Bette Morten – Ny børnebog af Ida Exner

I samarbejde med Byens forlag har drengene og jeg testet en ny børnebog af Ida Exner, nemlig `Bette Morten`.

Morten er mindre end alle de andre børn. Derfor mener de store at han skal lytte til dem og deres erfaringer. Men Morten er stædig og tror på sig selv og begiver sig derfor ud på en spænende rejse. Du kan købe bogen lige her.

BetteMorten

Bogen fanger både Oliver og Elias, trods deres aldersforskel og diverse forskelligheder. Bogen er skrevet på rim, hvilket giver en god effekt, at man som oplæser nærmest tvinges til at læse på en levende måde, som selvfølgelig fanger ungernes opmærksomhed endnu mere.

Jeg er desuden vild med tegninger i bogen. De er sjove og i fine farver. Samtidig skiller de sig ud fra mængden.. Alene forsiden får mig på et hav af tanker, lige fra graffiti og tatoveringer, til det mere poetiske som drømme og glæde.

Normalt kommentere jeg ikke rigtig på størrelsen af en bog. Men denne her fortjener alligevel at få en kommentar med på vejen. Vi har sindssygt mange børnebøger herhjemme. Og de fylder rigtig godt. Bette Morten er desuden en bette størrelse. Den er lille uden at være for lille. Det lyder virkelig nørdet at jeg går op i sådan detaljer, I know 🙂 Men seriøst, hvorfor skal børnebøger pludseligt være så vanvittig store? De fylder og er upraktiske for de små børn at læse selv og lige så upraktiske at have med på tur.. Bette Morten fanger mindst lige så meget mine drenges opmærksomhed på bogghylden, som de store bøger gør… Så tak til byens forlag for at lave den i en tur-venlig størrelse.. 😉 Åh gud hvor er det nørdet, jeg kan godt høre det.. Men altså, kan I følge mig??

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvorfor vælge Bette Morten?

Udvalget af børnebøger er helt vanvittigt. Og uden helt at have forstand på branchen, så overrasker det mig ind i mellem hvordan enkelte børnebøger har kunne komme igennem nåleøjet. Ganske enkelt fordi jeg ikke synes de skiller sig ud fra mændgen eller bidrager med noget man ikke har set før 1000 gange.. Men sådan er det ikke med Bette Morten. Bette Morten er ikke bare endnu en børnebog. Den er en inspirationskilde gemt i en sød historie, der inspirere læseren til at tro på sig selv og fuldføre sine drømme. Men mest overraskende er at forfatteren Ida Exner formår at få dette budskab tydeligt igennem, UDEN at det går hen og bliver en kliché. Det er så nemt at falde i de der fælder med klichéer fordi det er nemt og sikkert. Men der er intet der lugter af kliche i hverken handling eller budskab af Bette Morten. Stor Ros hele vejen igennem for denne børnebog der helt sikkert nok skal gå hen og blive et hit.

Køb bogen lige her, jeg lover dig den er det værd 😉

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar