10 regler du skal kunne når du er for gammel til at være en ung og sej mor

Oliver er kommet til en alder hvor alt hvad jeg gør er både upassende og pinligt i hans øjne. En fase som jeg udemærket sagtens kan huske fra mig selv og som varede langt op i teenagealderen. Så mon ikke det også gør det med ham. Jeg skal vist bare vænne mig til at jeg, på trods af at jeg fik ham som kun 20 årig er old gammel i hans øjne. Med denne her periode kommer der en del nye regler man skal vænne sig til. Regler for mig vel og mærke. Som Oliver stiller uden at tøve.


Feks kunne han have begravet sig levende da jeg pludselig kom til at synge med på en (engelsk sang) som han hørte på Musical.ly. Jeg fik pænt besked på at jeg var for gammel til at overhovedet at kende den sang. Og især synge med på den, når den var på musical.ly.. Han har selv lavet en musical.ly med Kickflipper med Razz, som jo var mega hittet fra børne Mgp da jeg var på hans alder. Og Spice girls, ABBA er også at finde på hans profil. Men det tæller åbenbart ikke med.

Hvis jeg ikke lige forstår hvad han snakker om, opgiver han med det samme.

Jeg skal være skarp og vide præcis hvad han snakker om første gang. For hvis jeg så spørger hvad det er, sukker han højlydt, efterfulgt af en ‘lige meget, bare glem det’-kommentar.

Jeg er for gammel til at vide hvem lakserytteren er.

I følge Oliver er lakserytteren jo ‘et barn’, så for ham er det nærmest perverst at jeg kender navnet på ham. Det samme gælder i øvrigt Albert dyrlund.

Jeg må ikke synes nogen kendte mænd er pæne.

Det er for pinligt og ‘jeg har jo far, det må jeg ikke glemme’.

Jeg må ikke “vise mine bryster”

Og med “vise mine bryster”, mener han hvis man lige kan se en lille bitte mikro del af min kavalergang. Så opføre han sig som om jeg står og flasher dem topløs (det er de desuden slet ikke pæne nok til, det ødelagde han allerede ved den første amning, så det burde han egentlig ikke være nervøs for.) Feks synes han at jeg viser alt for meget af mine bryster på dette billede fra instagram.


Jeg må ikke spørge ind til hans kæreste

Igen, det er bare for pinligt altså. At jeg vil vide noget om hende.

Det er snyd at jeg må se Paradise Hotel, når han ikke må.

Alle hans venner gør det, i følge Oliver. Onde oldgamle mor her, synes bare at sex, løgne og realitydrama bare godt kan vente lidt endnu.

Jeg eksistere ikke hvis han får øjenkontakt med en jævnaldrende pige. 

På trods af at han faktisk kun er 9 år gammel, føles det ind i mellem som om han er 15. F.eks. kan vi være ude at handle og være midt i en samtale, som så bliver afbrudt hans uopmærksomhed, fordi der pludselig går en pige forbi som smiler til ham. Det er efterfølgende umuligt at få kontakt til ham igen.

Det er forbudt at kysse ham foran vennerne 

Det har det faktisk været i mange år, men det er som om det er værere for ham, jo ældre han bliver. Jeg må heller ikke fortælle ham at jeg elsker ham, kalde ham bølle eller andre dybt pinlige ting.

Det er underligt at hans mor lytter til gulddreng 

‘Ej Mor har du virkelig Gulddreng på den playliste??’

‘Ja, hvorfor?’

‘Det passer bare ikke til sådan noget mor-musik og der er ikke så mange voksne der kan lide ham’.

Og noget siger mig at der i løbet af de næste par år, bliver tilføjet endnu flere “regler” til min mor-rolle…

Camilla Maria Andersen

Jeg har blogget siden 2012 og har fokus på plussize tøj, indretning, beautymusthave, accessories m.m. Jeg blogger desuden hudløst ærligt om min depression og angst, samt kampen i mit vægttab. Du kan også følge bloggen på Instagram, søg efter @camilli.dk

More Posts - Website


2 comments

  1. Lone Sole says:

    Det skal nok blive fedt med en teenager 😀 Er vild med at ‘alle andre ser..’ kommentaren. Den for jeg også herhjemme selvom den ældste kun er 4 😀

Skriv et svar