612_10205025261253326_1748392023_n

Sandy siger direkte at vi forældre skal ta os sammen og at ansvar for vores børn i stedet for at give dem så meget tid foran skærmen. Læs hendes blogindlæg lige her.

På den ene side giver jeg hende lidt ret. For hvorfor ved børn på ni år hvem Sandy fra paradise hotel er og endda så meget at de er fan af hende? Og jeg synes, det virkelig ER os som forældre der har ansvar for hvad vores børn laver på internettet. Dermed hvis Oliver f.eks. Kom hjem og sagde at han blev mobbet fordi Nik og Jay ikke følger ham på instagram, så synes jeg det er et problem som man som forældre skal tage op enten med de nævnte børns forældre, eller i klassen via klasselære og/eller via forældremøde.

De sociale medier

Mine drenge har ikke facebookprofil, smartphones eller instagram endnu. Nu er min ældste også kun 7 år, så ved ikke hvor aktuelt det er at bruge mine egne drenge som eksempel. Personligt har jeg det sådan, de er store nok til at få profiler på sociale medier og smartphones når JEG synes de er store nok til alt det lort der følger med.

Tænk over hvad der ind i mellem kommer frem på din startside når du er på facebook. Jeg selv har set film med kvinder der slår deres børn, dyr der lider, mennesker der har sex (ind i mellem med dyr!! Wtf?!) børn der er dræbt i Mellemøsten og en masse andet sindssygt. Det er kommet frem fordi min venneliste har liket et opslag. Ikke fordi jeg synes godt om nogle hjernedøde sider. Mange af dem kommer endda fra helt almindelige nyhedskanaler som aviser, tvavisen osv. Tænk over hvis dit barn er på facebook, så vil alle disse ting (om du vil det eller ej) også komme frem på deres facebookside. Er dit barn virkelig klar til dette?

Hvornår er børn klar til sin egen mobil?

Også her vil jeg ikke sætte en alder på. For der er stor forskel på ungernes behov. Jeg har gjort det klart for Oliver hvilke betingelser jeg har før han får en mobil.
1) han skal kunne læse og skrive mere flydende. Hvis jeg f.eks. Skriver en SMS til ham omkring at jeg lige er kørt i netto, så skal han kunne læse og svare på den uden at bruge for lang tid på det. PS. Det er desuden den største motivation til at han øver sig ekstra meget på at læse. Win/win
2) hans første mobil bliver IKKE en smartphone. Det bliver noget med en gammel Nokia 3310 fra den blå avis. Han har i forvejen en tablet (uden sociale medier installeret) og en Nintendo ds til at spille på. Han har ikke behov for en smartphone.

Jeg er godt klar over at jeg ikke kan trække den i mange år (muligvis kun måneder) endnu før han får sin første mobil. Det er en anden tid end da jeg selv var barn. Oliver cykler ind i mellem selv til og fra skole og derfor har vi været ude for situationer hvor det kunne være praktisk for ham at have sin egen mobil. Men en smartphone bliver det ikke.

Internettet og mobning

Vi må som voksne bare acceptere at tiden i den grad er anderledes end da man selv var barn. F.eks. Gik jeg vist i 8. Klasse før jeg første gang blev præsenteret for arto.dk. Overvej lige at få en 8. Klasse til at oprette profil derinde i dag Hehe 🙂 dengang var der ikke rigtig fokus på mobning online. Og kun meget lidt fokus på mobning via sms’er. Det eneste jeg sådan rigtig husker kampagner omkring var lumre perverse voksne mænd, der på chatrooms kaldte sig selv for Mette på 11 år. Hvilket selvfølgelig også er er alvorligt problem, men en helt anden debat. I dag er mobning via nettet et stort problem. Ikke kun med onde beskeder, men det er ikke første gang jeg læser om eksempler hvor børn vurdere sig selv og hinandens popularitet ud fra hvilken kendis der følger dem eller har været venlig og smidt er like på deres billede. Helt ærligt så synes jeg Sandy har helt ret i hendes måde at reagere på, når hun siger at selv hvis hun er venlig og følger denne pige, så hjælper det jo ikke på sigt.

Ikke enig i alt

Når alt dette er sagt så er der også punkter hvor jeg måske ikke er helt enig i Sandy og hendes læseres udtalelser på bloginlægget.
At forældre ikke gør noget og ikke tager ansvar.
Som mor nægter jeg simpelthen at tro på at forældrene til f.eks. Den pige Sandy skriver om er lige glade. De er bestemt ikke lige glade. Men det er slet ikke sikkert de er klar over hvordan deres datter går og har det og hvad hun laver online. Det kan være at denne her pige på trods af hendes unge alder, sætter en facade op foran hendes forældre, på trods af at de (måske) går op i hvad hun skriver og med hvem.

For der er for mange forældre en del forhindringer i dette emne. For det første kan vi ikke overvåge vores børn 24/7 og slet ikke i skolealderen. Der kommer et punkt hvor vi bare må krydse fingre for at vi har gjort det godt nok og at vores børn opføre sig ordentligt når de er ude. Det er ikke altid de gør dette og så må man ta konsekvensen derfra. e8ef_fisher_price_iphone_case

En anden svær forhindring er ældre søskende. Hvis pigen på 9 år f.eks. har en storebror eller søster på 17-18 år der har værelset fyldt med plakater af realitydeltagere og som sidder og ser Paradise Hotel om eftermiddagen i stedet for efter lillesøsters sengetid. Ungerne bliver påvirket af deres ældre søskende, det har mine to drenge i hvert fald altid været fremragende eksempler på, lige siden Elias var baby.

Og lidt i samme boldgade er børnenes venner. Dem som ofte får lov til meget mere end hvad ens egne børn må. Dem der meget tidligt render rundt med iphones, må være længere oppe og som må se Paradise Hotel selvom de dårligt nok har lært om hvordan babyer bliver skabt. Dit barns påvirkning fra venner eller venners storesøskende er den sværeste udfordring synes jeg. For man er bestemt ikke enig med forældrene i de frie tøjler, men samtidig har man jo heller ikke ret til at blande sig i den families måde at køre tingene på, selvom det tydeligvis påvirker dit eget barn.

Mediernes skyld

Stjerner og medierne bliver beskyldt for meget. Noget af det med rette. For jo de har til dels et ansvar for hvordan samfundet udvikler sig. MEN jeg synes det er os som voksne, ikke kun forældre, men voksne generelt der har ansvar for at vise børn og unge hvordan man takler sig selv i disse medier. Vi skal være bedre til fortælle de unge piger hvorfor man ikke skal blive påvirket af perfekte photoshoppet modeller og kendte. Og hvordan man gør det. Også selvom vi selv stadig øver os på at være upåvirket af den der perfekthed.

Kan du huske debatten på Ramasjangs facebookside, hvor forældre rasede over tvserien pendlerkids og sproget i serien? Her var (endnu) en debat hvor jeg ikke var enig med flertallet. Ja der er mange virkelig upassende ord i den serie. Men også her mener jeg at det er os som forældre der har ansvaret for at vores børn ikke render rundt og siger fede svin osv i dagligdagen. Det er vores ansvar at lære ungerne at selvom det sker i tv, så betyder det ikke altid at det er den rigtige løsning. Heller ikke i realityserier. Det er vores ansvar at påvirke dem og guide dem til hvilke kendte der er er ægte forbilleder. Og hvilke værdier disse forbilleder indeholder.

Er du enig? Og hvilke regler har i for mobiltelefoner og internet hjemme hos jer?

Billedet af Sandy er lånt med tilladelse fra Sandy selv og er fra hendes egen blog Sandyesko.dk

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar