30 års krise – Er det at blive ældre ikke lidt undervurderet?


Følger du med hos skønne Cana buttenschøn så har du sikkert også læst dette blogindlæg omkring ungdommen kontra mommylivet. Hvis ikke så er hun altså en anbefaling værdi. Jeg har flere gange beskrevet mine egne oplevelser som ung mor, lige fra jeg blev gravid som 19 årig og til nu. Og med inspiration fra Canad blogindlæg fik jeg sådan lyst til at dele en lidt anden side af dette emne.

For der er under 3 uger tilbage af hvad jeg normalt ville beskrive som “min ungdom”. Til januar fylder jeg 30 år og jeg har lidt blandet følelser med det. Der er en god kombination af 30 års krise og ren glæde fordelt i min mave, når jeg tænker på at jeg lige om lidt er 30 år. Jeg er stadig så umoden at jeg synes folk over 30 er helt vildt gamle. Og så på den anden side så glæder jeg mig egentlig også helt vildt til den næste fase i mit liv. Et helt nyt kapitel hvor jeg føler at store ting kommer til at ske. Som jeg tidligere er kommet ind på, så fortryder jeg ikke et sekund at jeg har fået mine drenge så tidligt. Jeg synes det er noget af det fedeste at være ung mor, på trods af at jeg har været igennem en masse usikkerhed, fordomme og mange andre udfordringer omkring det at blive mor så tidligt. Jeg elskede at være mor for dem da de var små og nyder det faktisk endnu mere nu hvor de er ældre. Ofte har jeg hørt kommentare omkring, at med min unge alder, så har vi da masser af tid til at få en mere. Men for mig giver det ingen mening at skulle starte helt forfra igen. Hvad er så pointen i at få børn SÅ tidligt, hvis man starter forfra igen når man er 30? Alle de ting vi laver med vores drenge hele tiden, som hele tiden udvikler sig, ville skulle sættes på pause fordi der skulle tages hensyn til en baby. Jeg har stor respekt for dem som gør det, men mener samtidig overhovedet ikke at det vil passe ind i vores liv som det hele ser ud lige nu. Jeg indrømmer gerne at jeg nyder den frihed vi har nu. Jeg elsker at være mor og går altid 100% ind i min rolle som mor. Men samtidig ser jeg også frem til at når drengene bliver teenagere, så er jeg kun i starten af 30’erne. Måske en smule umoden tankegang. Men det synes jeg altså er pisse fedt. At jeg som kun 34 årig skal se mit ældste barn blive konfirmeret (hvis han vil det) og se frem til de mange år vi har sammen udover.

Hvis vi lige parkere min indre 30 årskrise lidt væk for nu, så glæder jeg mig egentlig til at blive ældre. Jeg har forventninger om at jeg med tiden får mere ro i mig selv, blive mere moden, lære mig selv bedre at kende og i det hele taget vil nyde det at blive ældre lige så meget som jeg har nydt min ungdom. Ting som måske lyder lidt flippet, men som jeg allerede kan mærke er begyndt at ændre sig og derfor føles som realistiske mål for mig. Jeg føler ikke at jeg er gået glip af min ungdom bare fordi jeg blev mor i en tidlig alder. Selvfølgelig er der ting som i den grad ville være anderledes hvis jeg ikke var blevet mor i den alder. Men det er ikke ting som jeg føler jeg er gået glip af. Det er ting som jeg ser frem til at kunne gå igennem og nyde når mine børn er blevet voksne. Gerne med dem ved min side. Jeg har ikke mistet min ungdom eller er gået glip af noget ved at få børn tidligt. Jeg har bare udskudt det til når de er voksne. Hvilket de jo mere eller mindre begge er inden jeg er fyldt 40. Så for mig blive 30’erne et årti hvor jeg skal se mine børn gå fra børn til teenagere, til måske endda at flytte hjemmefra (åh Gud, magter næsten ikke tanken), hvor jeg skal finde min egen plads i samfundet (det lyder lidt for corny, men sådan er det altså) og hvor jeg i det hele taget skal være en fighter på mange måder. Især med min depression og mit langvarige vægttabsforløb. Men også andre projekter.

Det jeg ville sige med dette blogindlæg, var egentlig bare; Hvis nu vi lige glemmer den der 30 års krise lidt, så tror jeg hele det her med at blive ældre faktisk er pisse fedt. Er det ikke blevet lidt undervurderet det med at blive ældre? Det er også lige som om at ældre kvinder ligesom er kommet med på den der trend/ oprør der har været med smukke unge tynde kvinder i medierne. Folk virker til at være mere og mere interesseret i kvinder med kurver, kvinder med rynker og kvinder med livserfaring. Jeg glæder mig til at blive ældre og opdage nye sider af både mig selv og livet. Uanset hvor corny det lyder. Men de der begyndende rynker (eller undskyld er det linjer man kalder dem nu?) som jeg har fået rundt omkring. Dem kunne jeg virkelig godt undvære. 🙂 Jeg er ikke helt klar til byde dem velkomne endnu.

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar