7 bøger som jeg helt sikkert skal læse

Indeholder Affiliatelinks

Jeg har det med bøger som andre kvinder (inklusiv mig selv) har det med sko.. man kan bare ikke få for mange.. og præcis som med sko, så er bøger bare sjovere i den virkelige verden frem for den digitale version (det blev en underlig sammenligning, men you get the picture). 😉 Jeg har fået øjnene op for 7 ret så forskellige bøger. De er alle sammen kommet på min kommende læseliste og er et fremragende bud på bøger du kan ønske dig til jul. 

Mille Dinesen min egen vej

Jeg har siden jeg “mødte” Mille Dinesen første gang i filmen Nynne, været kæmpe fan. Hun er sej på så mange måder, spiller super fede roller og så er hun jo køn som bare faen. Jeg læser ikke rigtig noget sladder om de kendte, så det var helt nyt for mig da jeg fandt ud af at hun har haft Sclerose og har kæmpet sig ud af den via en sundere livsstil og med en kamp om at få min krop i balance. Det er jo PRÆCIS samme metode jeg er igang med lige nu. Jeg tror på at jeg kan kæmpe mig ud af min depression (og hvis jeg er heldig også min angst), ved at ændre min livsstil markant. Om jeg har ret må tiden jo vise. Derfor er jeg virkelig spændt på at læse Milles nye bog, min egen vej. Jeg glæder mig til at se om den handler om det jeg har forventet. Du kan købe bogen lige her

Fotocredit: Ditte Isager


Shopaholic i Las Vegas – Sophie Kinsella 

Sophie Kinsella er min ynglings forfatter. Jeg er den ultimative chickflickstype og har alle hendes bøger under hendes kunstnernavn. Undtagen den nyeste Shopaholicbog. Det er lidt med vilje at den endnu ikke er min i samling. Jeg vil nemlig helst have mine bøger i hardback og det er de fleste Sophie Kinsella bøger jeg har. Men de sidste par stykker hun har udgivet har jeg været tvunget til ar købe i paperback, fordi boghandleren forsikrede mig om at den aldrig ville blive udgivet på dansk i hardback. Og den har været sikker hver gang indtil nu. 2-3 måneder efter jeg har købt den i paperback, står den i boghandleneren i hardback og griner af mig. På dansk og det hele. Så nu venter jeg og det er ikke nemt, for den tidligere shopaholicbog efterlod en slutning med lidt af en gyser. Men altså, læses det skal bogen og hvis du ikke går op i lige så underlige ting som paperback og hardback som jeg, så kan bogen købes lige her


PS. Trænger til Risalamande og (adventsdiller), en underskudsramt jul – Jeanet Veronica Hindberg

Julebogen i serien om forfatterens mangel på diller og generelt overskud. Jeg har smuglæst lidt på bogens facebookside sidste jul og forventer uden tvivl nogle gode grin i den fulde bog i år. Jeg har de to andre bøger i serien og har været godt underholdt begge gange. Køb bogen lige her



Abadoned 1,2 og 3 – Jan elmhøj og Morten Kirckhoff

3 bøger som er fotobøger, med fotos af forladte steder, rundt omkring i verden. Faktisk har jeg aldrig forestillet mig selv, som typen der ville eje bøger som handler om billeder. Det må høre med til det at bliver voksen. For jeg er virkelig glad for fotobogen en anden fotobog jeg har,  som jeg bliver ved med at kunne finde nye ting i. Jeg bliver hurtigt ret fascineret over sådan en slags billeder med forladte bygninger. Der er altså noget helt særligt over sådan billeder, det føles næsten som om man selv er en del af det og glæder mig til at se flere smukke billeder, end de få jeg har kunne suge ud af Google. 3 bøger som bliver nødt til at være et must på min boghylde. Flere sider på nettet skriver den første bog er udsolgt fra Forlaget, men det virker som om den er på lager lige her, hvor du selvfølgelig også finder de to andre. Det første billede er et andmeldereksemplar, som jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om snart. 



Natascha Kampusch – Ti års frihed

Natascha Kampusch er i mine øjne en sej kvinde fyldt med power. Jeg har hendes første bog og man bliver virkelig suget ind i hendes forfærdelige historie. Har du kun set filmen, så gør dig selv en tjeneste at læse bogen også. Her får du mange flere detaljer og vigtige oplysninger, som jeg personligt synes er rigtig dårligt fremstillet i selve filmen. Jeg er spændt på hvad denne bog indeholder, for jeg ved helt ærligt slet ikke hvad man kan forvente. Men jeg glæder mig til at læse den. Du kan købe bogen lige her, hvor den desuden er lidt billigere end andre steder.

 

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar