Besøg i Legoland og Legoland Village

Jeg har helt glemt at fortælle jer om vores skønne besøg i Legoland og overnatning i Legoland Village denne sommer. Min mormor havde i forbindelse med at hun fylder 70 til vinter, inviteret hele familien på sommerferie i Legoland. Hverken drengene eller jeg selv har nogensinde været i Legoland. Så det var en stor oplevelse for os alle.

Køreturen

Jeg havde planlagt turen til Jylland længe i forvejen. For med to vildbasser på bagsædet, kræver det planlægning at aktivere dem på så lang en tur. De fik en kasse i mellem sig, som var fyldt med alt hvad fantasien kunne bringe. Madpakker, snacks (både de sunde og de usunde), drikkedunke, penalhus, tegneblokke, nintendo, psp, en lille smule legetøj, de vigtigste bamser, opgavehæfter og vådservietter.

1

Derudover havde vi lånt bøger på bibliotektet, sat en skraldepose fast, så vi slap for skrald over det hele, en holder til Olivers tablet, stik så diverse spillekonsoller og mobiltelefoner kunne lades op i bilen og måske vigtigst af alt to vildt smarte bamser, som man sætter på sikkerhedsselen. De er simpelthen guld værd, jeg har selv testet den og man ligger så godt på dem. Se meget mere om dem lige her og køb dem i Fætter Br.

Legoland

Vi har altid fået at vide at Legoland er mest til familier med små børn. Men det synes jeg overhovedet ikke. Der var masser af vilde ting til store børn og voksne og ligeså meget til de helt små børn. Er man ikke så meget til forlystelser er der masser af imponerende ting at kigge på. Miniand er jo et must og det er super flot. Det er især imponerende at bemærke hvordan Legoland formår at lave et slags bonzai agtigt træ, så de passer i størrelses forholdene. Det giver en fed effekt, i forhold til hvis de “bare” havde lavet dem af Lego. 2

3

Overraskende personale

Hele Legolands personale overraskede mig rigtig meget. Altså godt nok har jeg hørt at jyder generelt er mere venlige, men mit kyniske jeg havde vist svært ved at tro på det. Men samtlige ansatte vi mødte i Legoland overraskede mig meget. De var alle ekstremt engageret i deres arbejde. På trods af sindssyg varm sol, højsæson, forkælede unger og forældre der er værre end børnene, mødte vi hele tiden ansatte der smilede, levede sig ind i den rolle de nu engang var klædt ud som og i det hele taget gjorde alt hvad de kunne for at både børn og voksne havde en god dag.  Vi har været en del steder efter vi har fået børn. Men ingen kan leve op til hvor engageret de ansatte er i Legoland.

4

Duploland er det perfekte sted til de små. Her kan de lege med duplo eller selv blive en del af Duplo verdenen på den store legeplads hvor alle de kendte og populære ting fra duplo er blevet forstørret op til rigtig størrelse. I følge Elias, verdens fedeste legeplads.

5

Legoland Village

Vi overnattede i Westernhytterne i Lego Village. Det var et hyggeligt sted, med mulighed for at klappe dyr (både dem lavet af Lego og de rigtige slags). Man kan desuden også sove i Tipi som faktisk også så ret fedt ud. Der var blandt andet en Totæmpæl som selvfølgelig var lavet af Lego. Men samtidig synes jeg det var fantastisk at vi havde vores eget toilet og bad.

7

Der var fine detaljer i vores hytte, som gjorde at drengene fik en følelse af at de stadig var i Lego land. Som Lego billeder på væggende og ting der passede ind i temaet bygget i Lego. Alt i alt en skøn tur med familien, som helt sikkert ikke er sidste gang.

6

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar