19 år og gravid!

Året var 2004, jeg var på safariferie i Kenya med min familie. Min lillebror og jeg brugte en del timer i poolen på hotellet. Især én samtale kan jeg af en eller anden grund huske ekstra godt. Min lillebror gjorde det klart at nu kunne min daværende kæreste og jeg godt snart se at få nogle børn. For min lillebror ville gerne være sådan en ung cool onkel. Det ønske fejede jeg hurtigt væk. Var for faen kun 17 år og selvom jeg skulle flytte hjemmefra, når vi kom hjem fra ferie, så synes jeg det var liiige tidligt nok. Men jeg havde næppe forudset at jeg kun to år senere ville være gravid, blot med min nye (nuværende) kæreste.

Da jeg for første gang blev gravid var jeg kun 19 år. Noget folk virkelig har reageret blandet på.
Graviditeten var ikke planlagt, men jeg har på en eller anden måde altid gerne ville være en forholdsvis ung mor. Da jeg var teenager gik jeg rundt med en idé om at jeg i hvert fald var max 25 når jeg fik mit første barn. Skulle sku ikke være sådan en “gammel” mor haha. Hvem skulle have troet at jeg ville være mor til to da jeg var kun 23 🙂 Anden graviditet var til gengæld fuldt ud planlagt. Vi prøvede i et halvt år, hvor af de 2 af månederne stoppede vi med at prøve fordi jeg ikke synes han skulle have fødselsdag i december eller januar. Det er sku planlægning haha. Til info kan jeg fortælle han har fødselsdag i februar 😉

Her er jeg højgravid få måneder før Oliver blev født, sammen med Martin

Her er jeg højgravid få måneder før Oliver blev født, sammen med drengenes far

Tilbage til den første graviditet,19 år og gravid. Ingen uddannelse, fast job eller særlig meget styr på livet. Glad for fester, byture og det spontane liv. Det lyder næsten som en kandidat til serien på kanal 4 hva 😉
Martin og jeg boede godt nok sammen og snakken om børn i fremtiden havde vi haft en del gange. Så selvom Oliver ikke var planlagt lige der, så var han planlagt bare lidt længere fremme i tiden. Giver det mening?

Folks reaktioner

Folk reagerede utrolig blandet på nyheden. Begge vores familier har altid været mega seje og støttende. Har aldrig hørt et negativt ord om at jeg blev gravid så tidligt. Min egen mor skulle godt nok lige vænne sig til tanken om at hun pludselig skulle kaldes for mormor som kun 40 årig, men det gjorde hun virkelig hurtigt synes jeg. Det har virkelig betydet meget at det var så nemt for os at få børn ind i denne familie.

Vennernes reaktioner var noget mere blandet. Når man bliver gravid så ung som jeg gjorde, så mærker man i den grad hvem ens rigtige venner er. Først og fremmest fordi de fleste bliver skræmt ved tanken om at nogen i deres vennekreds pludselig er “så voksen”. Ikke kun drengene, men heller ikke alle veninder var klar til at dette. Jeg var del af en skøn vennekreds, hvor jeg mere eller mindre var den eneste pige i gruppen i en del år. Min ekskæreste og jeg havde disse drenge som vores fælles bedste venner. Desværre valgte han at give dem alle et ultimatum imellem ham og mig (efter hvad jeg har fået fortalt). Og der blev jeg så valgt fra. De få der ignorerede hans ultimatum, forsvandt hurtigt da de fandt ud af jeg var gravid. Det var sku hårdt at miste sine bedste venner på den måde. Og det er det stadig ind i mellem, det er svært ikke at savne nogle man har været så tæt på i flere år. En enkelt fyr er den eneste der har holdt ved, men det er slet ikke det samme som det var engang.

Til sidst var der de venner og veninder man mister, fordi man ikke længere gik i byen 3-4 gange om ugen. Som man opdager måske nok bare var party venner og ikke nogen man rigtig havde noget sammen med.

Til gengæld er der også de unikke venner som tager turen hele vejen fra Gilleleje til Næstved, så snart hun hørte jeg var igang med at føde. Og dem der syntes det var super fantastisk. Men som sagt, så mærker man i den grad hvem ens rigtige venner er.

Livet som ung mor

Jeg synes faktisk at jeg har klaret det meget godt det der med at være ung mor. Selvom man jo helst ikke må have for store tanker om sig selv her i Blogland uden at blive stemplet som overfladisk. 😉 men helt ærligt så når jeg kigger tilbage så er det gået meget godt. Vi har bestemt haft vores udfordringer præcis som alle andre nybagte forældre. Og der er også episoder og tidligere holdninger jeg har haft, som kan få mig til at krybe i et musehul. Men ikke noget jeg som sådan går og tænker over i dag.
Selvom jeg kun var 20 år, så var jeg klar til at blive mor. Jeg var klar til at vi nu skulle skabe dette her lille familieliv sammen, Martin og jeg. Selvfølgelig var jeg ikke klar fra den dag jeg fandt ud af jeg var gravid. Gik faktisk lidt i panik den aften. Men som tiden gik og der skete en masse inden i min mave, så følte jeg mig 100% klar til at mor til den her meget lille dreng, lige så snart han var ude. Byture og fester blev lynhurtigt ikke længere et behov for mig. Manglede det overhovedet ikke. Der var selvfølgelig en masse ting jeg nu skulle til at lære. Jeg tror aldrig man holder op med at lære noget nyt som forældre. Oliver er 7 år i dag og både ham og Elias udfordre mig dagligt. Hver gang jeg får en følelse af at kende dem fuldt ud, så tager de et kæmpe spring i deres udvikling enten fysisk eller på det personlige plan. Og så er det nye udfordringer jeg skal forholde mig til. Men jeg nyder det, for jeg føler at jeg udvikler mig næsten ligeså meget som mine drenge gør.

Gravid med Oliver gemt i maven, 6 mdr før han kom ud

Gravid med Oliver gemt i maven, 6 mdr før han kom ud

Fordommene

Lige så godt folk har modtaget at jeg var/er ung mor, mindst lige så mange fordomme jeg har mødt. De er primært kommet fra folk der overhovedet ikke kender mig. Folk der generelt har set for meget kanal4 og har en forventning om at alle unge mødre er kæderygere, i tvivl om hvem faderen er og på grænsen til at få fjernet barnet. Ofte har jeg også oplevet at folks fordomme er begrundet af uvidenhed og fordi de ser tilbage på deres eget liv da de var 19-20 år, hvor de ikke selv var klar til et familieliv. Og når de ikke selv var klar, så er det næppe en mulighed at andre vil være det i den alder.

Personligt synes jeg alt for mange, bedømmer forældre alt for meget på alderen.. Hvorfor er det alderen der fortæller dem om man er en god mor? Burde det ikke være nogle helt andre egenskaber i stedet. Jeg bliver også provokeret over de kommuner der sætter ekstra opsyn på nybagte mødre, udelukkende på grund af deres unge alder. Selvfølgelig er det ikke alle der er klar til at være mor når de er 20 år. Men det er satme heller ikke alle der venter til de er 30, der er klar til at være mor. Som ikke har mindst lige så meget brug for den hjælp eller overvågning en kommune kan give, som en ung mor kan have.

Jeg har oplevet mange former for fordomme igennem min tid som ung mor. En af de værste var min underviser der flere gange kørte på mig. Vi klikkede slet ikke sammen, men da hun så begyndte at hænge mig ud som ung mor, der gjorde det sku ondt. Hun kom med påstande om at jeg jo bare havde valgt at få barn så tidligt for at følge tidens trend (WTF?)
Jeg har også oplevet en dagplejemor Oliver havde for en kort periode, nedgjorde mig på grund af min alder. Det er en længere historie, som kunne fylde et helt blogindlæg for sig selv. Så den Tor jeg bare jeg lader ligge 🙂

Mødregruppe

Da jeg ventede Oliver blev jeg tilbudt at være en del af en ung mor mødregruppe. Det var frivilligt, men jeg var ikke et sekund i tvivl om at det skulle jeg helt sikkert være en del af. Ikke alle mødre har været lige begejstret for den, men personligt er jeg sindssygt glad for at have været en del af den. Ud over at vi i vores mødregruppe fik tilknyttet to faste sundhedsplejesker, så var der en masse andre tilbud, som i mine øjne var store fordele. Olivers sundhedsplejerske kom f.eks. på hjemmebesøg indtil han var 3 år. Det var virkelig rart. I det hele taget var der bare nogle gode tilbud, som jeg i min næste graviditet nærmest følte mig snydt for, hvor jeg ikke længere var tilknyttet ung mor gruppen.

Til gengæld har jeg ikke rigtig kontakt til nogle af mine mødregrupper mere. Jo enkelte personer over Facebook, men ikke det der mødregruppevenskab. I den for unge mødre, følte jeg ikke rigtigt at jeg passede ind, mest fordi jeg følte mig lidt mere moden end flere af de andre. Om jeg var det, er så en anden snak, men jeg synes ikke de alle var særligt modne. I den næste mødregruppe kom jeg i en almindelig en. Der var jeg den yngste de andre lå fra omkring 28 år op til starten af 40’erne. Her følte jeg mig til gengæld slet ikke moden nok. Selvom vi alle havde fået barn nr to og boede sammen med faderen til vores børn. så var vi vidt forskellige steder i livet. Der følte jeg mig meget ung og umoden, på trods af at de alle var super søde og åbne overfor mig. Det var bare noget inden i mig.

Sådan kan jeg stadig godt have det lidt idag. Både blandt de andre forældre i børnehaven og især blandt de andre forældre i skolen. Uanset hvor søde de er, så passer jeg slet ikke ind i deres livsstil. Vi snakker fint sammen, men hvordan vi prioritere livets værdier, opdragelse/pylre af ungerne og ikke mindst vores humor er i den grad fjernt for hinanden. Og omvendt så er der også nogle “ældre” mødre som jeg bare klikker helt fint sammen med. Det er igen det der med at man ikke skal dømme mødre på deres alder.. Det går begge veje 😉

Derfor nyder jeg at være ung mor

Jeg fortryder ikke et sekund at jeg er blevet ung mor. Faktisk synes jeg det er en luksus der ikke kan erstattes. For selvom det har kostet en del venner, kamp imod fordomme m.m. Så har det været kampen værd. Jeg nyder at være ung med mine drenge. Når jeg er 38 er mit ældste barn 18 år og når jeg er 41 er min yngste 18 år.. Det synes jeg er virkelig fedt. Jeg siger ikke at mine drenge skal få børn lige så tidligt som jeg (Oliver og Elias hvis i læser dette om 10 års tid, så vent venligst lige nogle år mere, faktisk lad være med at læse videre nu;) ). Men jeg håber at jeg kommer til at have rigtig mange år med mine forhåbentlig kommende børnebørn.

Mine drenges mormor er kun 48. Hun var også 20 år da hun fik mig, hvilket resulterede i at hun i dag er en ung mormor. Deres oldemor er lige fyldt 70 og er super frisk. At mine børn kan have så forhåbentlig mange gode år med dem er det fedeste.

Det eneste minus ved at have en ung mormor, er at hun jo også er på arbejdsmarkedet. Vi har ikke den der klassiske mormor der går på pension og ikke oplever så meget andet end når børnebørnene kommer forbi. Selv deres oldemor og papoldefar rejser og er nærmest mere aktive end vi andre er 🙂 så en babysitter skal planlægges, men det er jo luksusproblemer frem for hvis de skulle være foruden på grund af alderen. Og det betyder slet ikke at drengene ikke har noget tæt forhold til dem. Tværtimod betyder familien sindssygt meget for dem begge. Og de nyder når de kan komme på ferie hos dem, både sammen og hver for sig. Den dag Oliver fylder 18 år er hans mormor jo ikke engang fyldt 60 endnu. Det synes jeg er fantastisk.

Jeg elsker at være ung mor og ingen vil kunne få mig til at ønske det anderledes <3 fik jeg muligheden for at spole tiden tilbage så havde jeg gjort det hele en gang til..

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


Skriv et svar